KIRKENS INDRE:

Efter den store brand blev Kirken straks genopbygget og stod færdig i 1775.

Den har kun ét skib med et højalter for anden af rummet og et sidealter i hver side. Loftet er tøndehvælvet og opdelt af 4 buer, som hviler på kannellerede flade, men i rummet fremtrædende, stuksøjler med korinthiske kapitæler, som giver rummet en vis bølgebevægelse. Mellem søjlerne er væggene bemalede, så det ser ud som om de er forsynet med kunstfærdige stukdekorationer. Udsmykningen var udtænkt af broderskabets arkitekt Vincenzo Martinucci og blev udført under en restaurering i 1862.

Når man kommer ind i Kirken kan man på indgangsvæggen se et kor og et smukt orgel fra 1807, konstrueret af orgelbyggeren Aldobrando Fedeli på bestilling fra Grev Rodolfo Brignole Sale.

I højre side rager først de kannellerede stuksøjler frem i hørnet, hvorefter bølgebevægelsen fortsættes i en lille niche i væggen og i den næste fremstikkende søjle bag hvilken det højre sidealter, der er viet til Sant'Elia, befinder sig.

Altertavlen er et maleri fra 1700-tallet. Det er malet på begge sider af lærredet og har måske været brugt som fane ved broderskabets processioner. På forsiden ses "La Vergine che appare ad Elia" ("Jomfru Maria viser sig for Elias") og på bagsiden: "La Madonna consegna lo scapolare a San Simone Stock, che intercede presso di lei per le anime purganti" ("Jomfru Maria overgiver skapularet (skulderklædet) til San Simone Stock, som beder om nåde for sjælene i Skærsilden"). Man kender ikke med sikkerhed kunstnerens navn, men et "C" på forsiden af lærredet antyder, at det måske kunne dreje sig om napolitaneren Sebastiano Conca eller muligvis om maleren Corrado Giaquinto, der virkede omkring 1727.

På den anden side af alteret træder endnu en kannelleret søjle frem og bag denne befinder der sig en dør ud til en smal korridor, hvor der hænger et lille broderet billede af Madonna del Carmine fra 1800-tallet og et 1700-tals maleri af "San Giuseppe Calasanzio dinanzi alla Vergine" ("San Giuseppe Calasanzio foran Madonna").

For enden af korridoren ligger til højre broderskabets omklædningsrum, hvor der hænger et maleri af San Filippo Neri malet af Corrado Giaquinto, og til venstre sakristiet med indretning fra 1700-tallet. På endevæggen hænger et maleri fra slutningen af 1500-tallet, en "Flagellazione" ("Jesus piskes") og i rummet kan man yderligere se maleriet "San Filippo Neri che esorta i fanciulli a pregare per la Madonna" ("San Filippo Neri opfordrer børnene til at bede til Jomfru Maria"). På den venstre væg sidder en indskrift til minde om genopbygningen i 1775.

Tilbage i Kirken træder endnu to kannellerede søjler ud i rummet på hver sin side af hjørnevæggen. Flade, glatte søjler bærer her en bue foran presbyteriet, hvortil der er adgang ad et par trin og mellem to dele af en lav marmorbalustrade.

Rummet omkring højalteret er firkantet, men bag selve alteret er der en lille buet niche. Her står på alteret en statue af Madonna del Carmelo, den er udført i papmaché i 1700-tallet. På begge sider af nichen står en lille søjle med korinthisk kapitæl, som bærer en række kulørte friser i forskellige bredder under et brudt, buet gavlfelt med 2 små engle, som fra hver side betragter en strålende sol i forgyldt træskærerarbejde. Arrangementet er tegnet af Giacomo Ciolli.

Oprindeligt udgjordes altertavlen af et maleri af Gaspare Celio fra omkring 1605, forestillende Madonna del Carmine, men det blev senere flyttet til alteret i et lille kapel på salen ovenover, hvortil man få adgang fra orgelbalkonen.

I presbyteriets venstre side hænger maleriet "San Simone Stock che riceve dalla Vergine lo scapolare carmelitano" ("San Simone Stock modtager Karmeliter-skapularet af Jomfru Maria"). Det er malet af Giovanni Pirri, som har signeret det og dateret det til 1776. Det hang tidligere på det venstre sidealter.

Tilbage i kirkerummet er der i venstre side en dør ud til en trappe til bygningens øvre etager. Herefter følger endnu en fremspringende kannelleret søjle, der et stykke oppe er forsynet med en prædikestol, hvis sider er inddelt i firkantede felter, der er bemalet med fingeret stukdekoration.

Det venstre sidealter var tidligere viet til San Michele Arcangelo og som altertavle hænger her nu et maleri af Santa Teresa del Bambin Gesù, udført af Tito Ridolfi i 1927. Indtil da havde det tidligere nævnte maleri af Giovanni Pirri sin plads her.

Rummets bølgebevægelse fortsætter med endnu en fremtrædende kannelleret søjle og en væg med en lille niche, før hjørnesøjlerne fører bevægelsen helt til udgangsdøren.

KIRKENS HISTORIE:

Den oprindelige Kirke blev bygget i begyndelsen af 1600-tallet, da Kardinal Odoardo Farnese sørgede for, at det religiøse broderskab Confraternita del Carmine, som hidtil havde måttet nøjes med at mødes i forskellige andre kirker, fik overdraget nogle hølader på et jordstykke, der tidligere havde tilhørt Abbazia di Grottaferrata, hvor Kardinalen var abbed.

