ANNAS ROM GUIDE
År 1926 til 1950 efter Kristus

(Oversigt over årstal og begivenheder)

1926 - 1927 - 1928 - 1929 - 1930 - 1931 - 1932 - 1933 - 1934 - 1935 - 1936 - 1937 - 1938 - 1939 - 1940

1941 - 1942 - 1943 - 1944 - 1945 - 1946 - 1947 - 1948 - 1949 - 1950


Gå til forrige side (1901-1925)

1926

Pius XI er Pave (1922-1939). Vittorio Emanuele III er Konge i Italien (1900-1946). Benito Mussolini er leder af fascistpartiet (-1943).

I årets løb færdiggøres byggeriet af de store mure langs Tiberens bredder. --- Mussolini bliver "Il Duce del fascismo". --- Om foråret oprettes den fascistiske børnegruppe "Opera Nazionale Balilla". --- Flylinierne Rom-Palermo og Rom-Genova åbnes. --- Den 8. April: Mussolini såres lettere af et pistolskud affyret af den irske Violet Gibson på Piazzale del Campidoglio. --- Den 3. August: General Umberto Nobile modtages i triumf efter at have overfløjet Nordpolen. Han udnævnes den 5. til æresborger i Rom. --- Den 11. September udsættes Mussolini for det 3. attentat af anarkisten Gino Lucetti, der sprænger en bombe mod Mussolinis bil i Via Nomentana. 8 personer bliver såret. --- Den 18.Oktober indvies 2 nye fontæner i Testaccio og på Piazza Mazzini. --- Den 24.Oktober underskrives "koncordatet" mellem Vatikanet og den Italienske Stat. ---- Den 25.November oprettes en ny domstol ("Tribunale Speciale") som følge af de mange attentatforsøg. Herefter følger hundredevis af domme. --- Den 30. November ophører Cremonesi med at være Guvernør over Rom og den 9. December overtages hvervet af Ludovico Spada Veralli Potenziani.

1927

Pius XI er Pave (1922-1939). Vittorio Emanuele III er Konge i Italien (1900-1946). Benito Mussolini er leder af fascistpartiet (-1943).

Teatro Quirinetta indvies den 2. Februar. --- Hotel Ambasciatori i Via Vittorio Veneto indvies den 5. Februar. ----- På Piazza di Porta San Giovanni indvies den 26.Maj statuen af San Francesco d'Assisi. --- Kong Fuad af Ægypten besøger Rom den 2. August. --- Museo Napoleonico indvies den 30.Oktober.

1928

Pius XI er Pave (1922-1939). Vittorio Emanuele III er Konge i Italien (1900-1946). Benito Mussolini er leder af fascistpartiet (-1943).

Sepolcro degli Scipioni restaureres. --- Kuplen på Teatro dell'Opera står færdig den 8.Februar. --- Den 21.April indvies en ny lufthavn: "Aeroporto del Littorio". --- Den 9. September får Rom ny Guvernør: Francesco Boncompagni Ludovisi. --- Det nye Palazzo del Ministero della Pubblica Istruzione på Viale Trastevere indvies den 28. September. --- Den 28.Oktober åbnes Villa Celimontana for besøgende.Via del Mare mellem Rom og Ostia indvies. --- "Casa Madre dei Mutilati" indvies den 4. November.

1929

Pius XI er Pave (1922-1939) . Vittorio Emanuele III er Konge i Italien (1900-1946). Benito Mussolini er leder af fascistpartiet (-1943).

Den 6.Januar udnævner Pius XI året til ekstraordinært Jubelår. --- Aftalen mellem Vatikanet og Staten, "Patti Lateranensi", underskrives den 11.Februar og Vatikanstaten oprettes. --- Palazzo Venezia bliver hovedsæde for "Gran Consiglio del Fascismo". --- Ponte del Littorio (nu Ponte Matteotti) indvies den 21. April. --- Arbejdet med at blotlægge Area Sacra di Largo Argentina er færdigt. --- Den 16.September flytter Mussolini ind i Palazzo Venezia. --- Den 27.Oktober indvies Ospedale del Littorio (nu Ospedale San Camillo). --- Et nyt overdækket marked på Pizza dell'Unità indvies den 17. November.

