Det fortælles, at Santa Crescenzia led martyrdøden sammen med San Vito og San Modesto under de kristenforfølgelser, som Kejser Diocletian havde iværksat. Legenden har fastsat dette til den 15. Juni år 303.
Der er imidlertid ingen beviser for disse helgeners eksistens - andet end i den folkelige fantasi.
Det fortælles, at Vitus var født på Sicilien og allerede tidligt kunne udrette mirakler ved sin stærke tro. Han blev derfor under Kejser Diocletian (285-305) og blev - som knap 7-årig - underkastet tortur for at afsværge sin tro. Nogle legender nævner, at det var hans egen far, der stadig dyrkede de gamle guder, som fik sønnen fængslet for at omvende ham.
Det lykkedes dog drengens lærer Modestus og hans amme Crescentia at arrangere en flugt sammen med den unge Vitus og de rejste til Syditalien, hvor Vitus prædikede og udrettede mirakler og snart fik stort ry.
Legenden fortæller endvidere, at Kejseren havde en søn, men at denne var et svageligt barn, som led af sygdommen "chorea", som på dansk kaldes Skt. Veit's dans". Navnet kommer af den latinske betegnelse "Chorea Sancti Viti: San Vitus' dans, som på tysk fik betegnelsen "Veitstanz".
Sygdommen er en nervelidelse med ansigtstrækninger og urolige bevægelser. Cerinotti (se litt.note nedenfor) anfører dog, at den sygdom, som legenden beskriver, måske istedet har været epilepsi.
