Den antikke fest til ære for Gudinden Flora var af meget gammel oprindelse, den havde sikkert sin start allerede i kongetiden, for Varro beretter i De Lingua Latina, at oldtidskongen Numa Pompilio oprettede et embede som Flora-Præst: Flamen Floralis. Og en anden tidlig konge, Titus Tatius, skal have ladet bygge et alter til Gudindens ære.

Dette alter lå måske på Quirinalhøjen, hvor det senere blev erstattet af et Flora-Tempel ved gaden Alta Semita, i nærheden af Porta Quirinalis.

Og det var muligvis i dette kvarter, at man startede de første Flora-fester, Floralia, som af Carl Ankerfeldt beskrives således: "... de lidt løsslupne forårsfester fra den 28. april til den 3. maj. Da blev templet (for Flora) og alle huse i hele omegnen pyntet med blomster, og overalt lød der lystig musik og sang. På de åbne pladser opførte nøgne kurtisaner vovede danse og sang de frække viser fra teatrene. Festerne var koncentreret om et stræk, der i nutidens Rom går fra gadekrydset Via XX Settembre og Via delle Quattro Fontane nedad mod Piazza Barberini, det stræk som i antikken hed Vicus Pilae Tiburtinae.

Efterhånden bredte Floralierne sig til de andre bydele og i en lokalitet svarende til nutidens Campo dei Fiori tog (ifølge Plutarch) Pompeius' elskerinde Flora initiativet til de lokale fester her."

Senere, efter at ædilerne Lucius og Marcus Publicius (Malleolus) omkring år 240 før Kristus havde opført et stort tempel for Flora på Aventinhøjens nordskråning, foranstaltede de, at festdagene herefter blev fejret hvert forår i Circus Maximus med forskellige konkurrencer og lege.

Flora var blomsternes og dermed forårets gudinde og deltagerne skulle derfor bære klæder i brogede farver ligesom blomster (flos/floris = blomst).

Floralia-festen kaldtes også Ludi Florales, Blomster-legene, og disse lege, konkurrencer og fremvisninger, arrangeredes af ædilerne, der under deres embedsområde havde overvågningen af den lovlige prostitution. Legene havde karakter af en slags parodi på de seriøse lege, der normalt afholdtes i Circus, og byens prostituerede tog aktivt del i løjerne. De deltog i konkurrencer indenfor alle sportsgrene, ja optrådte endog som gladiatorer, men i stedet for at kæmpe mod vilde dyr, som løver og tigre, var deres modstandere geder og harer. Altså husdyr, hvis frugtbarhed - ligesom havernes og markernes - var afhængig af Flora's beskyttelse.

Legene startede med en trompetfanfare, kaldet "floreali tuba" og undervejs kastede tilskuerne alle slags frø til jorden for at sikre sig nye afgrøder. Festlighederne fortsatte til langt ud på natten, oplyste af fakler efter mørkets frembrud.

Valerius Maximus fortæller, at censoren Cato engang (omkring år 184 før Kristus) kom til stede ved Ludi Florales, men tilskuerne blev forlegne over for ham, der var kendt for sin strenge moral, og vovede derfor ikke med tilråb og hujen at få de prostituerede til at smide tøjet. Cato's ledsager måtte gøre ham opmærksom på, hvorledes løjerne stoppede, hvorefter censoren valgte at forlade legene, så disse kunne fortsætte som vanligt.

På et eller andet tidspunkt ophørte man at fejre Floralia i Rom, men efter at man i år 173 før Kristus havde oplevet et frygteligt forår, hvor blomstringen var blevet ødelagt at storm, hagl og kraftige regnvejr, gentoptog man på Senatets befaling fejringen af Gudinden. Aedilen C. Servilius kom til at stå for festlighederne, der dette år var særligt muntre, "våde" og fyldt med vovede lege, der skulle sikre den fremtidige frugtbarhed.

Litteratur og links om Floralia:
Ankerfeldt, Carl: Vandringer i det antikke Rom. Schultz, 1976.
- side 175f.
Cattabiani, Alfredo: Calendario: le feste, i miti, le leggende e i riti dell'anno. Rusconi, 5. edizone, 1989.
- side 220f.
Chini, Paola: Alla scoperta dei templi e dei culti sull'Aventino. (Comune di Roma, Assessorato alle Politiche Culturali, Sovraintendenza BB.CC., Centro Coordinamento Didattico, 89). Roma, Fratelli Palombi editori, 1998.
- side 20f.
Vaccai, G.: Le Feste di Roma Antica. Miti, riti, costumi. Roma, Edizioni Mediterranee, 1986.
- side 82ff.
About.com: Ancient / Classical history: Floralia - Ludi Florales.
Smith, William: Dictionary of Greek and Roman Biography and Mythology. 1870. -- Edition scanned by the University of Michigan's project "The making of America": Floralia.