ANNAS ROM GUIDE
San Clemente

Kort om San Clemente

Kirkerummet - cop. Leif Larsson
cop. Leif Larsson

Kirken San Clemente ligger på Monte Celio med hovedindgang (der dog sjældent er åben) på Piazza San Clemente og sideindgang på Via di San Giovanni in Laterano.

Den er blandt de allerældste kirker i Rom og også en af de mest interessante, fordi den består af 2 kirker, den ene bygget ovenpå den anden, som for sin del er bygget ovenpå en antik romersk bygning i en antik romersk gade og af alt dette kan der stadig ses betragtelige rester.

I den nuværende yngste kirke fra det 12. århundrede er der en meget smuk apsis-mosaik, også fra det 12. århundrede, og et velbevaret "schola cantorum" (kor omgivet af en skranke) i marmor, cosmatiske arbejder i apsis og gulv, en påskelysestage, samt smukke fresker fra 1500-tallet i det lille sidekapel til venstre for hovedindgangen, Cappella di Santa Caterina. Den er restaureret i 1715-19 af Carlo Stefano Fontana dog uden at ændre grundplan og struktur i kirken.

I den ældre kirke fra det 4. århundrede er der mange spændende fresker fra det 9.-11.århundrede, blandt andet en fresko, der viser en legende om San Clemente udført på tegneseriemaner, og heri er der malet en kommentar, skrevet ikke på latin, men på noget af det tidligste italiensk vi kender.

Nederst ligger et romersk kvarter med en gade og 2 nabohuse, hvoraf det ene huser et mithræum, et Tempel for guden Mithras, og det andet siges at have tilhørt en vis Clemens, der her havde et flot palads, som han senere omdannede til et kristent forsamlingshus og kirke. Her findes også en ganske lille katakomb fra det 5.-6. århundrede.

Mithræet under Kirken. - cop.Bo Lundin
cop. Bo Lundin

Fotos fra kirken
Mere om San Clemente
En Rundgang i San Clemente
Plan over den nuværende kirke
Plan over den ældste kirke
Mere om San Clemente: den ældste kirke
Mere om San Clemente: Mithræum
Mere om San Clemente: romerske huse og Titulus Clementis
Fotos fra området
Kort over området
Bøger/links om San Clemente
Tilbage til byturen
Andre turforslag
Årstal
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 3.4.2001 og sidst opdateret d. 16.6.2013