KIRKENS YDRE:

Kirkens facade (1) ud mod Via Panisperna er i 3 "etager" og meget enkel, kun afbrudt på midten af en firkantet stenportal med en lille indskrift ovenover og derover et halvcirkelformet felt. Et stykke herover sidder et næsten kvadratisk vindue, hvis karm rager lidt op i en en stenfrise, som løber tværs over facaden. I anden "etage" sidder et rektangulært vindue uden karm og i tredie "etage", der udgøres af et trekantet gavlfelt over en smallere tværgående frise, sidder nederst et ganske lille karmløst vindue.

Facademuren en pudset op i en lys okker farve, mens bygningens hjørner, de tværgående friser og kanten langs det trekantede gavlfelt er hvide. Facadens midterparti med portal og vinduer træder ligesom de hvide, flade hjørnesøjler en lille smule længere ud i gaden end de 2 sidepartier.

Kirkens højre sidemur (2) mod Via di Sant'Agata dei Goti er ganske enkel i lyst puds med en sidedør og 2 store vinduer. Til venstre for kirken mod Via Panisperna ligger i nr. 256 Centro San Bernardino og i nr. 255 skolen "Istituto Tecnico per il Turismo Cristoforo Colombo" i den tidligere klosterbygning.

KIRKENS INDRE:

(3) Kirken har en meget enkel grundplan bestående af et cirkelformet rum med en halvirkelformet dyb apsis overfor indgangsdøren og 2 kapeller i hver side. Den runde plan mente arkæologen Rodolfo Lanciani kunne skyldes, at kirken var bygget på murene af en gammel romersk bygning med denne grundplan. Denne mening deles dog ikke af andre historikere idag.

Nonnerne "Le Terziarie Francescane", som stod for Kirken, var meget fattige, men ved hjælp af gaver fra velyndere formåede de dog at få denne udsmykket, dog uden de store marmorarbejder, men ved andre virkemidler, såsom stuk og marmormaling. En række flade kannellerede stuksøjler i hele rummets højde rejser sig mellem alternicherne. De er forsynet med forgyldte udskårne stukkapitæler og støtter en fremspringende kant, som bærer kuppelkonstruktionen.

(4) Over denne kant er der en smal frise med felter med indskrifter og påmalede nicher med buster af paver og Franciskaner-helgener. Ovenover løfter sig et mellemliggende murstykke, forsynet med 4 store vinduer. Mellem vinduerne er der malet 4 firkantede nicher med de allegoriske skikkelser "La Chiesa" ("Kirken") og "La Sinagoga" ("Synagogen") og helgeninderne Santa Chiara og Santa Elisabetta d'Ungheria. Mellemrummene er udfyldt med blomster, søjler, rammer, guirlander, kandelabrer og englebørn.

Herover rejser selve kuppelen sig. Den spænder over hele kirkerummet og er meget smukt bemalet med ét samlet motiv, som spænder hele halvcirkelen rundt: "Gloria dell'Ordine Francescano", der viser højdepunkter i Franciskaner-Ordenens historie, udført af Bernardino Gagliardi. På en ring af skyer ses helgener og helgeninder af Franciskaner-Ordenen. De er alle vendt i bøn mod den opstandne Kristus, som sidder omgivet af engle og englebørn på en sky højere oppe. I toppen af kuppelen er Helligånden angivet ved en due med udbredte vinger. Maleriet skal ifølge en nu forsvunden indskrift være udført i 1639. Sponsorer for det store arbejde var nonnerne Caterina Angelica, Maria Vincenza og Maria Antonina, tre søstre af familien Effetti, hvis våbenskjold er malet i et af de store vinduer under kuppelen.

Kapellerne er små firkantede rum med tøndehvælvet loft og med et alterbord i sten og dekoreret med stukengle over altertavlerammerne. Indgangen til nicherne består af en forgyldt stukbue i væggen. De er alle blevet meget restaurerede i 1823.

Det første kapel (5) i højre side blev grundlagt i 1688 efter en pengegave fra Francesco Jacobelli til dennes nevø Domenico Allegri, som overlod den til sin slægtning Maria Dionisia, som levede som nonne i Klosteret. Kapellet er viet til San Francesco og altertavlen forestiller "San Francesco riceve le Stimmate" ("San Francesco modtager sårmærkerne"). Maleriet er udført i begyndelsen af det 17.århundrede og tilskrives af nogle maleren Emilio Savonanzi fra Bologna. På væggene er der freskerne "San Francesco"  og "Onorio III che approva le regole" ("Pave Honorius III godkender San Francesco's munkeregel"). På indersiden af buens søjler ses "San Ludovico da Tolosa", "San Bonaventura", "Santa Chiara" og "San Francesco in estasi" mellem englebørn med bodsinstrumenter.

Over sideindgangsdøren (6) sidder et maleri af "Sant'Elena e San Francesco in adorazione della Croce" (Santa Elena og San Francesco i bøn foran Korset"). Tidligere tilskrev man Giovanni de' Vecchi dette maleri og mente at det forestillede I Santi Elena e Diego", men Lilliana Barroero og andre mener idag, at det er udført af en anden kunstner ifølge årstallet 1631, som er anført på rammen. Maleriet stammer fra Klosteret Santa Croce di Montecitorio, hvorfra de derboende nonner omkring 1669 flyttede til Klosteret ved San Bernardino ai Monti.