Det blev så bestemt, hvilket af disse småhuse, der derpå skulle indrettes til kapel og stedet blev højtideligt indviet den 24. februar 1605 og arbejdet med at indrette kapel og sakristi herefter påbegyndt. Maleriet af Madonna del Carmine, som Caspare Celio udførte omkring 1605, blev straks opsat på rummets højalter. Det er senere udskiftet med en papmaché-statue, men findes idag i et kapel på etagen over kirkerummet. Et andet maleri, som også menes at have været opsat i kapellet fra dets første tid, hænger idag i Kirkens sakristi. Det drejer sig om et maleri af Jesu piskning (Flagellazione) udført af en maler fra den toskanske eller lombardiske skole i 1500-tallet.

I 1606 lod broderskabet opsætte en mindeplade om Kardinal Farnese's betydning for projektet på husets væg og i 1607 overlod Prins Filippo Colonna dem et stykke jord øst for bygningen, hvorpå man straks udvidede kirkerummet med et mindre, højereliggende rum til højalteret. Byggeriet stod færdigt før 1625, hvor kapellet er afbilledet på Maggi's kort over Rom med 3 vinduer i venstre side og et lille klokketårn til højre. Man mener, at det måske kun har haft ét enkelt rum, antagelig den største af de gamle hølader, udvidet med et højalterrum af samme størrelse som idag. På højre side lå sakristiet ved siden af hovedindgangen.

I løbet af 1600-tallet steg Confraternita del Carmine's betydning, broderskabet blev til et ærkebroderskab med overordnet ansvar for alle andre Karmeliter-broderskaber og man besluttede derfor i 1724 at ombygge det lille, beskedne kapel og Arkitekten Giacomo Ciolli stod i årene 1724-1733 for renoveringen, hvor rummet opdeltes med buer båret af flade søjler og det senbarokke højalterarrangement blev opsat. Kassetteloftet i træ, som senere brændte, stammede måske fra denne renovering. Den smukke fane, som idag fungerer som altertavle på Kirkens højre sidealter, stammer fra denne tid, idet den er udført i 1727 af Corrado Giaquinto eller Sebastiano Conca.

I 1750 var det katolsk Jubelår og ved denne anledning fik kapellet en ny facade tegnet af Michelangelo Specchi. I gavlfeltet blev der opsat stukrelieffer af Jomfru Maria med Jesus-Barnet omgivet af engle, udført af Giovanni Battista Grossi.

Men i 1772 skete katastrofen, en voldsom brand ødelagde næste totalt kapellet, i hvert fald dets indre dekoration, for man mener, at den facade, som man ser idag, er den oprindelige, ligesom Kirkens dimensioner og måske dermed dens fundamenter og ydervægge mere eller mindre stammer fra den første Kirke.

Pave Clemens XIV beordrede straks en genopbygning og broderskabets protektor Kardinal Domenico Orsini d'Aragona stod som garant for arbejdet, der genskabte Kirken omtrent som den stod før branden. Dog var kassetteloftet i træ ikke til at redde, ligesom stukreliefferne på facadens gavlfelt måtte opgives. Genopbygningen var fuldendt allerede i 1775, som man kan læse på mindeindskriftspladerne over dørene til presbyteriet og sakristiet. På dette tidspunkt blev der på det venstre sidealter opsat et maleri af "San Simone Stock che riceve dalla Vergine lo scapolare carmelitano" ("San Simone Stock modtager Karmeliter-skapularet af Jomfru Maria"), malet af Giovanni Pirri. Det er senere flyttet til presbyteriet. Det var måske også i denne forbindelse, at det oprindelige maleri over højalteret (en Madonna del Carmine fra 1605 af Caspare Celio) blev flyttet op til et kapel på etagen ovenover og erstattet af en statue i papmaché forestillende Madonna del Carmine med Jesus-Barnet.

I 1807 fik Kirken sit orgel opsat over indgangsdøren. Det blev udført af orgelbyggeren Aldobrando Fedeli på en bestilling af Grev Rodolfo Brignole Sale fra den kendte familie i Genova, der også i 1808 forærede Kirken et maleri af San Filippo Neri, udført af Corrado Giaquinto. Det hænger idag i broderskabsmedlemmernes omklædningsrum.

I 1824 blev Kirken forsynet med facademaleriet Madonne del Carmine i det halvrunde gavlfelt over indgangsdøren, hvor der tidligere var et vindue.

Kirken blev atter restaureret i 1862, hvor arkitekten Vincenzo Martinucci stod for den indre dekoration med falske (malede) stukornamenter og -rammer.

I 1927 fik Kirken en ny altertavle, malet af Tito Ridolfi, til det venstre sidealter, der herefter er viet til Santa Teresa del Bambin Gesù, mens det tidligere var viet til San Michele Arcangelo.

Kirken er som regel åben om søndagen mellem kl.11 og 12.

Litteratur om Santa Maria del Carmine alle Tre Cannelle:
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 744f.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. Edizione Quasar, 1991.
-kort nr.22.
Guide Rionali di Roma. Fratelli Palombi Editori, 1973- .
- Rione II, Trevi. del 4: side 70, 76, 78, 80, 84, 86.
Roma, ieri, oggi, domani. Periodici Locali Newton. Anno V n.50, Novembre 1992.
- side 44ff.
Roma Sacra : guida alle chiese della città eterna. 16. itinerario - . Elio de Rosa editore, 1999.
- side 2ff.