|
|
|
Pensione Jaccarino lå før nedrivningen af ejendommen i Via Romagna nr.38 |
|
Denne bygning eksisterer ikke mere, men en mindesten på muren til det hus, som blev opført i stedet i Via Romagna nr.38, fortæller om ejendommens dystre historie. Den tidligere bygning var en villa, ejet af en entreprenør fra Napoli, Carlo Jaccarino, der lod den indrette til et komfortabelt hotel med navnet Pensione Jaccarino. I Marts 1944 sendte Pietro Koch, der var anfører for den fascistiske specialgruppe kaldet "Banda Koch", to af sine folk ud for at lede efter større og flere lokaler til de berygtede og med rette frygtede arrestationer og forhør med tortur af politiske modstandere, som gruppen foretog i stadig større antal. Hidtil havde gruppen holdt til i et mindre hotel, Pensione Oltremare, i Via Principe Amedeo 2, men der var nu brug for mere plads. Og Pensione Jaccarino syntes velegnet til formålet. Her var større og bedre værelser end de små, beskedne rum i Pensione Oltremare og da bygningen var en villa, var der ingen andre beboere, som kunne klage over de mistænkelige skrig og stønnen, som undslap fangerne, når gruppen holdt sine tortur-forhør. Et yderligere plus var, at huset lå tæt på det tyske hovedkvarter i Hotel Flora i starten af Via Veneto. I området boede også flere tyske officer - på Hotel Excelsior i krydset Via Veneto/Via Boncompagni - hvor også det italienske fascistiske politi's leder, Indenrigsministeren Guido Buffarini Guidi, havde sit domicil. Derfor sendte Pietro Koch med Indenrigsministeriets accept i begyndelsen af April et brev til Carlo Jaccarino, hvori han befalede ham at rømme bygningen indenfor 3 dage og samtidig pålagde ham ikke at røbe, hvem der derpå flyttede ind i ejendommen. Men Jaccarino kunne ikke bare vaske sine hænder og forlade sit hus, da man også pålagde ham at sørge for at pensionen fungerede normalt med hensyn til kost og forplejning af de nye beboere. For sine tjenester modtog Jaccarino et betydeligt beløb, som han yderligere supplerede ved at tage ågerpriser for de eventuelle indkøb, som nogle af fangerne fik tilladelse til at få besørget. Den 21. April flyttede Banda Koch ind i de nye lokaler og i de næste måneder fortsatte de brutale forhør og gruppens andre grusomheder i de nye omgivelser. Det var her til Pensione Jaccarino, at Franco Calamandrei, partisan og en af de ansvarlige for modstandsfolkenes angreb på SS-folkene i Via Rasella den 23. Marts 1944, blev bragt den 28. April. Ved hjælp af en list lykkedes det ham imidlertid at flygte derfra. For at komme af med nogle kompromitterende dokumenter, foregav han at have ondt i maven og blev lukket ud på et af stedets wc'er, hvor han tilfældigt opdagede et lille åbent vindue. Selvom dette sad meget højt oppe, lykkedes det Calamandrei, som var både meget høj og meget tynd, at nå derop og sno sig ud og ned i haven, der løb rundt om Pensione Jaccarino. Ved et tilfælde var der ingen vagter herude og han kunne derfor uset klatre over havemuren og derefter forsvinde i de nærmeste gader og senere advisere sine kammerater og advare dem mod forræderen Guglielmo Blasi, der var gået over til fjenden den 23. April. Pietro Koch og hans folk fortsatte deres forhør og tortur i Pensione Jaccarino indtil den 4. Juni 1944, hvor Rom blev befriet. Carlo Jaccarino blev efter Krigen stillet for retten og fik en dom, hvorefter man ikke hørte mere til ham. Men efter den generelle amnisti i Juni 1946 dukkede han op igen og blev påny hotelejer. Ejendommen, der husede Pensione Jaccarino blev revet ned i løbet af 1950'erne, men der findes en mindesten på muren i den bygning i Via Romagna nr.38, som blev opført i stedet. Teksten lyder: "Requisita dalla banda fascista - del ten. Pietro Koch - La Pensione Jaccarino - ubicata in un villino che qui sorgeva - divenne luogo di detenzione - e torture per molti patrioti - che lottavano - per la libertà dal nazifascismo. - Molti ne uscirono soltanto - per essere avviati al plotone di esecuzione. - Per non dimenticare - Roma occupata Settembre 1943 - Giugno 1944". ("Efter at være blevet overtaget af den fascistiske gruppe ledet af Løjtnant Pietro Koch blev Pensione Jaccarino, som havde til huse i en villa, der lå på dette sted, arresthus og skueplads for tortur af mange patrioter, som kæmpede for friheden og mod nazifascismen. Mange kom kun ud herfra for at blive ført til henrettelsesstedet. For ikke at glemme Roms besættelse September 1943-Juni 1944".
Litteratur og links om Pensione Jaccarino: |
|
|
|
|
|
|
|
|
|