|
|
virke i Rom: 1599-1628 Giovanni Anguilla var en fransk kunstner, der især arbejdede i træ, hvoraf han skar og snittede skulpturer og billeder. Hans fødenavn var Jean Anguille eller måske Languille og han stammede fra Langres. I årene 1599-1629 virkede Giovanni Anguilla i Rom, hvor han blandt andet arbejdede for Kardinal Aldobrandini, for hvem han i 1599 udførte fire våbenskjold, og for Pave Paul V, der i 1609 fik en karet udsmykket med udskårne engle og bladranker i træ. I 1599 udførte Giovanni Anguilla de fire statuer af profeter, som står i nicherne mellem vinduerne i den underste ottekantede del af kuplen i Kirken Madonna dei Monti. Giovanni Anguilla udførte også restaureringsarbejder og i 1600 arbejdede han på tabernaklet i Kirken Sant'Ivo degli Bretoni. I årene 1610-1620 havde Giovanni Anguilla sit eget værksted beliggende i Rione Parione, hvor han blandt andre beskæftigede en række andre franske kunstnere, såsom Guilleaume Berthelot, Claude Pernet, Jacques Sarrazin.
Allgemeines Künstlerlexikon. München, Saur, 1992-. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|