|
|
|
Giampietro Campana 1808-1880 |
|
Giampietro Campana, også omtalt som Giovanni Pietro Campana, søn af Prospero Campana, blev født i 1808 og overtog som 23-årig sine faders og farfaders poster som Inspektør og Direktør for Monte di Pietà. Han var desuden interesseret i historie og arkæologi og stod for en række udgravninger: ved Via Latina i 1831, hvor man afdækkede Colombario di Pomponio Hylas, i Ostia i 1834, i Vigna Codini i 1840, hvor han ledede udgravningen af Columbarierne, i Veio i årene 1842-1843, hvor man fandt den etruskiske grav, som kom til at bære hans navn, Tomba Campana, og endelig i Cerveteri i perioden 1845-1856. Giampietro Campana var medlem af Det Pavelige Akæologiske Selskab, Pontificia Accademia Romana di Archeologia, af kunstnernes sammenslutning Accademia di San Luca, og af Kommisionen for historiske monumenters bevarelse, Commissione Generale per la Conservazione dei Monumenti e per gli acquisti. Han blev af Kong Ferdinand II (af Kongeriget Begge Sicilier) udnævnt til Greve af Cavelli og giftede sig med englænderinden Emily Rowles. Giampietro Campana var passisonet samler og hans interesser dækkede et bredt spektrum, fra antikke skulpturer, vaser, malerier, terracotta'er og smykker, til mønter. Meget af samlingen opbevarede han i familiens landsted, Villa Campana, på Monte Celio. Her havde han ombygget og udvidet palæet og indrettet parken, så statuer og buster kunne komme til deres ret. I 1846 besøgte Pave Pius IX landstedet og samlingens ry voksede herved. Desværre ledte Grevens samlermani til hans fald, da han mente, at han i en periode kunne låne nogle af Lånekassens midler til indkøb af nye objekter til sine samlinger. Da han ikke kunne betale lånet tilbage i 1857, blev han arresteret og dømt til eksil. Retten konfiskerede desuden hans ejendom for at dække Lånekassens tab og i 1859 blev samlingerne sat til salg. En del opkøbtes af Hermitage-Museet i Rusland, andet gik til Napoleon III's museum i Paris og derfra senere til Louvre. Efter 1870 købte Roms Kommune nogle dele til Capitol-Museerne. Sit eksil tilbragte Giampietro Campana først i Napoli og derpå i Geneve og Paris, hvor hans hustru havde tætte forbindelser med Napoleon III. Efter Pavedømmets fald i Rom den 20. September 1870 vendte Greven tilbage til Rom og prøvede at få sin sag genoptaget og nogle af sine ejendele returneret, men før sagen kom op, døde han den 10. Oktober 1880. Campana-Familien havde forskellige ejendomme i Rom udover Villa Campana: et palæ i området mellem Via del Corso og Via del Babuino, samt et hus i Via Margutta nr. 9 og et i Via dei Giubbonari, som fungerede som magasiner for dele af Grevens samlinger.
Litteratur om Giampietro Campana: |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|