KIRKENS YDRE:
Facaden (2):

Ud mod den meget trafikerede Piazza di Santa Maria Maggiore med den høje søjle, der er rundet af med en statue af Jomfru Maria, og rejst i 1614 af Carlo Maderno, rejser sig facaden til Kirken Santa Maria Maggiore.

Den meget brede facade er stykket sammen af mange dele fra mange forskellige epoker mellem det 12. og det 18.århundrede. Selve Kirkefacaden (2) befinder sig i midten, flankeret af to ens 5-etagers sidebygninger (5) og (6). De blev opført som erstatning for et mere uens byggeri fra Pave Gregor XIII's tid. Den facade, som vi ser idag, skyldes arkitekten Ferdinando Fuga, som blev tilkaldt for at afhjælpe den sammenstyrtningstruede loggia og endte med at stå for byggeriet af en hel ny facade, samt renoveringen af Kirken.

Kirkefacaden består af to dele. Den nederste er en portico (3), en søjlegang med fem åbninger mellem 6 brede, flade søjler med joniske kapitæler. De to yderste åbninger krones af et trekantet gavlfelt, hvorpå der sidder nogle små englebørn udført af Pieter van Verschaffelt (højre side) og Michelangelo Slodtz (venstre side), den midterste af et buet gavlfelt, hvorpå der sidder statuer af "Verginità" ("Jomfrueligheden") udført af Giovan Battista Maini og "Umiltà" ("Ydmygheden") udført af Pietro Bracci, mens de sidste to blot bærer vandrette overliggere. (Læs en gennemgang af Kirkens Portico)

Ovenover løber der en frise med en balustrade, der i hver ende er forsynet med statuer af Beato Niccolò Albergati udført af Filippo della Valle og San Carlo Borromeo af Francesco Queirolo, foran den øverste del af facaden, der udgøres af en loggia, den såkaldte "Loggia delle Benedizioni", "Benediktions-logga'en" eller "Velsignelses-loggia'en". Denne del af facaden er bygget, så den trækker blikket i vejret. Den er også opdelt i fem felter, men de to yderste er blot åbne rum, der skjuler sig bag et stykke trekantet murværk. De to næstyderste har høje, buede åbninger, mens åbningen i den midterste del er den højeste og kronet af en trekantet gavl, bag hvilken der delvis skjuler sig endnu en balustrade, som fortsætter ud over de to hjørnebygninger. (Læs en gennemgang af Kirkens Loggia)

Over hver af de fire søjler mellem loggia'ens åbninger er balustraden forsynet med statuer af forskellige paver. De er i højre side udført af Carlo Marchionni og Bernardino Ludovisi (den yderst til højre som skal forstille Pave Benedikt XIV), og i venstre side af Agostino Corsini og Carlo Monaldi. Over midterpartiet er der en statue af Madonna med Barnet, udført af Bernardino Ludovisi eller Giuseppe Lironi. Og nedenunder en "Spirito Santo" ("Helligånden") af Filippo della Valle.

Det var denne facade, som ikke behagede Pave Benedikt XIV, da den stod færdig i 1743. Han syntes mest af alt, det lignede en balsal!.

Klokketårnet (4):

Kirkens klokketårn ("campanile") rejser sig i venstre side af bygningen. Det er 75 meter højt og dermed det højeste klokketårn i Rom. Tårnet er bygget i 1375-1376 under Pave Gregor XI, men det blev først færdigt i anden halvdel af 1400-tallet under Kardinal d'Estouteville. Man kan se Kardinalens våbenskjold på siden ud mod pladsen. Her sidder også - over uret - Pave Paul V's våben, idet han lod tårnet restaurere.

