Madonna dei Monti -en rundgang i Kirken

KIRKENS YDRE:

Kirkens facade (1) (se foto) vender ud mod Via della Madonna dei Monti. Den er udført i travertin i 2 etager, hvor flade søjler flankerer indgangsporten forneden, et vindue foroven og nicher på hver side af disse. De nederste søjler har korinthiske kapitæler og over døren er der et trekantet gavlfelt under en plade med en indskrift til minde om indvielsen: "GREGORIUS XIII PONTIFEX MAXIMUS - TEMPLUM HOC ELEMOSINIS A POPULO - COLLATIS AEDIFICATUM PRIVILEGIS - EXORNAVIT ET CATHECUMENORUM - FAMILIAE ADTRIBUIT PONT SUI AN VIII - SAL HUM MDLXXX - AUCTORE GUILELMO SIRLETO CARD - PIAE DOMUS PATRONUS ET PROTECTORE" ("Pave Gregor XIII gav privilegier til denne kirke, bygget for befolkningens bidrag, og han overgav den til "Familia Cathecumenorum" (Instituttet for katekumenerne) i det 8. år af hans pontifikat, år 1580 efter menneskehedens frelse. For udførelsen stod Kardinal Guglielmo Sirleto, patron og protektor for Instituttet ("Pia Domus")").

Den øverste del af facaden er smallere end underetagen, hvor Kirkens kapeller ligger i hver side. Over indgangsdøren er der et tilsvarende højt vindue kronet af et buet gavlfelt. Over dette og de 2 flankerende nicher afsluttes facaden af et stort trekantet gavlfelt kronet af et kors. De flade søjler, der adskiller nicher og vindue har kapitæler i en blanding af dorisk og korinthisk stil.

Kirkens ene side (2), opført i teglsten, vender ud mod Via dei Serpenti overfor Piazza della Madonna dei Monti. Herudtil var der tidligere en sideindgang, men den blev lukket i 1950, hvor man istedet opsatte et alter med et mosaik-billede af Jomfru Maria. Den nederste del af Kirkens side er ret enkel, den øverste del er trukket noget tilbage i forhold til den underste og heroppe sidder en række vinduer, der hver især adskilles af svungne pynte-støttevægge, som svarer til dem, der flankerer facadens øverste del (se foto).

Kirken er bygget i form af et latinsk kors og tværskibet ses tydeligt rage frem mellem vinduerne i sidevæggens øverste del. Fremspringet er forsynet med et vindue med et buet gavlfelt. Ovenover ses den ottekantede høje kuppel rage op. I den bærende mur ("tamburen") ses 4 vinduer. Tamburen afsluttes af en udhugget frise inden selve kuplen, der krones af en høj "lanterne" med vinduer.

Kirkens bagside (3), der også er opført i teglsten, vender ud mod Via Baccina. Dens halvcirkelformede apsis er indbygget i en firkantet skal, således at den ikke rager ud i gadebilledet.

Kirkens udseende - både det ydre og det indre - bærer mindelser om Kirken "Gesù", som må have inspireret Giacomo della Porta. Kuplen er derimod inspireret af Michelangelo's ideer til kuplen i Peterskirken.

KIRKENS INDRE:

Madonna dei Monti's indre rum (4) er i ét skib efter den model, som Modreformationens bygherrer mente var bedst egnet til at udbrede Kirkens budskab. Den er bygget i form af et latinsk kors med et tværskib og afsluttet af en halvcirkelformet apsis flankeret af 2 mindre siderum. I hver side af kirkerummet er der 3 kapeller.

Gulvet er nylagt med mangefarvet marmor i 1949-50. Loftet er tøndehvælvet og midt i er der en stor rektangulær fresko af "Ascensione di Cristo" ("Kristi Himmelfart") malet af Cristoforo Casolani i årene 1602-1609. På hver side af fresken er der i trekanterne mellem vinduerne 4 fresker af "I Dottori della Chiesa" ("kirkefædrene") og i felterne over vinduerne 6 "Angeli in volo" ("Flyvende Engle"). Om disse sidste også er malet af Casolani er der delte meninger, idet nogle hævder at de er udført af Orazio Gentileschi, som nævnes på "betalingslisten" i 1599. Det hele er indrammet af stukengle, der ligesom englene over buerne ind til sidekapellerne, er udført i 1588 af Ambrogio Buonvicino.

Over buerne ind til kapellerne sidder en række aflange fresker, afbrudt af 2 gitre over de to midterste kapeller. Bag gitrene var et rum, hvorfra de nonner og munke, som havde trukket sig tilbage fra verden, kunne deltage i messen. Det højre gitter erstatter en tidligere fresko af "Le Nozze di Cana" ("Bryluppet i Kana") malet af Paolo Guidotti i 1599. Den blev i 1899 flyttet hen foran det første kapel i venstre side som erstatning for et andet maleri.

