|
|
Pietro Koch's fader var tysk, men hans moder var italiensk. Han blev født i Benevento i Syditalien i 1915 eller 1918, men omkring 1930 flyttede familien til Rom, hvor han fuldendte sin skolegang i Liceo Gioberti og derpå begyndte et jurastudium. Under studiet blev Koch indkaldt til militæret og i 1938 blev han officer ved det sardiske Grenaderkompagni: Granatieri di Sardegna. Efter værnepligten blev han i 1940 hjemsendt og samme år blev han gift. Han genoptog ikke studiet, men ernærede sig som formidler af hussalg. I Firenze stiftede Pietro Koch bekendtskab med en yngre pige og forlod derfor sin hustru. Efter et halvt års tid i militæret, flyttede han fast til Firenze og meldte sig som ca. 25-årig i 1943 ind i Fascistpartiet, hvor han blev del af en specialenhed indenfor politiet ledet af Mario Carità, der var berygtet for sin grusomhed. Denne enhed gik under navnet "Banda Carità". I Januar 1944 blev Koch selv leder af en tilsvarende nyoprettet gruppe i Rom, den såkaldte "Banda Koch" (det officielle navn var "Reparto Speciale di Polizia Repubblicana"), hvortil han overførte normerne fra Firenzegruppen. Den nye enheds formål var at bekæmpe og undertrykke enhver form for antifascisme og dette med alle til rådighed stående midler. Og for Pietro Kochs vedkommende var det tydeligt, at han var af den opfattelse, at "målet helliger midlet". Anholdelserne og forhørerne var meget voldelige, brutale og grusomme og Banda Koch blev hurtigt både berygtet og frygtet. Banda Koch holdt i Februar og Marts 1943 til i den tidligere Pensione Oltremare i Via Principe Amedeo nr.2. Senere flyttede gruppen deres "aktiviteter" til Pensione Jaccarino i Via Romagna. Her fortsatte Pietro Koch og hans folk deres forhør og tortur, indtil den 4. Juni 1944, hvor Rom blev befriet. --- Læs mere om Banda Koch's aktiviteter --- Efter Roms befrielse flygtede Pietro Koch til Milano, hvor han blev en del af det italienske SS. Her kunne han så frit fortsætte sine dystre gerninger. Men hans success og selvbestaltede aktioner førte til hans fald. Den 25. September 1944 blev der udstedt arrestordre på Pietro Koch og den 17. December blev han fængslet. Det lykkedes ham dog at flygte i April 1945, men kort efter meldte han sig selv for at redde sin kæreste Tamara Cerri, som var taget til fange af de Allierede Tropper. Pietro Koch blev derpå ført til Rom og stillet for retten. Her blev han dømt til døden som ansvarlig for brug af tortur og dødsvold og den 5. Juni 1945 blev han henrettet ved skydning i Forte Bravetta (beliggende mellem Via Aurelia og Via Portuense sydvest for Rom).
Litteratur og links om Pietro Koch: |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|