|
|
Aldobrando Fedeli var født ind i en orgelbyggerfamilie, som har bygget orgeler over store dele af Italien i det 18. og 19.århundrede. Familien kom oprindelig var egnen Le Marche, men i 1825 boede Aldobrando Fedeli sammen med sin datter Marianna Fedeli i Rom i sognet ved Kirken San Giacomo in Augusta. Dette oplyses i nogle folketællinger, som Paolo Peretti har studeret og som Agnese Morano refererer til. Heraf fremgår det, at Marianne på dette tidspunkt var 38 år og ugift, og at Aldobrando, som var søn af Orazio Fedeli fra Amelia, var 58 år, enkemand og invalid. Aldobrando Fedeli må altså være født i 1767, sandsynligvis i byen Amelia, hvor hans far omkring 1770 havde et værksted, hvor han byggede orgeler til kirker i området. Aldobrando Fedeli arbejdede tilsyneladende først i sin hjemegn, hvor han i 1796 skal han have udført et orgel til kirken Santi Filippo e Giacomo i den lille by Portaria i Umbrien. I 1801 modtog han betaling for en reparation af et orgel, som hans far havde bygget i 1776 til Kirken San Girolamo i Amelia. I 1803 byggede han et orgel til Kirken Santa Maria del Carmine i Terni. Herefter må Aldobrando Fedeli være rejst til Rom, måske i forbindelse med at Grev Rodolfo Brignole Sale omkring 1807 bestilte et orgel hos ham til Kirken Santa Maria del Carmine alle Tre Cannelle nedenfor Montemagnanapoli. Og i 1825 boede han altså i denne by med sin 36-årige datter. Han betegnes som invalid, men det fremgår ikke, hvornår han døde. Litteratur og links om Aldobrando Fedeli: Morano, Agnese: Organi e Cantorie nella Diocesi di Terni-Narni-Amelia tra il XVI e il XIX secolo. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|