|
|
Mere om Michelangelo: Michelangelo Buonarroti, som regel blot kaldet Michelangelo, blev født i 1475 i Caprese ved Firenze og døde i 1564 i Rom. Familien var lavadelig og stolt af sin herkomst og lod kun modvilligt den unge Michelangelo di Ludovico di Lionardo di Buonarroti Simoni komme i lære som kunstner. Han uddannedes fra 1488 hos Domenico Ghirlandaio og fra ca. 1490 hos billedhuggeren Bertoldo di Giovanni. Hans forbilleder var kunstnerne Giotto, Masaccio og Donatello. Gennem Bertoldo di Giovanni kom han ind i kunstnerkredsen hos rigmanden og mæcenen Lorenzo de' Medici, hvor han inspireredes til studiet af de antikke skulpturer og den humanistiske filiosofi. Da Lorenzo de' Medici døde i 1492, blev de politiske forhold i Firenze vanskeligere og Michelangelo rejste i 1494 til Bologna og i 1496 til Rom, hvor han blev i 5 år og her blandt andet udførte skulpturerne "Bacchus" (som nu står i Firenze) og Pietà, som er opstillet i højre sideskib i Peterskirken. Denne anses for hovedværket fra hans unge år. I 1501 rejste han tilbage til Firenze og udhuggede sin David-statue, som stadig står i Firenze. I 1505 fulgte han en invitation fra Pave Julius II om påny at komme til Rom, hvor han arbejdede i 15 år indtil 1520. Pavens første projekt for ham var udførelsen af et værdigt gravmæle, som skulle opstilles i Peterskirken. Men undervejs fik Paven idéer til andre og nye projekter og arbejdet med gravmælet trak ud og da Paven døde i 1513 var det langtfra færdigt. Pavens arvinger var ikke så interesserede i et stort og kostbart projekt og gravmælet endte i et noget mindre format opstillet i Kirken San Pietro in Vincoli på Colle Oppio i 1545. Her kan ses den majestætiske Moses-figur, som Michelangelo allerede havde færdiggjort i 1515. Pavens næste projekt var udsmykningen af Det Sixtinske Kapel i Vatikanet. Michelangelo blev modvilligt påtvunget opgaven med at udføre loftsfreskerne i det høje og smalle rum og arbejdede på disse fra 1508 til 1512 under vanskelige arbejdsforhold og dårlige lysforhold. Disse fresker anses for et af kunsthistoriens største værker og Michelangelo, som anså sig selv for at være billedhugger, blev berømt som en af tidens største malere. Den nye Pave Leo X var af Medici-familien fra Firenze og ønskede, at Michelangelo skulle udføre arbejder for familien i deres hjemby. Derfor forlod kunstneren påny Rom i 1520 og tilbragte en række år i Firenze. I 1534 vendte Michelangelo atter tilbage til Rom, hvor han denne gang slog sig fast ned. Her udførte han i 1536-41 maleriet "Dommedag" på endevæggen i Det Sixtinske Kapel, samt i 1542-50 to store fresker for den nye Pave Paul III i dennes Cappella Paolina i Vatikanet: "S.Paulus' omvendelse" og "S.Peters korsfæstelse". Omkring 1542 blev Michelangelo opmærksom på den unge talentfulde billedhugger Jacopo Del Duca, som arbejdede i Raffaele da Montelupo's værksted. Dette lå ved Trajansøjlen tæt ved Michelangelo's bopæl i Via Macel' de' Corvi og her udførtes forskellige billedhuggerarbejder for mesteren. Michelangelo knyttede nu den dygtige unge mand til sig som elev og i de næste 20 år arbejdede han så loyalt og trofast for mesteren, at man næsten ikke kender nogen selvstændige værker fra hans hånd i denne tid. Det blev også Jacopo Del Duca, som efter Michelangelos død fuldendte de igangværende arbejder i mesterens ånd. Michelangelo blev også udnævnt til pavens arkitekt og i sine sidste 30 år beskæftigede han sig mest med arkitektoniske opgaver, først og fremmest fuldførelsen af den nye Peterskirke, som var blevet påbegyndt under Pave Julius II i 1506 og efter Bramante's død i 1514 ikke var kommet væsentligt videre i 32 år, indtil Michelangelo overtog ledelsen i 1546. Også denne gang var han modvillig overfor en helt ny og anderledes opgave, men alligevel opnåede han, at byggeriet nu tog fart og næsten var færdigt ved hans død i 1564. Kuplen blev udført efter hans tegninger og stod færdig i 1593. I 1561 bad Pave Pius IV Michelangelo om at tegne den nye byport, Porta Pia, som skulle danne afslutningen på hans nyanlagte lange, lige vej, Strada Pia. Senere samme år overlod Paven også Michelangelo arbejdet med at indrette Kirken Santa Maria degli Angeli i de gamle ruiner af Diocletian's Termer. Til begge projekter benyttede Michelangelo sig af sin dygtige og loyale elev Jacopo Del Duca, som også fuldendte kirkeindretningen efter mesterens død i 1564. I sine år i Rom var Michelangelo medlem af det florentinske broderskab ved Kirken San Giovanni Decollato. Broderskabets formål var at bistå dødsdømte. En overgang boede han i Palazzo Gaddi i Via del Banco di Santo Spirito 42. Huset ejedes gennem tiden af flere florentinske familier og var bygget af kardinal Gaddi, som stammede fra den florentinske familie Altoviti. Lige siden Michelangelo i sine unge år i Lorenzo de' Medici's kreds oplevede en slags åndelig vækkelse, var han betaget af filosofi og litteratur og han lavede selv igennem årene en lang række sonetter, madrigaler og epigrammer, hvor han blandt andet gav udtryk for en dyb platonisk kærlighed til sin yndlingselev Tommaso Cavalieri og til sin åndeligt beslægtede "søster" digterinden Vittoria Colonna (1490-1547). Den adelige Vittoria holdt "litterær salon" i Palazzo Colonna's haver på vestsiden af Via XXIV Maggio, hvor andre kunstnere som Baldassare Castiglione og Ludovico Ariosto også kom. Mellem digterinden og billedhuggeren udviklede der sig et smukt venskab og Michelangelo var tilstede ved Vittoria Colonna's dødsleje. Mere om Michelangelo: værker i Rom |
|
|
|
|
|
|
|
|
|