Flora var en gammel italisk guddom af oskisk-sabinsk oprindelse. Hun var den, der beskyttede blomsternes vækst, især de blomster, der senere frembragte spiselige frugter.

Ovid identificerer hende i sit digt Fasti V, 159ff. med den gamle gudinde Chloris, som blev dyrket i Grækenland og på et eller andet tidspunkt blev overtaget af befolkningen i Italien. Man ved dog ikke med sikkerhed, på hvilket tidspunkt, at man i Rom begyndte at dyrke denne gudinde.

Dog blev hun sikkert dyrket i kongetiden, for Varro beretter i De Lingua Latina, at oldtidskongen Numa Pompilio oprettede embedet Flamen Floralis, Flora-Præst, og en anden tidlig konge, Titus Tatius skal have ladet bygge et alter til hendes ære. Dette har muligvis ligget på Quirinalhøjen, hvor der senere rejstes et Flora-Tempel.

I begyndelsen blev Flora fejret på samme dag som Gudinden Diana, den 13. august.

Omkring år 240 før Kristus lod ædilerne Lucius og Marcus Publicius (Malleolus) opføre et stort tempel for Flora på Aventinhøjens nordskråning og de foranstaltede festdage, kaldet Floralia eller Ludi Florales, som derpå blev fejret hvert forår i Circus Maximus til Gudindens ære. Dette faldt første gang sammen med Templets indvielse, der fandt sted den 28. april. Festen strakte sig over flere dage og kunne fortsætte helt til den 3. maj.

Ovid fortæller, hvordan vindguden Zephyr forelskede sig i den yndige Flora og bortførte hende. Han giftede sig med hende og som bevis på sin kærlighed gav han hende magten over alt, der blomstrer. Og Flora brugte sin magt til at give menneskeheden alle slags frø til blomstrende og frugtbærende planter, samt frugter og den søde honning.

Digteren fortæller også, at Juno, der ønskede at føde et barn uden mandlig indblanding, af Flora fik en blomst, som havde den egenskab, at den kunne gøre en kvinde gravid. Efter at have rørt ved denne blomst fødte Juno krigsguden Mars.

Gudinden Flora er ofte fremstillet i kunsten, som regel som en ung og smuk kvinde, med en blomsterkrans om håret og med blomster i sit skød eller forklæde eller måske med en blomst i hånden. Hvor hun træder, vælder blomsterne frem. (En af de kendteste fremstillinger er Sandro Botticelli's maleri "Primavera" fra 1482/83 - se maleriet på Wikipedia.)

Litteratur om Gudinden Flora:
Impelluso, Lucia: Eroi e Dei dell' Antichità. (Dizionari dell'Arte). Milano, (Mondadori) Electa, ristampa 2002.
- side 122f.
The Penguin Dictionary of Classical Mythology. by Pierre Grimal. Penguin Books, 1991.
- side 155.
Vaccai, G.: Le Feste di Roma Antica. Miti, riti, costumi. Roma, Edizioni Mediterranee, 1986.
- side 23, 66, 74, 82ff.