1930

Pius XI er Pave (1922-1939). Vittorio Emanuele III er Konge i Italien (1900-1946). Benito Mussolini er leder af fascistpartiet (-1943).

Et nyt Cappella delle Reliquie bygges i Kirken Santa Croce in Gerusalemme. --- Man opdager resterne af Basilica di Giunio BassoEsquilin. --- Den 8.Januar bliver Umberto II af Savoia gift med Prinsesse Marie Josè. --- Den nye argentinske kirke Addolorata på Piazza Buenos Aires indvies den 1. November --- Den 6. November indvies Pontificia Università Gregoriana på Piazza della Pilotta.

1931

Pius XI er Pave (1922-1939). Vittorio Emanuele III er Konge i Italien (1900-1946). Benito Mussolini er leder af fascistpartiet (-1943).

Den 21. Februar bliver General Italo Balbo romersk æresborger. --- Kirken Sant'Adriano nel Foro Romano lukkes som kirke og restaureres som Curia. --- Teatro Belli i Trastevere indvies den 17.Oktober. --- Den 7. December opsættes der automatisk lysregulering i Via Nazionale. ---Mahatma Gandhi besøger Rom den 12. December.

1932

Pius XI er Pave (1922-1939) . Vittorio Emanuele III er Konge i Italien (1900-1946). Benito Mussolini er leder af fascistpartiet (-1943).

Den 6.Januar udsender Pius XI bullen "Cum providentissimus Deus". --- Den 21. April blotlægges Cæsars Forum. --- Corso Trieste og Viale Eritrea indvies den 21.April og Via Regina Elena (senere Via Barberini) den 24.Maj. --- Den 4. Juni indvies statuen af Anita Garibaldi på Gianicolo. --- Den 27.Oktober indvies den nyanlagte Piazza Venezia og den nye Via del Mare (nu Via del Teatro Marcello). --- Den 28.Oktober indvies den nye Via dell'Impero (nu Via dei Fori Imperiali) --- Den 4.November indvies det nye Foro Mussolini (nu Foro Italico).

1933

Pius XI er Pave (1922-1939). Vittorio Emanuele III er Konge i Italien (1900-1946). Benito Mussolini er leder af fascistpartiet (-1943).

Den 6. Januar udsender Pius XI bullen "Quod nuper" med angivelse af et ekstraordinært Jubelår i anledning af de 1900 år efter Jesu død. --- Der foretages nedrivninger for udvidelse af Piazza Madama. --- Den 12.Juni indvies Kirken San Roberto Bellarmino --- En bombe eksploderer i forhallen til Peterskirken den 25.Juni. De skyldige pågribes og idømmes fængselsstraffe. --- Den 28.Oktober indvies den nye del af Ospedale di Santo Spirito.

1934

Pius XI er Pave (1922-1939). Vittorio Emanuele III er Konge i Italien (1900-1946). Benito Mussolini er leder af fascistpartiet (-1943).

Der indgås traktat med Østrig og Ungarn. --- Italienske og abessinske tropper støder sammen på grænsen til Eritrea. --- Den 1. April helgenkåres Don Giovanni Bosco. --- Den 2. April udsender Pius XI bullen "Quod superiore anno", hvori han forlænger forrige års Jubelår til hele den katolske verden. --- Ospedale Fatebenefratelli på Tiberøen indvies den 3. April. --- Kirken Cristo Re indvies --- Torre dei Conti fritlægges --- Den 16.December går Tiberen over sine bredder.

1935

Pius XI er Pave (1922-1939). Vittorio Emanuele III er Konge i Italien (1900-1946). Benito Mussolini er leder af fascistpartiet (-1943).

Den 23.-24. Januar stopper Roms Guvernør Francesco Boncompagni Ludovisi og Giuseppe Bottai tager over. --- Den 2. Oktober går Italien i krig mod Etiopien. ---- Første hurtigtog mod Firenze afgår fra Stazione Termini den 2. Oktober ---- Den 31.Oktober indvies Universitetsbyen. --- Den 18.December er det "giornata della fede" ("Troens dag") og de romerske kvinder giver deres guld på Fædrelandets Alter (Altare della Patria = Monumento di Vittorio Emanuele II).

1936

Pius XI er Pave (1922-1939) . Vittorio Emanuele III er Konge i Italien (1900-1946). Benito Mussolini er leder af fascistpartiet (-1943).

