Sant'Ippolito, "Hippolytus of Rome", Den hellige Hyppolytus, var præst i Rom og anses for en af de vigtigste teologer på sin tid.

Han døde som martyr på Sardinien i år 235, men i virkeligheden ved man meget lidt om hans liv og martyrium og meget af det, der fortælles om ham, er senere tilføjelser.

Man ved dog, at han var årsag til en teologisk disput og et skisma ved at være uenig med paverne Zephyrinus, Calixtus I, Urban I og Pontianus. Nogle kalder ham også den første antipave i årene 217-235.

Senere blev han under forfølgelserne under Kejser Maximinus Thrax sendt i eksil på Sardinien sammen med Pave Pontianus og her døde han og blev anset for martyr. Hans lig blev bragt til Rom af Pave Fabianus, der lod ham begrave på en gravplads på Via Tiburtina den 13. august 236.

Vi kender til en stor del af Sant'Ippolito's litterære produktion: bibeltolkningerne "Commentario su Daniele (Daniels Bog)" og "Commentario sul Cantico dei Cantici (Højsangen)", teologiske værker mod kætteri, "Philosophoumena" ("Rifiuto di tutte le eresie", "Intorno all'Anticristo") og liturgiske værker. Disse er skrevet på græsk og Sant'Ippolito var muligvis græsk af fødsel.

Sant'Ippolito fejres den samme dag som Pave Pontianus (San Ponziano), nemlig på den dag, hvor de blev begravet i Rom, den 13. august.

Sant'Ippolito må ikke forveksles med de andre helgener af samme navn, for eksempel centurionen Sant'Ippolito, som ifølge legenden var fangevogter for San Lorenzo i år 258.

Litteratur om Sant'Ippolito:
The Penguin Dictionary of Saints. Penguin Books, 1982.
- side 172.
Pierrard, Pierre: Dizionario Larousse dei Nomi e dei Santi. Gremese editore, 2003.
- side 132.