|
|
|
|
|
1600-tallets Rom var fuld af udenlandske kunstnere, som i kortere eller længere tid opholdt sig i byen, studerede kunst og arkitektur, eller søgte mæcener der ville give dem arbejdsopgaver. Nogle slog sig ned i længere tid, giftede sig, stiftede familie og endte med at dø her. Andre rejste hjem efter at have indsnuset atmosfæren og måske fået inspiration til deres videre arbejde. En del af disse udlændinge kom fra Flandern, den nordlige del af det nuværende Belgien. Nogle var fransktalende og samledes i franskmændenes Kirke San Luigi dei Francesi, andre var tysktalende og mødtes i tyskernes nationalkirke Santa Maria dell'Anima. Mange fra de centrale flanderske områder knyttede sig til Kirken San Giuliano dei Fiamminghi og dennes religiøse Broderskab Confraternita di San Giuliano. Kunstnerne i Rom havde på dette tidspunkt deres sammenslutning Accademia di San Luca, men ikke alle de tilrejsende synes at have følt sig hjemme der. Foreningen var også, som naturligt dengang, gennemsyret af den katolske tro, men mange af de flamske og hollandske kunstnere var måske ikke katolikker og nogle kunne være kritisk indstillet overfor Pavedømmet. Under alle omstændigheder følte de trang til at slutte sig sammen i deres helt egen forening, som de kaldte "Schildersbent". Accademia di San Luca så ikke med milde øjne på en konkurrerende forening, men det forhindrede ikke de flamske og hollandske kunstnere i et mødes og feste sammen. Især festerne var et centralt element, da foreningen først og fremmest var en social foranstaltning. Her kunne man mødes og snakke og hygge sig, her kunne man samles for at modtage nyankomne landsmænd, eller man mødtes for at holde afskedsfest for dem, der rejste hjem eller videre ud i verden. Medlemmerne kaldte sig selv for "Bentvueghels" og deres sammenkomster var festlige og tilsyneladende også "våde". Der var særlige "optagelsesritualer" og nye medlemmer modtog et særligt navn, ofte af drillende eller litterær karakter. Udover at feste sammen tog medlemmerne sig af hinanden og hjalp i nødstilfælde også hinanden med penge. Modstanden mod Accademia di San Luca bundede også i flamlændernes uvilje mod at betale afgift til denne sammenslutning og de forbeholdt sig ret til at sælge deres værker på gader og torve, hvilket ikke var tilladt for medlemmer af San Luca. Dette fik allerede i 1633 Pave Urban VIII til at pålægge Schildersbent-medlemmerne en særlig årlig skat, hvilket naturligvis forværrede spændingerne mellem de 2 sammenslutninger. I 1644 lykkedes det imidlertid Schildersbent at få gennemført, at medlemmerne måtte sælge deres værker på gaden. Deres afstandstagen fra den etablerede kunstnerforening og autoriteterne i Rom vakte også Pavens mishag og i 1720 forbød Pave Clemens XI foreningen at afholde sine møderitualer. ----- Læs mere om: Flamlændere i Rom ---------- og om: det flamske broderskab Confraternita di San Giuliano -----
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|