Tårnet er bygget i teglsten og det har 6 etager, men kun de øverste 4 er synlige udefra. De 3 øverste er forsynet med dobbelte vinduer delt af søjler, som er genbrugt fra antikke bygninger. Den nederste har enkeltvinduer. Under vinduerne og midtvejs løber nogle smukt dekorerede friser og over vinduerne er der en række (5 på hver af tårnets sider) med runde, blå majolikaplader med dekoration i forskellige motiver såsom liljer, fugle og stjerner, og indsat i teglstensrammer. Den øverste række er dog ikke i majolika, men i peperinomarmor. Pladerne er udført lokalt, bortset fra 4 som stammer fra Spanien.

Tårnets tag er pyramideformet og ender i en kugle med et kors på toppen. Det blev bygget under Pave Julius II.

Det er muligt, at Kirken også har haft en klokketårn før det nuværende blev bygget, men der findes ingen rester heraf. Det findes dog omtalt i 1289, hvor det nævnes, at der også har været et endnu tidligere, muligvis fra begyndelsen af 1100-tallet.

Klokkerne i Santa Maria Maggiore var berømte for deres bløde klang. Den ene af de klokker, som stadig ringer idag, stammer fra 1289, mens en anden er fra 1841.

Sidebygningerne:

Den ældste af disse bygninger er den til højre (5), som stammer fra 1605, hvor Pave Paul V lod arkitekten Flaminio Ponzio stå for byggeriet. Pavens våben kan ses foroven i bygningsfacadens midterfelt. De to engle, som støtter det, er lavet af henholdsvis Nicolas Cordier og Ambrogio Buonvicino. Nedenunder er der en mindesten med teksten: "Paulus Pont Max - Pontif sui - An I Sal M DCV" ("Pave Paul V - i det første år af sit pontifikat - det Herrens År 1605"). Bag bygningens mure gemmer sig Kirkens Sakristi og Dåbskapellet. (Læs en gennemgang af disse rum her)

Bygningen til venstre (6) stammer som ovenfor nævnt fra arkitekten Ferdinando Fuga's arbejder under Pave Clemens XI. Den stod dog først færdigt omkring 1735-1743. Mellem vinduerne i den øverste etage sidder to mindeindskrifter, den øverste med teksten: "Benedictus XIV P.M. - Pontif sui An III - Sal MDCCXLIII" ("Pave Benedikt XIV, i det tredie år af hans pontifikat, det Herrens År 1743").

Siden mod Via dell'Esquilino:

er til dels skjult af en høj mur. Bag denne skjuler sig en indkørsel ved hjørnet af sidebygningen. (7) Indkørslen munder ud i en lille indre gårdsplads, hvortil der ellers er adgang inde fra Kirken. Over muren kan man fra gaden skimte toppen af den slanke søjle, formet som et kanonløb, som Pave Clemens VIII lod rejse i 1596 foran Kirken Sant'Antonio Abate til minde om den franske Kong Henrik IV's overgang til den katolske tro i 1593. Søjlen blev flyttet til sin nuværende plads i 1880-81. Øverst på søjlen er der på den ene side et bronzekrucifiks og på den anden side en lille statue af Jomfru Maria. (Læs mere om gårdspladsen og søjlen her)

Bag gården knejser Cappella Sistina (8) med smalle teglstensfelter mellem travertinsøjler med korinthiske kapitæler. Bygningen, der er bygget af Domenico Fontana, har form af et græsk kors, den afsluttes af en balustrade og en høj kuppel. (Læs mere om Cappella Sistina her)

Straks efter kommer vi til den første af sidebygningerne ud mod Piazza dell'Esquilino.

Sidebygninger ud mod Piazza dell'Esquilino:

Bygningen på hjørnet af Via dell'Esquilino kaldes "La Canonica Sistina" (9). Den er bygget i samme stil som Cappella Sistina, men er noget lavere, så højden passer med den apsis, som Carlo Rainaldi udførte i 1670-1676.

Hjørnebygningen ud mod Via Liberiana (13) er identisk med "La Canonica Sistina" og rummer Sakristiet til det bagvedliggende Cappella Paolina.

