Horatius-familien levede fra det antikke Roms allerældste tid. Sagnet fortæller om familiens 3 sønner, som levede under Roms tredje konge, Kong Tullus Hostilius.

På den tid var der krig mellem Rom og Alba Longa, men man enedes om at lade krigens udfald afhænge af en kamp mellem kun 3 udvalgte brødre fra hver side. Fra Roms side valgtes de 3 Horatius-brødre, "Horatierne", mens albanerne valgte 3 brødre af Curatius-familien, "Curatierne".

Under den voldomme kamp omkom 2 af Horatierne, før det til sidst lykkedes den tredje broder Horatius at overvinde alle 3 Curatiere.

De sejrende romerne drog nu tilbage til byen, hvor folket ventede dem ved Porta Capena. Her stod også Horatia, Horatius' søster som var forlovet med en af de unge Curatius-brødre. Da hun genkendte sin forlovedes kappe og forstod at han var død, brød hun sammen i sorg. Men dette forbitrede hendes broder, der var stolt af sin indsats og sejren, så meget, at han trak sit sværd og dræbte hende.

Det romerske folk og Senat stillede Horatius for retten for denne forbrydelse og han blev dømt til at blive pisket til døde, men da Byen samtidig måtte være ham taknemmelig fordi han havde sejret over den fjendtlige hær og bragt Alba Longa ind under Roms herredømme, valgte man at benåde ham. I stedet måtte han gå bodsgang "under åget". Åget var her en bjælke, som blev lagt hen over vejen mellem 2 altre. Denne bjælke mente romerne var den såkaldte "Tigillum Sororium", som stod i det antikke Velia-område omkring starten af den nuværende Via Madonna dei Monti, den antikke Argiletum.

Af senere Horatiere kender vi:

Horatius Cocles (6.århundrede før Kristus). "Cocles" betyder "enøjet" og han forsvarede ifølge sagnet ene mand Tiberbroen mod Kong Porsennas hær. Ifølge nogle sagn druknede han derpå i floden efter at det var lykkedes romerne at ødelægge broen, så fjenden ikke kunne komme over. Ifølge andre sagn mistede han et ben, men overlevede. Den store bue, som stod i nærheden af floden kaldtes i lang tid "Horatius Cocles' Bue".

Marcus Horatius Pulvillus, som skal have været konsul i årene 509 og 507 før Kristus. Han grundlagde et tempel på Capitol.

M. Horatius, tribunkonsul i år 378 før Kristus.

Quintus Horatius Flaccus (65-8 før Kristus), berømt romersk digter kendt i Danmark som "Horats".

Litteratur om Horatierne:
Ankerfeldt, Carl: Slentreture i Rom. Poul Kristensens Forlag, 1984.
- side 100.
Bloch, Raymond: Roms oprindelse. Hernov, 1962.
- side 50.
Hjortsø, Leo: Romerske guder og helte. Politikens Forlag, 1988.
- side 61.