Ifølge legenden var Caterina født i en fornem familie i Alexandria i Ægypten i begyndelsen af det 4.århundrede. Ifølge andre beretninger var hun kongedatter på Cypern. Hun var smuk og belæst og da hun lod sig døbe, havde hun en drøm, hvori Jesusbarnet satte en forlovelsesring på hendes finger.

Under en hedensk fest protesterede hun overfor Kejser Maxentius mod tilbedelsen af de gamle guder. Legenden beretter, at hun blev sat overfor 50 filosoffer, som skulle overbevise hende om den hedenske kults fortræffeligheder, men hun modbeviste alle deres argumenter og omvendte dem muligvis også, og de blev brændt levende som straf.

Caterina nægtede at frasige sig sin kristne tro og afslog et ægteskabstilbud fra Kejseren eller dennes søn, hvorefter hun blev pryglet i 2 timer og siden kastet i fængsel uden føde.

Her bad hun til Gud, der sendte en due til at give hende mad og en engel til trøst. Og Kristus viste sig for hende i et syn. Hendes fangevogtere udsatte hende for tortur på et hjul beslået med pigge, men hjulet splintredes uden at Caterina blev skadet, mens nogle af tilskuerne såredes af splinter derfra.

200 soldater, som så hendes lidelser og faste tro, blev omvendte og derfor halshugget. Til slut blev også Caterina halshugget (den 25. november 310) og fra hendes sår flød ikke blod, men mælk. Og det fortælles, at engle bragte hendes afsjælede legeme til bjerget Sinai, hvor der senere opstod et Caterina-Kloster.

Caterina-kulten opstod ret sent (9.århundrede) og spredtes hurtigt i både Øst og Vest, men der er ingen sikre beviser på at hun virkelig har eksisteret. Ikonografien, der forestiller hendes "forlovelse" med Jesus, opstod først i det 15.århundrede. Hendes kendetegn er hjulet besat med pigge og hun er beskytterinde for talere, filosoffer, ammer samt mange andre grupper. Caterina er en af de fjorten hellige (nødhjælpere) og en af de "Quatuor Virgines Capitales". Hun fejres den 25. november.

Fremstillinger af Santa Caterina d'Alessandria kan ses flere steder i Rom:

I Kirken San Clemente på Monte Celio hænger et maleri af Masolino da Panicale fra begyndelsen af det 15.århundrede: "Martirio di Santa Caterina".

I Kirken San Bernardo alle Terme nord for Quirinalhøjen findes en stor gipsstatue af Santa Caterina, udført af billedhuggeren Camillo Mariani i begyndelsen af det 17.århundrede.

En lille, nu forsvunden kirke, der lå på det sted hvor nu Via Nazionale munder ud i Piazza della Repubblica, blev i 1594-96 indrettet og viet til Santa Caterina d'Alessandria af den adelige Caterina Nobili Sforza, der også bekostede indretningen af San Bernardo.

Litteratur om Santa Caterina d'Alessandria:
Giorgi, Rosa: Santi. (Dizionari dell'Arte). Electa, ristampa 2003.
- side 77ff.
The Penguin Dictionary of Saints. Penguin Books, 1982.
- side 209f.
Reclams Lexikon der Heiligen und der biblischen Gestalten.
- side 309f.
Catholic Encyclopedia: St. Catherine of Alexandria.