Den 28. Februar går Tiberen over sine bredder. --- Den 5. Maj annocerer Mussolini afslutningen af krigen om kolonierne. --- Den 9.Maj annoncerer Mussolini det nye Imperium. Kong Vittorio Emanuele III får titlen Kejser af Etiopien. --- Italien sender tropper til krigen i Spanien --- Rom-Berlin-Aksen underskrives den 24. Oktober i Berlin. --- I Oktober begynder man bedrivningen af husene foran Peterskirken. --- Den 15. November bliver Piero Colonna ny Guvernør i Rom.

1937

Pius XI er Pave (1922-1939). Vittorio Emanuele III er Konge i Italien (1900-1946). Benito Mussolini er leder af fascistpartiet (-1943).

Italien forlader Folkeforbundet og tiltræder Antikomintern-pagten. --- Cinecittà indvies den 28. April ---- Planlægningen af forstaden EUR påbegyndes --- Obelisco di Axum indvies den 31. Oktober. --- Den 17. December går Tiberen over sine bredder og oversvømmer en stor del af området omkring San Paolo fuori le Mura.

1938

Pius XI er Pave (1922-1939). Vittorio Emanuele III er Konge i Italien (1900-1946). Benito Mussolini er leder af fascistpartiet (-1943).

Den første del af Corso del Rinascimento tages i brug fra 21. April. --- Den 3. Maj besøger Adolf Hitler Rom ---- Der tages bestemmelse om bygning af en undergrundsbane i Rom --- Den 23. September indvies det genopbyggede Ara Pacis.

1939

Pius XI er Pave (1922-1939), derpå bliver Pius XII Pave (1939-1958). Vittorio Emanuele III er Konge i Italien (1900-1946). Benito Mussolini er leder af fascistpartiet (-1943). Anden Verdenskrig (1939-1945).

Den 10.Februar dør Pave Pius XI og bliver begravet i Grotte Vaticane. --- Den 1.Marts mødes Konklavet --- Den 2.Marts vælges Eugenio Pacelli til Pave Pius XII. --- I April måned overfalder italienske styrker Albanien og indlemmer landet i "Imperiet". --- Den 18.Maj "indtager" Pius XII Laterankirken. --- Den 2.September bliver Gian Giacomo Borghese ny Guvernør i Rom. --- Den 20.Oktober udsender Pius XII rundskrivelsen "Summi Pontificatus", hvori han fordømmer den tyske invasion i Polen.

1940

Pius XII er Pave (1939-1958). Vittorio Emanuele III er Konge i Italien (1900-1946). Benito Mussolini er leder af fascistpartiet (-1943). Anden Verdenskrig (1939-1945).

Den 10.Juni erklærer Mussolini England og Frankrig krig. --- Den 26.Oktober indvies Stazione Ostiense.

1941

Pius XII er Pave (1939-1958). Vittorio Emanuele III er Konge i Italien (1900-1946). Benito Mussolini er leder af fascistpartiet (-1943). Anden Verdenskrig (1939-1945).

Den 4. Februar går Tiberen over sine bredder. --- Den 3.November indvies et benhus-mausoleum på Gianicolohøjen. --- Den 22. Juni proklameres der krig mod Rusland. --- Den 11. December proklameres der krig mod USA.

1942

Pius XII er Pave (1939-1958). Vittorio Emanuele III er Konge i Italien (1900-1946). Benito Mussolini er leder af fascistpartiet (-1943). Anden Verdenskrig (1939-1945).

Den 13.Maj erklærer Pius XII ekstraordinært Jubelår.

1943

Pius XII er Pave (1939-1958). Vittorio Emanuele III er Konge i Italien (1900-1946). Benito Mussolini er leder af fascistpartiet (-1943). Anden Verdenskrig (1939-1945).

