ANNAS ROM GUIDE
Ad Busta Gallica

I år 390 før Kristus generobrede konsulen Marcus Furius Camillus Rom, som gallerne havde indtaget. Ligene af de mange dræbte galliske krigere blev samlet og brændt på et stort ligbål på et sted, som Varro benævner "ad busta gallica" afledt af det latinske ord "bustum", som betyder "det sted, hvor liget bliver brændt" og dernæst "grav, begravelse".

Forskerne mener, at dette sted har ligget på Colle Oppio's sydskråning omkring de nuværende gader Via del Colosseo og Via del Cardello.

Dette stednavn bevarede romerne langt op i tiden og da Pave Innocens III (1198-1216) her lod opføre et kloster med en tilhørende lille kirke viet til Sant'Andrea, fik denne tilnavnet "de Portogallo", som man mener er en forvanskning af stednavnet. Også andre kirker i området fik dette tilnavn: "Oratorio di Santa Margherita ad Busta Gallica", der ligesom Sant'Andrea lå lige ved nuværende Via del CardelloColle Oppio's sydskråning, "Chiesa di Santa Maria ad Busta Gallica", som måske blot er et andet navn for kirken Santa Maria in Cambiatori, der lå omkring Largo Gaetana Agnesi og Clivo di Acilio ved Via del Colosseo.


Litteratur om Ad Busta Gallica:
Lombardi, Ferrucci: Roma, le chiese scomparse. Fratelli Palombi Editori, 1998.
- side 42, 65, 69.


Fotos fra området
Kort over området
Bo og spise i området
Bøger og links om området
Tilbage til byturen
Andre turforslag
Ordliste
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er sidst opdateret d.13.1.2003