Uberti-familien var en fornem og rig familie i Firenze. Her fødtes omkring 1060 Bernardo, som afslog sin fædrene arv og i stedet omkring 1085 indtrådte i ordenen "I Padri Benedettini di Vallombrosa" eller "I Vallombrosani", som var grundlagt af San Giovanni Gualberto i 1037 og ophøjet til munkeorden i 1055.

Bernardo blev senere abbed i San Salvi-klosteret og derpå leder af selve Ordenen. I 1097 udnævnte Pave Urban II ham til Kardinal og pavelig udsending. I 1106 blev han Biskop i Parma.

I de mange stridigheder mellem pavestolen og kejsermagten og de forskellige fraktioner, som støttede disse sager, blev Bernardo to gange drevet i eksil. Den ene gang for sin støtte til Pave Gregor VII og den anden gang da han nægtede at anerkende Konrad II som konge af Tyskland.

Bernardo degli Uberti døde i Parma den 4. december 1133.

I Kirken Santa Prassede, der siden 1198 passes af Vallombrosanerne, var det kapel, der idag kaldes Cappella del Rosario, tidligere viet til San Bernardo degli Uberti og altertavlen her udgøres af et maleri af Filippo Luzi (1665-1720) forestillende San Bernardo, der stopper floden Po's løb.

San Bernardo degli Uberti fejres den 4. december.

Litteratur om San Bernardo degli Uberti:
Di Re, Paolo: Basilica di Santa Prassede. Monastero Santa Prassede.
- side 60.
Catholic Forum.
Catholic Online.
"Santi toscani".