|
|
|
Villa Campana |
|
På det smalle jordstykke på Celiohøjen mellem gaderne Via dei Santi Quattro (mod syd) og Via di San Giovanni in Laterano (mord nord) lå i sin tid landstedet Villa Campana. Ejendommen tilhørte igennem 3 generationer i 1800-tallet familien Campana, som til- og ombyggede, udbyggede og forbedrede, ændrede og udsmykkede deres lystgård. Men det var især Giampietro Campana (1808-1880), som var en stor kunstsamler, der lod mange af sine fund og indkøb opstille på landstedet, som gav villa'en dens endelige udseende i løbet af en kort periode i 1846. Den nye/ombyggede hovedbygning, også kaldet "Villetta Campana", blev tegnet af arkitekten Ignazio Del Frate og stod færdig i 1846. Pave Pius IX, der allerede havde besøgt villa'en den 17. September, kunne allerede den 8. November samme år indvie den nye bygning. Denne begivenhed blev mindet ved opsætningen af 2 indskrifter, som ifølge Nadalini (se litt.note nedenfor) lød således: "Hanc Pius invisens replevit numine sedem - quid mirum culto si micat ipsa novo" og "Poiché al gran Pio di porre piè non dispiacque - in questo all'arti sacro umil recesso - a novello splendor rinacque". I forbindelse med byggeriet købte Grev Giampietro Campana området ned mod Ospedale di San Giovanni. Her lå den lille Kirke Santa Maria Imperatrice tilligemed andre småhuse og en urtehave, som tilhørte Francesco Coghetti. Campana lod Kirken restaurere, men den fik ikke nogen længere levetid alligevel. Da nu jordområdet var udvidet, lod Campana parken anlægge. Under dette arbejde, hvor man også udjævnede forskellige niveauforskelle i det kuperede opmråde, var der også mulighed for at lave nogle arkæologiske udgravninger for at finde antikke kunstværker og fragmenter, som Greven havde megen intereese for. Villa Campana havde hovedindgang ud mod Piazza di San Giovanni in Laterano. Et bredt smedejernsgitter med port tillod forbipasserende at se villa'ens facade og noget af dens have, som var fyldt med antikke statuer og eksotiske planter, som den berømte tyske gartner Emilio Richter havde foreslået. Langs med Via di San Giovanni in Laterano, der også kaldtes Stradone di San Giovanni, var området skærmet af en høj mur, hvori der var 2 sideindgange, som førte ind til den øvre og den nedre park. Mellem disse var muren opdelt af en række nicher mellem halvsøjler med joniske kapitæler og buer. Over muren var der en lang balustrade med mindre søjler, hvorpå der stod buster (Nadalini (se litt.note nedenfor) foreslår, at det var kopier af kejserbuster). I den øvre have, som lå nærmest Lateranet, lå også en lille vej, som tidligere gik langs Kirken Santa Maria Imperatrice. Indenfor hovedindgangen var der en stor plads og for enden af denne stod det såkaldte "casino". En portico med 4 søjler var ankomsthal til Campanas "Museo delle Sculture antiche": samling af antikke skulpturer. Mellem søjlerne stod 4 kopier af antikke statuer: Apollo, Ganymedes, en satyr og Venus Kallipygos. Over søjlegangen var der e nmere end 4 meter høj statuegruppe med motivet "Roma che riceve la corona dal Genio delle Arti" ("Rom modtager kronen fra kunstens genius"). (Foto på Alvaro de Alvariis' Flickr-side) I Museet var der en række lange rum, hvor Campana's skulpturer og buster stod opstillet. Rummene lå parallelt med Via di San Giovanni og var opdelt i flere sale. I den første kunne man blandt andet se nogle askeurner og en statue af Bacchus med en tiger, en buste af Niobe og en statue, som man sagde forestillede Kejser Tiberius. En buste af Lucius Verus og 2 af Athene, samt en af Hermes stod langs de rødmalede vægge, mens en skulptur eller et låg til en sarkofag var opstillet midt i salen. I den næste sal, som havde blåmalede vægge, var der flere statuer og buster af blandt andre Kejser Augustus. En stele med indskrift for Aelia Procula kan idag ses på Louvre. I et siderum, som kaldtes "La Sala delle Muse", var der blandt andet statuer af muserne og nogle kandelabrer. Galleriet rummede yderligere en 5-6 sale, hvis indhold man ikke kender. De kan have rummet de mange antikke smykker, såsom guldornamenter, halskæder, armringe, nåle, ringe og brocher, samt mønter, som Greven også havde samlet. I 1831 havde Campana været med til at udgrave Pomponius Hylas' Columbarium og dette fund har måske inspireret ham til i kælderafdelingen af sit museum at indrette "en etruskisk grav" med opstillede urner, figurer, vaser og basrelieffer. Til venstre herfor lå en anden bygning, der i sin ene gavl havde en dyb niche, hvor der var anbragt en statue af Jupiter mellem 2 kraftige søjler, som bar en vandret overligger med teksten "Iovi Coelimontano": Jupiter fra Monte Celio. (Foto på Alvaro de Alvariis' Flickr-side). Statuen stammmede fra Domitian's villa ved Castel Gandolfo. Bag bygningen var der sandsynligvis en forbindelsesvej til den nedre have. Rundt om i parken stod der antikke statuer og fund: vaser og søjlekapitæler, en gravstele for Helvia Gaia Liberta Musa, som idag findes på Louvre sammen med mange af de andre kunstværker, buster af Lucius Verus og Marcus Aurelius (disse var opstillet på hver side af trappen til huset) og en buste af Menelaos, måske en Hadrian-statue, og relieffer opsat på de omgivende havemure sammen med indskriftsfragmenter. Størrelsen af Giampietro Campana's samlinger var sådan, at han også var nødt til at åbne et anneks eller magasin i Via Margutta nr.9, i nærheden af hans bolig i Via del Babuino. Nadalini (se litt.note nedenfor) anslår, at samlingen rummede omkring 530 græske og romerske skulpturer. Heraf blev omkring en femtedel flyttet til annekset. 1851 var et af højdepunkterne for Grev Campana og hans villa. Dette år valgte det Pavelige Arkæologiske Selskab, Pontificia Accademia Romana di Archeologia, nemlig at fejre Roms fødselsdag (Natale di Roma, den 21. April) i Villa Campana. Mange prominente personer deltog i festen, blandt andre Kong Ludwig af Bayern, en række Kardinaler, diplomater, arkæologer og historikere. I 1857 gik Grev Campana fallit, hans ejendomme blev solgt og hans store kunstsamling spredtes i 1861 for alle vinde. En del (73 statuer) blev købt af E. Guédéonow til Hermitage-Museet i Sankt Petersborg og andre dele købtes til Frankrig, hvor de idag kan ses på Louvre i Paris (billeder fra Campana Collection), andet solgtes til Victoria and Albert Museum i London og til Metropolitan Museum of Art i New York. I sidste halvdel af 1800-tallet blev både Villa Campana og Kirken Santa Maria Imperatrice revet ned for at give plads til byggeriet af nogle store udlejningsejendomme. Se gamle fotos af Villa Campana, taget af Alvaro de Alvariis, på Flickr: http://www.flickr.com/search/?q=%22villa+campana%22+roma |
|
1: S. Stefano Rotondo
SE: Kort over området mellem Via di Santo Stefano Rotondo og Via dell'Amba Aradam igennem tiderne |
 |
|
Litteratur om Villa Campana: |
|
|
|
|
|
|
|
|
|