Begge sidebygninger er ligesom Kirkens apsis beklædt med teglstensfelter mellem flade søjler, ligesom de tidligere byggede store kapeller bagved. Dog har Cappella Sistina ikke de store nicher med statuer, som man kan se på Cappella Paolina.

Men ud mod pladsen er der blevet plads til en mindesten med teksten: "Sanctiss praesepi - Domnini nostri - Iesu Christi - Sixtus Papa V - devotus - sacellum - extruxit - An Sal MDLXXXVII - pontificatus - tertio" ("Pave Sixtus V rejste dette kapel i dyb fromhed overfor Vor Herre Jesu Kristi hellige krybbe, i det Herrens År 1587, det tredie år i sit pontifikat"). (Læs mere om det gamle Krybbbe-kapel)

På hver side af apsisrundingen er der en høj dør, der fører ind i den bageste del af sideskibene (10).

Kirkens ydre apsis (11):

Midt på rundingen sidder en mindetavle for Pave Clemens X, der havde sat Carlo Rainaldi i gang med arbejdet. Teksten lyder: "Clemens X Pont Max - Liberianae Basilicae - septentrionalem - frontem sua - in Virginem magnam - pietate - magnificentius - extruxit - et exornavit - An Sal MDCLXXIII - pontificatus IV" ("Pave Clemens X rejste og udsmykkede ekstra den nordlige facade på Basilica Liberiana ud fra sin hengivenhed til den Høje Jomfru. I det Herrens År 1673, det fjerde år i hans pontifikat").

Et andet projekt havde tidligere foreligget. Udtænkt af Gianlorenzo Bernini, der havde forestillet sig en kolonnade rundt om rundingen. For at skabe denne var de gamle mosaikker, som havde smykket den gamle apsis, allerede blevet fjernet - og desværre gået tabt.

Apsisrundingen krones af en marmorbalustrade med statuer af San Pietro, San Paolo, San Domenico og Davide, udført af Francesco Fancelli i årene 1672 og 1673, og toppes bagved af en halvsfæreformet kuppel.

Ovenover denne rejser sig bagvæggen til Kirkens hovedskib. Denne mur er ligeledes kronet af en balustrade. Også fra denne side kan man betragte det smukke klokketårn.

Apsis og sideindgange ligger over en høj buet trappe (12), som blev ekstra forhøjet i slutningen af 1800-tallet, da niveauet på pladsen blev sænket, så stigninger og fald i gaderne omkring, Via Cavour og Via Urbana, kunne udjævnes noget.

Obelisken på pladsen blev opsat af Pave Sixtus V, der lod den flytte herop fra sin oprindelige plads ved indgangen til Augustus' Mausolæum af den pavelige chefarkitekt Domenico Fontana.

Kirkens side mod Via Liberiana:

Hjørnebygningen (13) er som nævnt næsten identisk med hjørnebygningen ud mod Via dell'Esquilino og rummer som denne præsteboliger og kontorer. Bygningen ved Via Liberiana huser Sakristiet til det bagvedliggende Cappella Paolina (14).

Den er altså ligesom Kirkens apsis beklædt med teglstensfelter mellem flade søjler med korinthiske kapitæler, ligesom det store Cappella Paolina er det, men hjørnebygningen har store vinduer i teglstensfelterne i hver side. De har travertinrammer og buede gavlfelter, travertin- eller stukfirkanter nedenunder og små kvadratiske vinduer ovenover. I midterfeltet ud mod pladsen sidder en mindeplade med teksten: "Sanctae Virgini - Dei Genitrici - Mariae - Paulus Papa V - humilis servus - sacellum - obtulit - an. sal. MDCXI - pontificatus - sexto" ("Til Den Hellige Jomfru, Guds Moder Maria, gav Pave Paul V, (hendes) ydmyge tjener, dette kapel i det Herrens år 1611, det 6. år af hans pontifikat").

I det tilsvarende felt ud mod Via Liberiana er der en niche med en statue af San Girolamo, udført af Il Valsoldo.

