Giuliano Finelli, hvis fornavn også findes stavet Juliano eller Julianus, og hvis efternavn også findes i formerne Finello eller Finellus, var søn af en marmorhandler, der boede i byen Toano ved Carrara, og nevø af en stenhugger og fulgte i dennes fodspor og endte som en meget anerkendt billedhugger.

Giuliano Finelli blev født i 1601 og allerede i 1610 kom han i lære som stenhugger hos sin onkel Vitale Finelli i Napoli og snart efter hos billedhuggeren Michelangelo Nachherino, hvor han blev i otte år og herunder også lærte sig bronzestøbningens kunst.

I 1618 vendte Giuliano hjem for derefter at rejse til Rom for at arbejde i Gian Lorenzo Bernini's værksted og her fik han også brug for sine evner som bronzestøber, da værkstedet skulle levere delene til den nye Baldakin i Peterskirken. Han arbejdede dog også stadig i marmor på nogle af de mange portrætbuster, som blev bestilt hos Bernini i disse år.

I 1628 forlod Giuliano Finelli imidlertid Bernini's værksted for at prøve lykken som selvstændig kunstner og han fik nu også selv mange bestillinger på buster af både levende personer og af afdøde til tidens mange, flotte gravmæler.

I 1630 udførte han en statue af Santa Cecilia, men få år efter forlod han i 1635 Rom og drog til Napoli, hvor han straks fik mange store bestillinger og mere berømmelse end i Rom. I 1638 giftede han sig her med den romerske maler Giovanni Lanfranco's datter Flavia, med hvem han fik 7 børn.

Til trods for at familien levede i velstand i Napoli, drog Giuliano Finelli dog atter derfra i 1650-1651 for endnu en gang at arbejde i Rom, hvor han udførte nogle gravnmæler og marmorbuster samtidig med at han arbejdede på bronzeværker, der blev sendt til Madrid. Under dette arbejde døde Finelli i 1653 og hans medarbejder og nevø Domenico Guidi arvede værkstedet og fuldendte onklens arbejde.

Giuliano Finelli døde den 16. August 1653 i Rom.

Af Giuliano Finelli's værker i Rom kan nævnes:

i Kirken Sant'Agostino, ved højalteret: knælende marmorengel (1626-1628),

i Kirken Santa Caterina da Siena a Magnanapoli: marmorgravmæler for Giuseppe Bonanni og Virginia Primi (1651-1653),

i Kirken San Giovanni in Laterano: marmorgravmæle for Giulio Antonio Santori (før 1635),

i Kirken Santa Maria dell'Anima: marmorstatue af Gilles van de Vivere (omkring 1630),

i Kirken Santa Maria di Loreto, i en niche i væggen til højre for højalteret: en marmorstatue af Santa Cecilia (1629-1633),

i Kirken Santa Maria sopra Minerva: englebørn i marmor ved gravmælet for Ottavio Ubaldini (1618).

i Kirken Santa Maria in Via Lata: bronzestatue af Giovanni Battista d'Aste (1651-1653),

I Kirken San Silvestro al Quirinale i det store Cappella di Maria Assunta eller Cappella Bandini, på den venstre væg: et stort gravmæle for Kardinal Ottavio Bandini, som døde i 1629. På væggen overfor er der et gravmæle med buster af Pier Antonio Bandini og hans hustru Cassandra Cavalcanti. Disse buster skal også være udført af Finelli.

I Museo Borghese: marmorbuste af Domenico Ginnasi fra 1628/1629,

i Palazzo Ginnasi: marmorgravmæle for Domenico Ginnasi. Var tidligere opsat i Kirken Santa Lucia alle Botteghe Oscure. (1640-1645)