På søjlerne mellem kapellerne sidder en række mindre oliemalerier, der forestiller "Via Crucis" ("Lidelseshistorien"). De tilskrives Mariano Rossi og stammer muligvis fra den nu lukkede kirke San Salvatore ai Monti.

Over indgangsdøren (5) sidder orgelet, som blev flyttet hertil under restaureringsarbejdet i 1899. Det er bygget i 1878 af firmaet Cesare Collino e Figli i Torino. På hver side af det store vindue over orgelet har Cristoforo Casolani malet en profet.

Det første kapel (6) i Kirkens højre side, "Cappella di San Carlo Borromeo", var tidligere viet til Den Korsfæstede Kristus ("Cappella del Crocifisso"), men blev senere viet til San Carlo Borromeo. Det er udsmykket med fresker af Giovanni Mannozzi (Giovanni da San Giovanni) i 1624, efter ønske af en af kvarterets beboere Andrea Baccino eller Baccini. På siderne af buen ind til kapellet sidder 2 mindeindskrifter herom.
Malerierne forestiller: "Storie di San Carlo" ("Scener fra San Carlo's liv"): til venstre "Liberazione di un'indemoniata" ("Uddrivelsen af Djævelen hos en besat kvinde") og "L'elemosina ai poveri" ("Gaver til de fattige"), til højre "Comunione di un appestato" ("En pestramt modtager nadveren") og "Un attentato fallito alla vita del Santo" ("Et mislykket attentat mod helgenens liv"). I loftet er der et rundt maleri med Sant'Agnese. I buen sidder maleriet "Vocazione di Pietro e Andrea" ("Peters og Andreas kaldelse") og nedenunder er der malet dyderne "La Prudenza" ("Klogskaben"), "La Fortezza" ("Styrken"), "La Fede" ("Troen"), "La Giustizia" ("Retfærdigheden"), "La Temperanza" ("Mådeholdet") og "La Mansuetudine" ("Blidheden"). Altertavlen er et maleri forestillende "Apparizione della Vergine a San Carlo Borromeo" ("Jomfru Maria viser sig for San Carlo Borromeo"). Det menes udført i begyndelsen af 1500-tallet, men kunstneren er ukendt. Ved søjlerne ind til kapellet ses San Paolo til højre og San Pietro til venstre. Også her er kunstneren ukendt, man gætter på en af Giovanni Mannozzi's elever.

Det andet kapel (7) i højre side, "Cappella del Sacro Cuore", er relativt nyt, indrettet da man i 1949-50 lukkede dem sideindgang fra Via dei Serpenti, der tidligere fandtes her. Kapellet er viet til "Jesu Hjerte" ("Il Sacro Cuore") og altertavlen fremstiller netop dette motiv. Den er malet af Enrico Tarenghi i 1919. I lunetten bag alteret er der en meget ødelagt fresko af "Le Stimmata di San Francesco" ("Den hellige Frans af Assisi's stigmata"). Forskerne tilskriver den forsøgsvis maleren Paolo Guidotti, der arbejdede i Kirken i 1599.

Det tredje kapel (8) i højre side, "Cappella della Pietà", har en altertavle med dette motiv: Jomfru Maria sin døde søn. Det er malet af Antonio Viviani, kaldet "Il Sordo d'Urbino" ("Den døve fra Urbino") omkring 1588 og er en kopi af et maleri af Lorenzo Sabbatini, som tidligere fandtes i Peterskirkens sakristi. På den højre væg har Lattanzio Mainardi malet "Flagellazione" ("Jesus piskes") omkring 1550 og på den venstre væg har Paris Nogari malet "Andata al Calvario" ("Vejen til Golgatha"). Det er muligvis samme kunstner, der har malet freskerne i loftet, de forestiller Lidelseshistorien ("Storie della Passione") og er idag meget ødelagte: i midten "Cristo nell'Orto" ("Jesus i Getsemane Have"), til venstre "Gesù davanti a Pilato" ("Jesus foran Pilatus"), til højre "Bacio di Giuda" ("Judaskysset"). På buens væg er der 5 forskellige malerier med engle og Jesus. På søjlerne og buen i kapellet tilskrives Giovanni Battista Lombardelli malerierne af David (til højre) og Isaia (til venstre). Det er samme kunstner der på et tidspunkt før 1588 har malet "La Resurrezione" ("Opstandelsen") på væggen over buen udenfor kapellet.

