|
|
Gaius Tetricus var af adelig familie og var for en tid udnævnt til guvernør over Aquitanien. Her blev han af hæren i Gallien i år 270 efter Kristus udråbt til kejser og han beholdt denne titel indtil år 273. Som kejser udnævnte han sin søn, den unge Gaius Pius Tetricus til "caesar" og senere til "augustus", men hans regeringstid blev fyldt med problemer, barbarinvasioner og oprør i hæren. Til sidst måtte han for at redde sønnens og sit eget liv abdicere og anerkende Aurelian som kejser i år 273/274. Hermed sluttede Galliens uafhængige kejserdømme, der havde bestået i mere end 10 år sammen med Britannien. Efter dette menes Tetricus at have trukket sig tilbage fra det offentlige liv og tilbragt sine sidste mange år som privatmand, måske i den pragtvilla, som han siges at have haft ved Via Labicana i Rom. Litteratur om Gaius Pius Esuvius Tetricus: Dizionario dei personaggi dell'antica Roma. Newton Compton editori, 1990. - side 283. |
|
|
|
|
|
|
|
|