Juli 1943:
Den 19.: Quartiere San Lorenzo bombes. Policlinico, Universitetet og Kirken San Lorenzo al Verano rammes. --- Den 25.: Mussolini arresteres; General Pietro Badoglio udnævnes til leder af regeringen. --- Demonstrationer den 26.Juli. --- Fascistpartiet opløses ved lov den 28.Juli.
August 1943:
Den 12.-16.: Rom bombarderes. Det går særligt ud over områderne Prenestino, Tuscolano, Tiburtino, Portonaccio og Porta Maggiore.
September 1943:
Den 8.: De Allierede indgår våbenhvile med Italien. Kongen og Badoglio-regeringen flygter mod syd. --- Den 8.-10.: Rom falder for de tyske tropper. Der er voldsomme kampe ved Montagnola og Porta San Paolo. De ender med at Rom overgiver sig til tyskerne ved General Albert Kesserling. Gestapo i Rom ledes af Herbert Kappler og General Karl Wolff. --- Rom erklæres for Åben By. --- Den 12.: Mussolini befries af tyske faldskærmsjægere. --- Den 18.: Bardi og Pollastrini danner forbund i Palazzo Braschi. --- Den 23.: Mussolini danner den nye Repubblica Sociale Italiana og der starter borgerkrig. --- Den 26. September pålægger den tyske regering Roms jødiske befolkning at betale 50 kg. guld for deres frihed.
Oktober 1943:
Den 7.: Rosa Guarnieri Carducci dræbes i Viale delle Milizie i Rom. --- Den 13.: Badoglio-regeringen erklærer krig mod Tyskland. --- Den 16.: Razzia i Ghettoen. 2091 romerske jøder sendes til de tyske koncentrationslejre.
December 1943:
Den 5.: Modstandsgruppen "GAP" ("Gruppi di Azione Patriotica") angriber på Piazza dell'Opera. --- Den 16.: "GAP" myrder en fascist i Via Cola di Rienzo. --- Den 18.: "GAP" angriber tyske soldater i Cinema Barberini. --- Den 19.: "GAP" smider bomber ved indgangen til Regina Coeli-fængslet. --- Den 21.: SS og "Banda Koch" bryder ind i Russicum og Pontificio Seminario Lombardo. --- Den 29.: "GAP" angriber Pensione Caterina.

1944

Pius XII er Pave (1939-1958). Vittorio Emanuele III er Konge i Italien (1900-1946). Anden Verdenskrig (1939-1945).

Januar 1944:
"Banda Koch" huserer i Pensione Oltremare. --- Den 6.: Giovanni Orgera bliver ny Guvernør i Rom. --- Den 16.: bombes kvartererne Ostiense, Tiburtino, Prenestino, Testaccio, Trastevere og Monteverde. --- Den 21.: Peter Tompkins kommer til Rom som koordinator for den amerikanske efterretningstjeneste. --- Den 22.: De Allierede går i land ved Anzio. --- Den 24.: masseflugt af politiske fanger fra Regina Coeli-fængslet. - Partisanangreb på tyske soldater ved Stazione Termini.
Februar 1944:
"Banda Koch" huserer i Pensione Oltremare. --- Den 1.: Den hemmelige ammunitionsfabrik "Santa Barbara" i Via Giulia 23 opdages. Giorgio Labò og Gianfranco Mattei arresteres. --- Den 3./4.: "Banda Koch" og andre nyfascistiske grupper bryder ind i Klosteret ved San Paolo fuori le Mura. --- Bombardementer i Roms yderområder: Tiburtino, Ostiense, Portonaccio og Nomentano.
Marts 1944:
Igennem måneden bombarderes Roms yderområder i flere omgange: Tiburtino, Ostiense, Portonaccio, Nomentano, Pietralata, Testaccio, Monte Sacra, Portuense, Trastevere, Garbatella, Macao og Centocelle. --- "Banda Koch" huserer i Pensione Oltremare. --- Den 2.: Teresa Gullace dræbes i Viale Giulio Cesare. --- Den 10.: Attentat på politikeren Pizzirani på Piazza Monte d'Oro. --- Den 17.: Maurizio Giglio arresteres. --- Den 23.: Attentatet på tysk militær i Via Rasella. --- Den 24. Marts: tyskerne hævner sig ved at skyde 335 romere i Fosse Ardeatine.
April 1944:
"Banda Koch" flytter sit hovedkvarter til Pensione Jaccarino. --- Den 3.: I Forte Bravetta henrettes Don Giuseppe Morosini for at have hjulpet modstandsbevægelsen. --- Den 7.: Uroligheder på grund af brødmangel. Drab på Ponte di Ferro. --- Den 9.: Uroligheder på Via Flaminia på grund af brødmangel. --- Den 17.: Tyskerne laver stor razzia i Quadraro. --- Den 21.: Uroligheder i Tiburtino II-kvarteret på grund af brødmangel. Caterina Minelli skydes af tyskerne og hendes 7 børn bliver derved moderløse. --- Den 22.: Angreb på bagerne i Quartiere Prati. --- Den 23.: Guglielmo Blasi fra modstandsgruppen "GAP" arresteres og bliver stikker.
Maj 1944:
"Banda Koch" huserer i Pensione Jaccarino. --- Blasi's oplysninger leder til optrevling af "GAP". --- Den 11.: De Allierede bryder "Gustav-linien" og begynder fremrykningen mod Rom. --- Den 12.: bombardement af området mellem Santa Maria Maggiore og Lateranet.
Juni 1944:
"Banda Koch" huserer i Pensione Jaccarino. --- Den 3.-4.: Tyskerne trækker sig tilbage fra Rom. De medtager nogle fanger, som de skyder ved lokaliteten La Storta. --- Den 4.: De Allierede går ind i Rom og byen bliver befriet. --- Den 5. får byen ny militær og civil ledelse: General Roberto Bencivenga. --- Den 10. bliver Andrea Filippo Doria Pamohilj Borgmester i Rom. --- Den 12.: Synagogen genåbner.

