ANNAS ROM GUIDE
Laura Theodoli Carafa
ca.1590-1626

Laura Carafa var ud af den adelige napoletanske Carafa-slægt, hvis ene gren havde slået sig ned i Rom, da Oliviero Carafa blev Kardinal i 1467. I 1555 blev et andet familiemedlem pave under navnet Paul IV og familiens ry, magt og formue øgedes herved.

Laura var datter af Giuseppe Carafa og dennes anden hustru Giulia Brancaccio, der døde i 1593. Laura var altså født før dette år, men efter 1586, hvor hendes forældre blev gift.

I 1623 blev Laura Carafa gift med adelsmanden Giovanni Theodoli, der dette år beklædte hverv indenfor den kommunale administration i Rom. Hun nåede dog ikke at nyde sin status som gift kone ret længe, for hun døde allerede 3 år efter brylluppet.

Laura Theodoli Carafa bekostede udsmykningen af det andet kapel i højre side af Kirken San Bernardino da Siena, Cappella della Passione, og hendes våbenskjold pryder gavlfeltet over alteret i dette kapel.


Turforslag
Steder
Seværdigheder
Personer
Fotogalleri
Bøger og links om Rom
Bykort
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d.5.12.2005