San Vincenzo de Paoli fødtes i Pouy i Frankrig, hvor han kaldes "Vincent de Paul", den 24. April 1581 og i 1600 blev han præst i Toulouse. Senere kom han også til Paris, hvor han fungerede en tid som sognepræst for derpå at blive kapellan hos familien Gondi.

San Vincenzo de Paoli gjorde her bekendtskab med den franske teolog Pierre Bérulle og den senere helgen San Francesco di Sales. I en periode var han endvidere kapellan for Dronning Marguerite de Valois.

I 1605 foretog San Vincenzo en sørejse, hvorunder hans skib blev bordet af tyrkiske sørøvere, som bortførte de ombordværende som fanger til Tunis, hvor de blev solgt som slaver. Det lykkedes her San Vincenzo at omvende sin ejer, så denne slap ham fri og han kunne vende tilbage til sit hjemland.

I 1617 blev San Vincenzo sognepræst i Chatillon-les-Dombes i nærheden af Lyon og her startede han et barmhjertighedsarbejde med en gruppe kvindelige sognebørn, som gik ud og besøgte de fattige og syge i deres hjem. Gruppen kaldte sig Compagnia della Carità og der opstod snart andre lignende grupper. Idag kaldes de i Italien: "I Gruppi di Volontariato Vincenziano".

Senere blev San Vincenzo de Paoli udnævnt til Præst for de franske galejer og også her udøvede han et stort hjælpearbejde blandt de dømte. San Vincenzo var imidlertid i det hele taget utrættelig i sit arbejde med at hjælpe de fattige og styrke troen. I 1625 grundlagde han "La Congregazione della Missione", hvor en gruppe præster samledes om at drage ud og prædike for de fattige og i de småtbefolkede landdistrikter. Gruppen kaldtes også "I Lazzaristi" efter den parisiske kirke Saint Lazzare, hvor de mødtes og blev uddannet. Denne sammenslutning fik hurtigt stor tilslutning og bredte sig også i det øvrige Europa, hvor den også overtog uddannelsen af præsteskabet.

I 1633 udviklede Santa Luisa de Marillac sammenslutningen "Istituto (Compagnia) delle Figlie della Carità", en samling nonner som ikke levede i kloster men ude i samfundet, hvor de støttede Compagnia della Carità's arbejde og hjalp de fattige, hvor de traf dem. Desuden var San Vincenzo ophavsmand til sammenslutningerne "La Confraternita delle Dame della Carità" og til "I Servi dei Poveri".

San Vincenzo de Paoli døde i Paris den 27. September 1660, i 1729 blev han saligkåret af Pave Benedikt XIII og i 1737 blev han helgenkåret af Pave Clemens XII. Han fejres den 27. September.

I Italien kaldes San Vincenzo de Paoli også "Il Padre dei Poveri", "De Fattiges Fader", fordi han satte fokus på hjælpearbejdet blandt de dårligststillede Og hans arbejde indskrænkedes da heller ikke til hans hjemland, allerede fra 1638 sendte han præster til den romerske campagne for at prædike blandt hyrderne der.

I Kirken Madonna dei Monti i Rom er der i den højre side af tværskibet et alter viet til San Vincenzo de Paoli.

Litteratur om San Vincenzo de Paoli:
Cerinotti, Angela: Atlante della storia della Chiesa: Santi e beati di ieri e di oggi. Demetra, 1. edizione, 1999..
- side 270f.
The Penguin Dictionary of Saints. Penguin Books, 1982.
- side 337.,
Pierrard, Pierre: Dizionario dei nomi e dei santi. Gremese editore, 2003.
- side 214.
Catholic Encyclopedia: St. Vincent de Paul.
Società di San Vincenzo De Paoli - Consiglio Nazionale Italiano.