1945

Pius XII er Pave (1939-1958). Vittorio Emanuele III er Konge i Italien (1900-1946). Anden Verdenskrig (1939-1945).

Den 5.Marts flygter den fascistiske Kaptajn Mario Roatta fra Ospedale del Celio. --- Den 26.April: En af de værste bødler fra Gestapo-fængslet i Via Tasso, Federico Scarpato, dømmes til døden. Han henrettes i Forte Bravetta den følgende dag. --- Den 4.Juni dødsdømmes og henrettes den fascistiske bøddel Pietro Koch. --- Den 10.Juli ophæves udgangsforbudet. --- Den 10.December bliver Alcide De Gasperi Statsminister.

1946

Pius XII er Pave (1939-1958). Vittorio Emanuele III er Konge i Italien (1900-1946), derefter bliver Umberto II Konge (1946).

Den 10.Maj: Kong Vittorio Emanuele III abdicerer og sønnen Umberto II bliver Konge af Italien. --- Den 2.Juni er der folkeafstemning og valg mellem et monarkistisk eller republikansk Italien. --- Den 10.Juni proklameres Italien som Republik. Umberto II forlader herefter landet. ---- Den 11. December bliver Salvatore Rebecchini ny Borgmester i Rom.

1947

Pius XII er Pave (1939-1958). Italien er Republik (1946-).

Den 2.Juni erklæres som national festdag for Republikken.

1948

Pius XII er Pave (1939-1958). Italien er Republik (1946-).

Den 4.Maj begynder retssagen mod Gestapo-chefen Herbert Kappler. --- Den 11.Maj bliver Luigi Einaudi Præsident for Republikken Italien. --- Den 14.Juli: attentat på Palmiro Togliatti.--- Den 20.Juli: Kappler idømmes fængselsstraf. --- Den 27.Juli indvies Ponte Testaccio.

1949

Pius XII er Pave (1939-1958). Italien er Republik (1946-).

Den 1.Januar: jordskælv. --- Den 26.Maj udsender Pius XII bullen "Iubilaeum maximum", hvori han proklamerer nyt Jubelår (det 24.ende) . --- Den 2.Juni indvies Monumentet for Giuseppe MazziniAventin. --- Den 10. Juli genåbnes Kirken San Lorenzo fuori le Mura, som er blevet restaureret efter bombardementet i 1943. --- Den 1. August afskaffes brug af rationeringsmærker på brød og pasta. --- Den 24. December: Det 24.ende Jubelår åbner.

1950

Pius XII er Pave (1939-1958). Italien er Republik (1946-).

Året er det 24.Jubelår. --- Den 1. November proklamerer Pius XII Marias Himmelfart i bullen "Munificentissimus Deus". --- Den nye Stazione Termini indvies den 20.December. --- Pius XII udsender bullen "Per annum sacrum" den 25.December.

 

Gå til næste side (1951-1975)


(Se oversigt over årstal og begivenheder)


Turforslag
Steder
Seværdigheder
Personer
Fotogalleri
Bykort
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 4.9.2012 og sidst opdateret d. 8.9.2012