|
|
1.århundrede Maria Salome var en af "De 3 Maria'er" i Jesu liv. De andre var hans moder Maria og Maria Magdalene. I Matthæus-Evangeliet fortælles, hvordan "Maria, Jakobs og Josefs moder" også var tilstede ved Jesu korsfæstelse og begravelse. I Johannes-Evangeliet berettes om Maria, Klopas' hustru, der var en af kvinderne ved Jesu kors. Disse 2 Maria anses af nogle for at være identiske, mens andre opfatter dem som 2 forskellige kvinder. I så fald lyder traditionen, at Maria Salome var datter af Klopas (Cleopas / Cleofa) og hans hustru Maria. Til at begynde med kaldtes hun blot Salome og sådan kan man også finde hende omtalt. Senere føjede hun Maria til sit navn til ære for Jesu moder. Maria Salome blev gift med Zebedæus og moder til apostlene Jakob og Johannes. De fortælles, at hun og hendes moder, samt Maria Magdalene, Martha og nogle andre blev forfulgt i året 47 og sat på en båd uden hverken sejl eller årer. På mirakuløs vis sejlede båden sikkert afsted og nåede uden uheld til den sydfranske kyst, hvor passagerne gik i land ved den by, der tog navn efter dem og kaldes Saintes-Maries-de-la-Mer, de hellige Maria'er fra havet. Her levede Maria Salome resten af ait liv og hun dyrkes stadig i Frankrig under navnet Salomé eller Marie Salomé. Helgenindens festdag var tidligere den 22. Oktober, men den er siden flyttet til den 24. April. Nogle steder fejres hun den 29. Juni. Santa Maria Salome er ikke særlig dyrket i Rom, men hun nævnes som en af krukkemagernes skythelgener i navnet på deres broderskab kaldet Confraternita del Santissimo Sacaramento, Sant'Andrea Apostolo e Santa Maria Salome dei Vascellari.
Litteratur om Santa Maria Salome - helgeninde: |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|