Jomfru Maria's forældre Joakim og Anna hedder på italiensk "Santi Gioacchino e Anna" og til dem har romerne viet Kirken Santi Gioacchino e Anna på Largo Visconti Venosta nedenfor Oppio-højen.

Man kender ikke noget til disse helgener fra Bibelen, men i det apokryffe evangelium "Jakobs Protevangelium" skildres Joakim som en præst i Jerusalems Tempel, gift med Anna i et til deres store sorg barnløst ægteskab. På den tid toges det som tegn på, at Jakob ikke havde Guds velsignelse.

De gik da hver til sit for at bede om Guds velsignelse og mens Jakob fastede og bad i ørkenen og Anna bad under et laurbærtræ kom en engel og forkyndte dem, at de skulle blive forældre til en datter Maria, som ville blive æret over hele verden.

Joakim dyrkedes i Østen fra 500-tallet og i Vesten fra Middelalderen, i starten med en egen festdag den 16.August, der senere blev slået sammen med festdagen for Anna den 26.Juli, som er den dag man nu fejrer.

Anna dyrkedes meget tidligt, i 550 byggede Kejser Justinian en kirke viet til hende i Konstantinopel. Relikvier herfra kom til Rom til Kirken Santa Maria Antiqua, hvor hun er afbilledet fra 700-tallet. Senere spredte dyrkelsen af hende over hele Europa.

I Rom dyrkes hun i Kirken Santa Anna på Via Merulana og som ovenfor nævnt i Kirken Santi Gioacchino e Anna på Largo Visconti Venosta.

Litteratur og links om Santi Gioacchino e Anna:
The Penguin Dictionary of Saints. Penguin Books, 1982.
- side 186.
Reclams Lexikon der Heiligen und der biblischen Gestalten.
- side 279.
"De hellige Joakim og Anna" i Katolsk Biografi.