Cappella Paolina:

Kapellet (14) er tegnet af arkitekten Flaminio Ponzio og har nogenlunde form som et græsk kors, men hjørnerne er skåret skråt af og alternichen rager derved ud over gaden og bryder den lange linie, som ellers udgøres af hjørnebygningen og den femetagers præstebolig.

Cappella Paolina har samme beklædning som hjørnebygninger og apsis. Brede, flade travertinsøjler omgiver smalle teglstensfelter, hvori der er bygget nicher med statuer under gavlfelter, der er trekantede på de skrå hjørner og buede på stykket ud mod gaden. Her er midterfeltet optaget af en mindeplade for flytningen af Kirkens undergørende Maria-billede, kaldet "Salus Populi Romani" ("Det romerske folks frelse"). Teksten lyder: "Paulus V Pont Max - celeberrimam - Dei Genitricis - imaginem - ex media basilica - in splendidiorem - sedem - a fundamentis - extructam - transtulit - a pontificatus vi" ("Pave Paul V lod det meget berømte billede af Guds Moder flytte fra midten af Kirken til en bedre plads, rejst fra grunden i det 6. år af hans pontifikat"). (Læs mere om Cappella Paolina her)(Læs mere om de gamle undergørende Maria-billeder her).

Statuerne i nicherne er i travertin og de forestiller, på det skrå hjørne: San Luca, hugget af Il Valsoldo, på det lige stykke: San Matteo, udført af Francesco Mochi, og San Mattia på den anden side af mindestenen. Den sidste statue er ligesom den følgende Sant'Epafra udført af Stefano Maderno i samarbejde med Francesco Caporale.

Præsteboligen ud mod Via Liberiana:

Bygningen i Kirkens venstre side (6) er bygget i perioden 1721-1743. Påbegyndt efter ønske af Pave Clemens XI, men først fuldendt under Pave Benedikt XIV. Der var også flere arkitekter om opgaven, idet Simone Costanzi udarbejdede projektet, som derpå blev tilendebragt af Ferdinando Fuga.

Det er en lang og høj bygning i teglsten med 5 etager og kronet af en balustrade. Mellem etagerne løber der under vinduerne, der alle er indsat i rammer af travertin, en smalt travertinbånd.

Bygningen har 2 indgange fra Via Liberiana, med døre indenfor store stenportaler, der krones af et trekantet gavlfelt indsat i et buet felt. Indenfor findes en trappe op til Loggia delle Benedizioni og et rum kaldet Sala dei Papi, der er smykket med en kamin og skabe; samt en vindeltrappe, som Gian Lorenzo Bernini har tegnet. Desuden findes her et rum med en række malerier af højtstående prælater og Kirkens arkiv, samt Ærkepræstens bolig.

På denne side af Kirken lå tidligere - fra slutningen af det 12.århundrede - det såkaldte Patriarchio Liberiano, som Pave Paul V lod rive ned for at kunne anlægge sidegaden Via Paolina.

OVERSIGT OVER SIDER OM KIRKEN SANTA MARIA MAGGIORE:
Kort om Kirken
Mere om Kirkens historie
En KORT rundgang i Kirken
En tur rundt om Kirken, samt en plan over Kirkens ydre og en side med fotos herfra
En rundtur inde i Kirken, samt en plan over Kirkens indre og en side med fotos herfra (og en side med ekstra fotos fra Triumfbue og Apsis)
En beskrivelse af Kirkens forhal: Portico og Loggia
En beskrivelse af mosaikkerne og freskerne over søjlerne og mellem vinduerne i hovedskibet
En tur rundt i Dåbskapellet (Battistero) og de omliggende rum og den indre gårdsplads
En tur rundt i Cappella Sistina
En fortælling om det tidligere Cappella della Presepe
En tur rundt i Cappella Paolina, samt en side med ekstra fotos hertil
En beskrivelse af udgravningerne under Kirken