Midt i det brede tværskib (9) stod tidligere højalteret, som man i 1950 flyttede længere op mod apsis. Over dette rum rejser den mægtige kuppel sig. Den nederste del, tamburen, er ottekantet med 4 vinduer flankeret af kanellerede, flade søjler. Imellem vinduerne er der kunstfærdigt indrammede og udskårne nicher, hvori der er opstillet statuer af profeterne. Disse er udført af Giovanni Anguilla i 1599. I de fire hjørner under tamburen har Cristoforo Casolani malet de fire evangelister.
Selve kuplen er opdelt i 8 dele øverst bemalet med musicerende engle ("Angeli musicanti") af Cesare Nebbia og Orazio Gentileschi, der skal være mester for englene med harpen, klokken, lutten og fløjten. Nedenunder er der en række malerier med motiver fra Jomfru Maria's liv udført i årene 1599-1600 under overopsyn af Cesare Nebbia: "Natività" ("Jesu Fødsel") udført af Marzio di Colantonio, "Adorazione dei Magi" ("De Hellige Tre Kongers Tilbedelse") malet af Vincenzo Conti, "Presentazione di Gesù al Tempio" ("Jesus fremstilles i Templet") af Paolo Guidotti, "Visitazione di Sant'Elisabetta" ("Elisabeth's besøg") malet af Baldassare Croce, "Pentecoste" ("Pinse") udført af Francesco Carrarino, "Morte della Vergine" ("Jomfru Maria's Død") af Ferdinando Sermei, "Assunzione" ("Mariae Himmelfart") malet af Cesare Torelli og "Incoronazione di Maria" ("Jomfru Maria krones") af Baldassare Croce.
Øverst oppe er der et maleri af "L'Eterno Benedicente" ("Den Velsignende Gud Fader") malet af Paolo Guidotti Borghese.

I den højre side af tværskibet (10) er der et alter viet til San Vincenzo de Paoli. Altertavlen er udført af en ukendt kunstner i 1800-tallet og forestiller helgenen. På væggene ses to fresker af Cristoforo Casolani, til højre "Il Sogno di Gioacchino" ("Joakim's Drøm") og til venstre "L'Incontro alla Porta Aurea" ("Mødet ved Guldporten"). Under freskerne er der på den højre væg et gravmæle for Tommaso Sergio fra 1700-tallet, som menes udført af Andrea Pozzi, og på venstre væg et lille alter i Renæssance-stil, måske af Giacomo della Porta, med et maleri af "Opstandelsen" fra det 16.århundrede.

Højalteret (11) er muligvis udført af Giacomo della Porta og stod som tidligere nævnt oprindeligt længere fremme i rummet. Det består af en høj væg, hvorpå det undergørende maleri af Madonna dei Monti er indsat i en marmorramme. Maleriet flankeres af søjler med kunstfærdigt udførte kapitæler, der bærer et trekantet gavlfelt kronet af en statue af "Cristo Risorto" ("Den Opstandne Kristus"). Lidt tilbagetrukket bærer 2 flade søjler et gavlfelt, der brydes og derved indrammer statuen. På hjørnerne er der 2 statuer af knælende engle.

Balustraden (12) foran alteret blev også radikalt ændret ved ombygningen i 1950. Hvor den tidligere havde facon som en tang og næsten nåede ud til midten af skibet, går den nu lige over og afskærer på denne måde apsis fra resten af rummet.

Bag højalteret og balustraden gemmer sig den halvcirkelformede apsis (13), udsmykket med fresker af Giacinto Gemignani omkring 1651-66. De er idag meget restaurerede og forestiller fra højre: "Il Battesimo di Cristo" ("Jesu Dåb"), "L'Apparizione di Cristo alla Vergine" ("Jesus viser dig for Jomfru Maria"), "San Pietro nel Carcere Mamertino" ("Sankt Peter i Det Mamertiske Fængsel"), "La Crocifissione" ("Korsfæstelsen") og "L'Arcangelo Michele" ("Ærkeenglen Mikael").
Øverst i apsis er der en række ovale medaljoner med fresker fra Jomfru Maria's liv af Cristoforo Casolani forestillende fra højre: "La Nascita della Vergine" ("Jomfru Maria's Fødsel"), "La Presentazione al Tempio" ("Fremstillelsen i Templet") og "Lo Sposalizio di Maria e Giuseppe" ("Maria og Josef's Bryllup").

I hver side af apsisrummet er der indgang til et mindre siderum (14, 15).

I det venstre tværskib (16) findes alteret viet for San Giuseppe Labre, den fattige, franske tiggermunk, som holdt så meget af denne kirke og døde lige i nærheden i 1783. Helgenen er begravet her og under altertavlen, der er et maleri af San Giuseppe Labre der øver barmhjertighed i Colosseo, udført af en ukendt mester fra 1800-tallet, er der en statue, der forestiller San Giuseppe Labre liggende på sit dødsleje. Den er udført af Achille Albacini i 1892. Statuen og altertavlen er indrammet af 2 marmorplinter med korinthiske søjler, som bærer en overligger i flere etager, der krones af et trekantet gavlfelt med et kors på toppen.
På tværskibets venstre væg ses en mindeskrift for Baron De Platner, som bekostede udførelsen af alteret. Ved siden af det store vindue er der et maleri af "Annunciazione" ("Bebudelsen") af Cristoforo Casolani. På den højre væg hænger i en lille alterramme en fresko af Korsfæstelsen ("La Crocifissione"). Den skal stamme fra begyndelsen af det 15.århundrede og sad måske tidligere på en væg i det samme Kloster, som det undergørende Madonna dei Monti-billede.
I det venstre tværskib fandtes, før alteret blev lavet, Kirkens første orgel fra 1600. Det blev senere flyttet hen over hovedindgangen.

