Denne lille Kirke, som ligger i Via del Sudario nr.40 i Sant'Eustachio-kvarteret, har en ganske lang historie, der starter med et prunkløst kapel i 1000-tallet. Det blev senere restaureret og udvidet i flere omgange til det nåede sit nuværende udseende i slutningen af 1600-tallet.
Bygningen er - som tilnavnet antyder - nationalkirke for belgiere og flamlændere og viet til Belgiens værnehelgen Saint Julien l'Hospitalier, der på italiensk kaldes San Giuliano L'Ospitaliere.
San Giuliano er beskytter af jægere, færgeskippere, rejsende, herbergsværter og hotelejere og han var dermed et passende valg til skytshelgen, da det lille kapel lå i tilknytning til et endnu ældre herberg, Ospizio dei Fiamminghi, for pilgrimme fra de områder, som idag udgør Belgien. Allerede i begyndelsen af 700-tallet blev disse egne kristnet og det skulle ifølge traditionen være på dette tidspunkt, at Herberget blev grundlagt.
I lang tid fungerede det lille kapel ved siden af Herberget. Der var opgangs- og nedgangstider og en periode med forfald, men i 1400-tallet begyndte man at forberede en genopbygning i lidt større målestok, så nationen fik en "rigtig kirke" i Rom og denne kunne genindvies i 1491.
Statuen af San Giuliano over Kirkens indgang er en kopi af den oprindelige, som idag findes i Kirkekompleksets mødesal. Den var udført af flamlænderen Jodocus Haerts og blev opstillet i 1634. Den originale statue havde ved opsætningen en falk på sin venstre hånd, men den blev fjernet i 1840. (se billede på Wikimedia)
cop. Leif Larsson
