|
|
|
Clarini-familien |
|
Familien Clarini ejede tilsyneladende i begyndelsen af 1900-tallet den nybyggede Villino Clarini ved den dengang nyanlagte, brede flodboulevard Lungotevere dei Vallati. Det var antagelig også dem, der engagerede arkitekten Gustavo Giovannoni til at opføre villa'en i 1903. Clarini'erne var en gammel adelsslægt fra Verona, men havde også rødder i Albano Laziale syd for Rom. Her holdt den eksilerede napoletanske enkedronning i slutningen af 1800-tallet hof sommeren over, mens hun om vinteren boede i Rom i Palazzo Farnese. Måske var det under sommeropholdene, at der knyttedes venskabsbånd med Clarini-familien, hvor Luigi Clarini var Borgmester omkring 1846. Men kontakten fortsatte tilsyneladende i Rom, hvor Eugenia Clarini i sit hjem havde mange minder fra de kongelige besøg. En entreprenør Luigi Clarini boede i 1855 på Piazza Navona nr. 43. Af familiens medlemmer kan nævnes: Luigi Clarini, som i 1846 var "Gonfaloniere" (Borgmester) i Albano. Han var gift med en Serafina og fader til mindst 3 børn: Giuseppe, Ignazio og Anna Clarini, der alle var mindreårige ved hans død i eller omkring 1861, hvor hans broder Lorenzo Clarini var deres formynder ved skiftet over Luigis gods og ejendomme, der fandtes flere steder omkring Rom, i Albano og ved Castel Gandolfo, samt Ariccia. Luigi og Serafina Clarini ligger begravet i Domkirken i Albano, hvor deres portrætter kan ses på en stor mindesten på den første søjle i højre side. I bogen "Colera : cronaca di un evento" fortæller Bruno Benelli på side 73 om Dronning af Begge Sicilier Maria Teresa af Habsburg-Lothringen, der i sit eksil fra 1860 om vinteren levede i Palazzo Farnese i Rom og i Albanerbjergene om sommeren. Her blev 2 af hendes mindste børn i sommeren 1867 smittet af kolera og da hun selv ville pleje dem, blev også hun smittet og døde i Albano Laziale den 8. August 1867. Det var denne dronning, der plejede omgang med Clarini-familien og havde foræret Borgmesteren et pragtfuldt ur fremstillet af for Napoleon I's marskaller og derfor kaldet "La Marescialla". En anden af Dronningens gaver var en smuk hvid porcellænsskål med låg og dekoration i rødt og guld. Den skulle være en gave til moderen til Dronningens gudsøn. Benelli fortæller også, at disse gaver stadig æres og bevares i Villino Clarini. Lorenzo Clarini, som var broder til ovennævnte Luigi Clarini. --- Giuseppe Clarini, søn af Luigi Clarini og Serafina og broder til Ignazio og Anna Clarini. Han var mindreårig ved faderens død i 1861. --- Ignazio Clarini, søn af Luigi Clarini og Serafina og broder til Giuseppe og Anna Clarini. Han var mindreårig ved faderens død i 1861. --- Anna Clarini, datter af Luigi Clarini og Serafina og søster til Giuseppe og Ignazio Clarini. Hun var mindreårig ved faderens død i 1861. Giuseppe Clarini, som ejede jord i Santa Procula Minore. Han var fader til sønnerne Luigi og Tito Clarini, der efter hans død før 1929 arvede hans ejendomme. --- Luigi Clarini, søn af Giuseppe Clarini og broder til Tito Clarini. Sammen arvede brødrene faderens jord i Santa Procula Minore ved dennes død før 1929. --- Tito Clarini, søn af Giuseppe Clarini og broder til Luigi Clarini. Sammen arvede brødrene faderens jord i Santa Procula Minore ved dennes død før 1929. Virginio Clarini, som ejede jord i Maggiona og Maggionetta. Han var fader til Giuseppe, Emilio og Eugenia Clarini. Virginio Clarini døde før 1929. Virginio var muligvis gift med Olga Costa, som i 1927 kaldes "vedova Clarini" (enke efter Clarini) og boede på Virginio's ejendom i Maggiona og Maggionetta. --- Giuseppe Clarini, søn af Virginio Clarini der var død før 1929. Giuseppe arvede tilsyneladende faderens jord i Maggiona og Maggionetta sammen med sine søskende Emilio og Eugenia Clarini. --- Emilio Clarini, søn af Virginio Clarini der var død før 1929. Emilio arvede tilsyneladende faderens jord i Maggiona og Maggionetta sammen med sine søskende Giuseppe og Eugenia Clarini. --- Eugenia Clarini, søn af Virginio Clarini der var død før 1929. Eugenia arvede tilsyneladende faderens jord i Maggiona og Maggionetta sammen med sine søskende Giuseppe og Emilio Clarini.
Litteratur om Clarini-familien: |