ANNAS ROM GUIDE
Antonio Amorosi - italiensk maler

1660-1738


Antonio Amorosi var født i egnen omkring Ascoli Piceno i 1660.

Som kun 16-årig kom han til Rom for at blive præst, men fik her forbindelse med maleren Giuseppe Ghezzi, der stammede fra samme egn, og kom til at arbejde i dennes værksted de næste elleve år.

I 1696 overgik Antonio Amorosi til at arbejde for sig selv og beskæftigede sig især med at male genrebilleder og billeder med religiøst indhold, ligesom han udførte kopier af de store Renæssancemestres malerier og arbejdede med at restaurere disse.

Antonio's ønske om at blive præst var nu glemt og han giftede sig og blev fader til sønnen Filippo, som kom til at arbejde sammen med ham.

Antonio Amorosi var medlem af kunstnersammenslutningen Accademia di San Luca.

Af Antonio Amorosi's værker i Rom kender vi:

I Kirken Sant'Andra della Valle: maleri af krans af englebørn omkring Lanfranco's maleri af Sant'Andrea d'Avellino.

I Kirken San Bernardino ai Montialtertavle forestillende "San Bernardino". Maleriet erstattede i 1736-38 en tidligere altertavle med samme motiv, som man i 1943 fandt under det nuværende maleri.

I Kirken San Biagio: maleri af San Gregorio Nazianzeno. Maleriet hang oprindeligt i den nu lukkede kirke Santa Maria Egiziaca.

I Palazzo Venezia: "San Francesco di Paola", malet før 1722 og oprindeligt ophængt i Kirken San Rocco.

Antonio Amorosi døde den 5.10.1738 i Rom.


Litteratur om Antonio Amorosi:
Allgemeines Künstlerlexikon. München, Saur, 1992-.

Turforslag
Steder
Seværdigheder
Personer
Fotogalleri
Bykort
Årstal
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 6.12.2005 og sidst opdateret d. 19.12.2005