Det andet kapel (7) i højre side har en altertavle med motivet "Cristo porta la Croce tra la Madonna, la Veronica e San Giovanni Evangelista" ("Jesus bærer Korset fulgt af Jomfru Maria, Veronica med svededugen og Evangelisten Johannes"). Ifølge Angela Catalano bør maleriet tilskrives Giovanni Alberti; det er malet først i 1600-tallet. Udsmykningen bekostedes af Grevinde Laura Theodoli Carafa, hvis våben ses over altertavlens gavlfelt mellem 4 engle og foran Ærkeenglen Mikael (San Michele). På indersiden af buens søjler ses "L'Orazione nell'Orto", "La Flagellazione", "Cristo deriso", "Ecce Homo" og "La Crocifissione"

Kirkens apsis (8) er udsmykket med fresker af Clemente Maioli med scener fra San Bernardino's liv (til højre "Predica di San Bernardino" ("San Bernardino prædiker"), til venstre "Morte di San Bernardino" ("San Bernardino's Død") og øverst "L'Assunta" (Mariae Himmelfart")). Apsis er indrammet af en høj forgyldt stukbue og på hver side er der flade søjler. På indersiden af buens søjler ses malerierne: "Santa Maria Egiziaca", "San Girolamo", "Santa Maria Maddalena e San Giovanni Battista", "La Speranza" ("Håbet") og "La Fede" ("Troen") i foryldte stukrammer. Til højre for buen ses foroven maleriet "La Prudenza" ("Klogskaben"), mens "La Fortezza" ("Styrken") ses til venstre. Midt på buen sidder familien Caroli's våbenskjold, udført i forgyldt stuk. Indskrifter nederst på søjlerne minder om Pietro Paolo Caroli, som i 1656 efterlod sin søster, nonnen Maria Chiara, sine ejendele for at der kunne opføres et smukt højalter i Kirken. Samme år tillod Pave Alexander VII, at Klosteret kunne modtage arven til dette brug, til minde herom opsattes endnu en mindesten overfor den første.

Altertavlen er udført af Antonio Amorosi og forestiller "San Bernardino"; den erstattede i 1736-38 en tidligere altertavle med samme motiv, som man i 1943 fandt under det nuværende maleri. Den gamle altertavle var muligvis udført omkring 1480 og måske ført til denne kirke af nonnerne, da de rejste fra kirken San Bernardino al Foro Traiano. Den tilskrives af nogle Maestro di San Giovanni da Capestrano og findes idag i Monastero di Santa Chiara i Via Vitellia. En forgyldt stukramme med et brudt buet gavlfelt kronet af 2 stukengle, der bærer et forgyldt kors, indrammer det nye maleri.

(9) Til altertavlen i kapellet til venstre for apsis har Biagio Puccini i 1717 malet "Immacolata" ("Den Ubesmittede Maria"). Kapellet blev indrettet af Gerolamo Maffei og efter hans død i 1676 restaureret af Klosterets Abbedisse Eufemia Massari. Den øvrige udsmykning består af freskerne "Natività della Vergine" ("Jomfru Maria's Fødsel") på den venstre væg og forskellige helgener på indersiden af buens søjler.

Over døren (10), der mellem de to kapeller i venstre side fører ud til sakristiet (11), hænger maleriet "I Santi Francesco, Chiara e Agata" (ifølge Angela Catalano forestiller det istedet: "Il Padre Eterno e un Angelo, i Santi Antonio da Padova, Elisabetta d'Ungheria ed Agata"), udført af Giovanni Baglione omkring 1617. Også dette maleri har nonnerne fra Klosteret Santa Croce di Montecitorio bragt med sig til San Bernardino ai Monti.

Det første kapel (12) i venstre side er bekostet af familien Attavanti, som havde en del ejendomme i dette område. Altertavlen viser ægteparret Attavanti (Bernardo og hans hustru) i bøn foran en helgeninde af deres egen slægt, Santa Verdiana. Ved helgenindens fod ligger 2 slanger, som Gud sendte hende for at prøve hendes tålmod. Bernardo's søn Sigismondo Attavanti ligger begravet i dette kapel. Altertavlen er indrammet af en marmorkant med søjler på hver side. Disse krones af kapitæler hvorpå der sidder små stukengle. Øverst er der et brudt gavlfelt med et kors. Dette arrangement er måske udført af billedhuggeren Giovanni Battista Palombo. Rummet blev muligvis samtidig dekoreret med fresker, men det er senere restaureret og helt ommalet. På væggene ses til højre "Morte di Santa Verdiana" ("Santa Verdiana's Død") og til venstre "Miracolo della Santa" ("Santa Verdiana's Mirakel"). I lunetten over alteret er der malet en "Gloria di Santa Verdiana" ("Santa Verdiana's Ophøjelse til Himmelen") og på indersiden af buens søjler ser man fresker af San Bonaventura, San Francesco, Santa Chiara og Santa Elisabetta d'Ungheria.

(13) Over indgangsdøren er der indskrift til minde om Kirkens indvielse i 1625 foretaget af Kardinal Giangarzia Millini, samt en anden til minde om restaureringen i 1823 under Pave Pius VII.

- Kort om Kirken - Mere om Kirken -