Francesco Queirolo var født Genova i 1704 og fik sin første uddannelse i sin hjemby hos Bernardo Schiaffino. Senere rejste han til Rom og arbejdede hos Giuseppe Rusconi med udførelsen af statuen af Sant'Ignazio i Peterskirken.

I 1752 flyttede Francesco Queirolo til Napoli, hvor han boede til sin død. Her arbejdede han især for Prinsen af Sangro i dennes Cappella Sansevero, hvor nogle af hans kendteste statuer findes: "La Liberalità ("Gavmildheden"), "La Sincerità" ("Oprigtigheden") og "L'Educazione" ("Oplysningen") samt altrene "Altare commemorativo di Santa Rosalia" og "Altare commemorativo di Sant'Odorisio" Særlig kendt er hans statue "Il Disinganno" ("Udbringningen af vildfarelsen/Øjenåbneren").

Francesco Queirolo døde i Napoli i 1762.

Af Francesco Queirolo's værker i Rom kender vi:

på Fontana di Trevi, øverste frise: statue nr.2 fra højre, der symboliserer "Efterårets Gaver" ("Le Dovizie dell'Autunno"): en kvinde med en drueklase og et løftet bæger,

i Kirken Sant'Andrea delle Fratte, på indgangsvæggen, højre side: gravmæle for Livia del Grillo og Maria Teresa Doria di Tursi,

i Kirken Santa Maria Maggiore, på facaden, på balustraden over portico'en: en statue af San Carlo Borromeo,

i Kirken Santissima Trinità della Missione: statuer af San Luca og San Marco,

----- i presbyteriet: forskellige statuer i stuk.

Litteratur om Francesco Queirolo:
Allgemeines Lexikon der bildenden Künstler von der Antike bis zur gegenwart. Begründet von Ulrich Thieme und Felix Becker. Leipzig, Seemann, 1907-1950.
Wikipedia: Francesco Queirolo (engelsk tekst).
Wikipedia: Francesco Queirolo (italiensk tekst).