|
|
|
Campana-Familien i Rom i 1800-tallet |
|
Campana-Familien kom oprindeligt fra Aquila, men slog sig ned i Rom, hvor de gjorde karriere i slutningen af 1700-tallet og gennem 1800-tallet. Giampietro Campana, kaldet "Il Vecchio" ("Den Ældre") var Inspektør og Suprintendente alle Scritture (Direktør) i Monte di Pietà, Det Pavelige Lånekontor. Han blev fader til Prospero Campana og døde i 1793. Prospero Campana, søn af Giampietro Campana, il Vecchio, arvede sin faders hverv og poster, men døde ung i 1815. Han nåede dog først i 1808 at få sønnen Giampietro Campana. Giampietro Campana, også omtalt som Giovanni Pietro Campana, søn af Prospero Campana, blev født i 1808 og overtog som 23-årig sin faders og farfaders poster som Inspektør og Direktør for Monte di Pietà. Han var desuden interesseret i historie og arkæologi og stod for en række udgravninger i Italien omkring midten af 1800-tallet. Han var passisonet samler og hans interesser dækkede et bredt spektrum, fra antikke skulpturer, vaser, malerier, terracotta'er og smykker til mønter. Desværre ledte hans samlermani til hans fald, da han mente, at han i en periode kunne låne nogle af Lånekassens midler til indkøb af nye objekter til sine samlinger. Da dette blev opdaget i 1857, blev han arresteret og dømt til eksil. Retten konfiskerede samtidig hans ejendom for at dække Lånekassens tab og i 1859 blev samlingerne sat til salg. En del opkøbtes af Hermitage-Museet i Rusland, andet gik til Louvre i Paris og efter 1870 købte Roms Kommune nogle dele til Capitol-Museerne. ---LÆS MERE OM GIAMPIETRO CAMPANA! Familien havde forskellige ejendomme i Rom: et palæ i området mellem Via del Corso og Via del Babuino, et landsted (Villa Campana) på Monte Celio, og et hus i Via Margutta nr. 9, som fungerede som magasin for dele af Giampietros samlinger.
Litteratur om Campana-Familien: |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|