|
1412-1431 |
Jeanne var en ung, fransk bondepige, som levede i den turbulente tid under Hundredårskrigen, en samling krige mellem England og Frankrig i perioden 1227-1453, hvor især Frankrig var trængt. Da Jeanne var 13 år gammel, fik hun en åbenbaring om at hun skulle redde sit land. Ledet af de himmelske stemmer begav hun sig i 1429 til hoffet, hvor hun overtalte den unge konge, der endnu ikke var blevet kronet, til at rejse en hær, som hun ledte mod englænderne. Det lykkedes Jeanne at fordrive englænderne og få den unge konge kronet i Reims. Året efter ledte hun hæren mod Paris, men blev taget til fange af burgunderne, som udleverede hende til englænderne. Jeanne blev stillet for en domstol og dømt til døden på bålet for kætteri og trolddom. Den 30. Maj 1431 besteg "Jomfruen fra Orléans" bålet, hvor hun døde. |
I 1456 blev Jeanne d'Arc rehabiliteret og i 1909 blev hun saligkåret af Pave Pius X, for derpå den 16. Maj 1920 at blive helgenkåret af Pave Benedikt XV. En statue af helgeninden blev senere (i 1935) udført af den franske billedhugger Maxime Real del Sarte og i 1954 opstillet i Rom i Giardino di Sant'Alessio på Aventin. Jeanne d'Arc er beskytter af telegraf og radio og hun er også Frankrigs skytshelgen. Hun fejres den 30. Maj. Litteratur om Santa Giovanna d'Arco: Cerinotti, Angela: Atlante della storia della Chiesa: Santi e beati di ieri e di oggi. Demetra, 1. edizione, 1999. - side 216f. Giorgi, Rosa: Santi. (Dizionari dell'Arte). Milano, Electa, ristampa 2003. - side 166. Kirke og kristendom leksikon. redigeret af Carsten Bach-Nielsen & Jan Lindhardt. Gyldendal, 2001. - side 175f. Pierrard, Pierre: Dizionario dei nomi e dei santi. Gremese editore, 2003. - side 107. Catholic Encyclopedia: St. Joan of Arc. Wikipedia: Jeanne d'Arc. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|