|
|
Familien hed Baccini eller Baccino og var af jødisk oprindelse, men senere konverteret til Katolicismen. De ejede nogle huse i Monti-kvarteret og gaden Via Baccina fik navn efter deres ejendomme. Familien kendes fra 1500-tallet og nogle af dens medlemmer var: Baccio Baccini, der var Kommunal Rådsherre i 1581. Bartolomeo Baccini, som kom fra Firenze og er begravet i Santa Maria in Aracoeli omkring 1597. Andrea Baccini, der døde i 1613/14 eller 1623/24, lod et kapel i Kirken Madonna dei Monti, der ligger for enden af Via Baccina, udsmykke og vie til Den Korsfæstede. På buen ind til kapellet er der opsat 2 mindesten herom. Kapellet, der er det første kapel i højre side af Kirken, blev senere viet til San Carlo Borromeo. Litteratur om Baccini-familien:Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975. - side 146. Guide Rionali di Roma. Fratelli Palombi Editori, 1973- . - Rione I, Monti, del 3, side 44. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|