Priapus var oprindelig en asiatisk guddom og hans græske navn er Priapos.

Han var søn af vinguden Bacchus (den græske Dionysos) og selv gud for frugtbarhed og den avlende kraft. Deraf også for frugttræer, bier, får og geder og - måske mere overraskende - for fiskere og søfolk. Han var nemlig også en gud, der skænkede held og lykke og afværgede det onde.

Hans moder var gudinden Aphrodite, den græske gudinde for skønhed, kærlighed og erotik, romernes Venus.

Da Priapus var gud for frugtbarhed og avlekraft er det disse aspekter, der oftest fremhæves ved statuer og billeder af guden, der for eksempel fremstilles med et enormt erigeret lem, Disse fremstillinger opfattedes i den senere kristne tid som obskøne billeder og mange af disse blev kalket over eller på anden måde ødelagt, som for eksempel de fresker, som omtales ved indretningen af klosteret og kirkerne San Bernardo og Santa Caterina i de gamle mure fra Diocletian's Termer, hvor de muligvis har udsmykket et Tempel for Priapus, som man ved lå på Termeområdet.

Ifølge en gammel fortælling forelskede Priapus sig i nymfen Lotis, som han forsøgte at liste sig ind til om natten efter en Dionysos-fest, da skovguden Silenus' æsel satte i at skryde og vækkede den skønne, som stødte Priapus fra sig til stor morskab for de øvrige festdeltagere. I sin vrede og frustraktion dræbte Priapus æselet, som herefter optræder som hans offerdyr. En romersk version fortæller, at det var gudinden Vesta, som Priapus forelskede sig i, og ved Vesta-festen kronede man æsler med blomster.

Der findes andre fortællinger om Priapos' forældre, ifølge én var han søn af Zeus og Aphrodite, men Hera slog i sin jalousi hans moders mave, mens hun bar ham, og han blev derfor født deform, så Aphrodite satte ham ud i bjergene, hvor nogle hyrder fandt ham og tilbad ham på grund af hans enorme kønsorganer. En anden fortælling beretter, at han var søn af Aphrodite og Adonis, men stadig født deform på grund af Hera's jalousi.

Ifølge forskeren Pierre Grimal kom Priapus-dyrkelsen til at overtage kulten af den tidligere old-romerske falliske gud Mutunus Tutunus, som dyrkedes på Velia-højderyggen, ligesom Priapus erstattede larerne som havebeskyttere, "Lares Agrestis".

Litteratur om Guden Priapus:
Bellinger, Gerhard J.: Mytologisk leksikon. Gyldendals Bogklubber, 1999.
- side 321.
Grimal, Pierre: The Penguin Dictionary of Classical Mythology. Penguin, 1991.
- side 49ff., 373.
Hjortsø, Leo: Romerske guder og helte. Politikens Forlag, 1988.
- side 104ff.