Michelangelo Slodtz kaldtes han i Italien, men hans franske fødenavn var René Michel Slodtz, kaldet Michel-Ange Slodtz, og han var født den 27. September 1705 i Paris som søn af billedhuggeren Sébastien Slodtz og som bror til billedhuggerne Antoine Sébastien Slodtz (ca.1694-1754), Paul Ambroise Slodtz (1702-1759) og Sébastian René Slodtz og til malerne Jean-Baptiste Slodtz (1699-1759) og Dominique Francois Slodtz (1711-1764).

I denne kunstnerfamilie, hvor børneflokken talte 13 søskende, hvoraf 4 senere blev billedhuggere, 2 malere og en af søstrene i 1715 gift med maleren Carel van Falens, voksede René-Michel op og blev af sin fader undervist i billedhuggerfaget.

I 1728 fik han et stipendium til et studieophold i Rom, hvor han boede i Academie de France indtil 1736. Først 10 år senere, i 1746, forlod han Rom, men inden da var han i 1741 blevet medlem af kunstnersammenslutningen Accademia di San Luca. Michelangelo var den eneste af den kunstneriske Slodtz-familie, som kom til at virke i Rom.

Af Michelangelo Slodtz's værker i Rom kender vi:

I Peterskirken: marmorstatue af San Bruno (Statuegruppen bærer indskriften "Ang, Slodtz Parisinus F. 1744"),

I Kirken San Giovanni dei Fiorentini: gravmæle for den pavelige majordomus Gregorio Capponi (1746),

I Kirken San Luigi dei Francesi: gravmæle for Nic. Vleughels, den i 1737 afdøde direktør for Academie de France,

I Kirken San Marco: basrelief i stuk med motivet Evangelisten Johannes' vision (1744),

I Kirken Santa Maria Maggiore: en skulpturgruppe med 2 englebørn ved højre sideportal på facaden (1741-1742),

I Kirken Santa Maria della Scala: reliefmedaljon af Santa Teresa,

I Kirken Santissimo Nome di Maria: travertinstatue af San Matteo og Profeten Abdia ("Evangelisten Mathæus og Profeten Obadias"), opstillet på balustraden på Kirkens facade (1739-1741),

Michelangelo Slodtz døde den 26. Oktober 1764 i Paris.