Det øverste kapel (17) i Kirkens venstre side er Cappella della Natività. Det blev bekostet bygget i 1581 af Marco Antonio Sabatini fra Bologna og det var et af de første kapeller i Kirken, som blev udsmykket. Maleriet over buen ind til kapellet er af Cesare Nebbia og forestiller "L'Incoronazione di Maria" ("Jomfru Maria's kroning"). På kapellets højre væg hænger maleriet "Il Sogno di San Giuseppe" ("Josefs drøm") malet af Cesare Nebbia og overfor, på den venstre væg, maleriet "Adorazione dei magi" ("De hellige Tre Konger tilbeder Jesus-Barnet") af samme kunstner, mens Girolamo Muziano er mester for altertavlen med motivet "Adorazione dei Pastori" ("Hyrderne tilbeder Jesus-Barnet"). Loftet udsmykkede Paris Nogari med fresker forestillende "Annunciazione" ("Bebudelsen") i et rundt felt og i to rektangulære felter: "Circoncisione di Gesù" ("Jesu omskærelse"), til højre, og "Visita di Sant'Elisabetta" ("Sankt Elisabeths besøg"), til venstre. På søjlerne er malerierne af helgener udført af Girolamo Muziano.

Det næste rum (18) er ikke indrettet til kapel, men som gennemgang til Kirkens sakristi. Her hang engang maleriet "Madonna tra Angeli" (Jomfru Maria mellem Engle"), som nu er forsvundet. Det var muligvis udført af Paolo Guidotti, som har malet "La Nascita di Maria" ("Jomfru Maria's fødsel"), som hænger over indgangen til sakristiet. Til venstre står en døbefont fra det 18.århundrede og til højre er der forskellige gravmæler, blandt andre "Monumento di Tiberio Mandosio" fra 1607 og et for Luca Cappello fra 1682.

Sakristiet (19) er muligvis også bygget af Giacomo della Porta. Til venstre for indgangsdøren står en marmorhåndvask fra 1500-tallet, udført af Onorio Longhi. Ved væggene står der store nøddetræsskabe med udskårne døre, der stammer fra det 17.århundrede. Over skabene er der til højre et maleri af Durante Alberti: "Andata al Calvario" ("Jesu Gang til Golgatha"), og til venstre "Madonna in Gloria" ("Madonna's Forherligelse") tilskrevet Paolo Guidotti. Freskerne i rummet skyldes for størstedelen Filippo Luzi, der er en "Crocifissione" ("Korsfæstelse") på endevæggen, en "Gesù nell'Orto" ("Jesus i Getsemane Have") på den højre væg og en "Andata al Calvario" ("Jesu Gang til Golgatha") på den venstre væg. For fresken i lunetten er Lazzaro Baldi ansvarlig, den forestiller "L'Eterno" ("Gud Fader"). Et krucifiks i træ fra den første halvdel af det 17.århundrede stod oprindeligt i det første kapel i højre side, men er nu anbragt i alternichen i dette rum.

Det nederste kapel (20) i venstre side er idag viet til Bebudelsen ("Annunciazione"), men havde tidligere andre betegnelser, ("Cappella Del Monte", "Cappella dei Boncompagni"). Det er grundlagt i 1588 og fuldstændigt udsmykket af Durante Alberti: en "Annunciazione" ("Bebudelsen") over alteret, "Santi Giacomo ed Andrea" på højre væg, "Santi Pietro e Paolo" på venstre væg. I loftet malede han "La Cena degli Apostoli" ("Den Sidste Nadver") med "La Fuga in Egitto" ("Flugten til Ægypten") til højre og "L'Immacolata Concezione" ("Den Ubesmittede Undfangelse") til venstre. Under buen helgenerne San Domenico, San Francesco, Santa Lucia og en hellig munk med en lilje. På buen andre helgener og "Madonna con Angeli" ("Jomfru Maria mellem Engle"). På gesimsen over alteret står en buste af "Il Salvatore" ("Frelseren"), som muligvis stammer fra en af de gamle kirker, som var viet til Frelseren, måske fra den nærliggende San Salvatore ai Monti, eller måske fra den nu nedrevne San Salvatore ad Tres Imagines.