Banda Koch var en fascistisk gruppe ledet af den tidligere soldat Pietro Koch, der som ca. 25-årig havde meldt sig ind i Fascistpartiet i Firenze, hvor han var blevet del af en specialenhed indenfor politiet ledet af Mario Carità, der var berygtet for sin grusomhed. Denne enhed gik under navnet "Banda Carità".

I Januar 1944 blev Pietro Koch selv leder af en tilsvarende nyoprettet gruppe i Rom, den såkaldte "Banda Koch" (det officielle navn var "Reparto Speciale di Polizia Repubblicana"), hvortil han overførte normerne fra Firenzegruppen.

Den nye enheds formål var at bekæmpe og undertrykke enhver form for antifascisme og dette med alle til rådighed stående midler. Og for Kochs vedkommende var det tydeligt, at han var af den opfattelse, at "målet helliger midlet". Han organiserede straks 2 politigrupper, som skulle plyndre de ejendomme, som tilhørte jøder, der var flygtet efter razzia'en den 16. Oktober 1943. Hvis nogle jøder holdt sig skjult, blev de fundet af Kochs gruppe og måtte betale løsepenge for ikke at blive overgivet til tyskerne.

Men Kochs mål var også at fange og fjerne alle andre antifascister og mange af disse havde fundet ly i kirker og klostre eller indenfor Vatikanets mure. Den 21. December 1943 foretog Kochs gruppe derfor en razzia i komplekset bestående af institutionerne "Il Russicum", "Il Seminario lombardo" og "Il Pontificio Istituto Orientale" og pågreb omkring 16 personer, som blev ført til gruppens hovedkvarter i Pensione Oltremare.

Den 2. Februar 1944 fik Koch lukket den katolske modstands- og undergrundsavis Italia Libera og den 3. Februar brød gruppen ind i Klosteret ved Kirken San Paolo fuori le Mura og arresterede mange modstandsfolk og militærpersoner, der var gået under jorden for at undgå at gøre tjeneste i den fascistiske hær.

Det var i denne periode, at Banda Koch flyttede ind i den beskedne Pensione Oltremare, som havde indrettet sig i 3 lejligheder på 5.salen i huset på hjørnet af Via del Viminale og Via Principe Amedeo. Klientellet var tilrejsende og værelserne, der var små og beskedent udstyrede, kunne lejes på timebasis. En idéel indretning til arresthus og forhørslokaler for den brutale bande. Mindre behagelige var gruppens aktiviteter for resten af den store ejendoms beboere, der har beskrevet hvorledes klageskrig og stønnen derfra fyldte nætterne. Og hvorledes beboerne var angste for at støde ind i de brutale bødler på trapperne. Efter Krigen blev lejlighederne fuldstændigt ombyggede og der er i dag ingen rester af de frygtede torturceller.

Om de omkring 60 medlemmer i Banda Koch fortælles det, at de var rekrutterede blandt gamle fascister, småkriminelle og voldsmænd. Desuden var der flere kvindelige medlemmer, hvoraf den ene, Marcella Stopponi, oven i købet i sine digte hyldede gruppens metoder.

Banda Koch's effektive jagt gjorde, at Pensione Oltremare snart blev for lille til formålet og i begyndelsen af April 1944 flyttede gruppen sine aktiviteter til Pensione Jaccarino i Via Romagna.

I April 1944 arresterede gruppen endog filminstruktøren Luchino Visconti og holdt ham fangen i Pensione Jaccarino med trusler om at han snart ville blive skudt, men Pietro Koch frigav ham 8 dage efter som en gestus overfor skuespillerinden Maria Denis.

I Pensione Jaccarino fortsatte Pietro Koch og hans folk deres forhør og tortur, indtil den 4. Juni 1944, hvor Rom blev befriet. Huset er senere revet ned, men der findes en mindesten på muren i den bygning, der blev opført i stedet (nr.38).

Nogle af de navne, som forbindes med Banda Koch:

BLANDT BØDLERNE:

Pietro Koch ---- Læs mere om lederen af Banda Koch!

Den tidligere munk "Don Ildefonso", Alfredo Troya Epaminonda, der spillede muntre melodier på klaveret, mens andre bandemedlemmer pinte deres ofre.

Augusto Trinca Armati, advokat fra Perugia og senere Pietro Koch's højre hånd.

Daisy Marchi, en skuespillerinde der også på et tidspunkt var Pietro Koch's elskerinde.

Guglielmo Blasi, der tidligere havde været modstandsmand og medlem af GAP ("Gruppi di Azione Patriotica"), men endte med at stikke sine tidligere kammerater.

Marcella Stopponi, en kvindelig kontorist som skrev digte, der hyldede gruppens torturmetoder. Hun skrev ligefrem en kampsang, som kaldtes "Inno della banda Koch" ("Koch-bandens hymne").

Osvaldo Valenti, skuespiller og ven af Pietro Koch.

Pasquino Perfetti, præst.

Vito Videtta, journalist.

BLANDT OFRENE:

Maurizio Giglio, en politimand som for den amerikanske efterrretningstjeneste prøvede at infiltrere gruppen, men blev opdaget den 17. Marts 1944 og underkastet tortur i Pensione Oltremare. Da han ikke røbede noget, blev han henrettet sammen med de andre ofre i Le Fosse Ardeatine den 24. Marts.

Franco Calamandrei, partisan og en af de ansvarlige for modstandsfolkenes angreb på SS-folkene i Via Rasella den 23. Marts 1944, som udløste hævnaktionen i Fosse Ardeatine. Han blev forrådt af Guglielmo Blasi og kom til Pensione Jaccarino den 28. April, men det lykkedes ham at flygte derfra.

Giovanni Roveda, politiker, fagforeningsmand og antifascist med dæknavnet "Cola", der efter den 8.September 1943 søgte tilflugt i "Seminario Pontificio Lombardo", men i December 1943 blev arresteret af Banda Koch og derpå overgivet til tyskerne i Verona. Han blev befriet af partisaner den 17. Juli 1944.

Luchino Visconti, filminstruktør, blev arresteret af Banda Koch i April 1944, men efter 8 dages fortsatte trusler frigivet. Da Pietro Koch blev henrettet som krigsforbryder i 1945, var det Luchino Visconti der fik til opgave at dokumentere henrettelsen i en film.

Pilo Albertelli, lærer ved den nærliggende skole Liceo Classico Regio Umberto I. Den 1. Marts 1944 blev han angivet af en stikker og arresteret og udsat for tortur i Pensione Oltremare. Det lykkedes dog ikke at få noget ud af Albertelli, som derefter blev flyttet til fængslet Regina Coeli og den 24. Marts skudt sammen med andre 335 fanger under blodbadet i Le Fosse Ardeatine. - Læs mere om Pilo Albertelli!

General Mario Caracciolo, der var eftersøgt af tyskerne og havde skjult sig i Monastero di San Sebastiano. Her brød Banda Koch ind og tog ham til fange, hvorefter de overgav ham til de tyske SS styrker i Verona. Senere blev han dødsdømt, men dommen blev ændret til fængselsstraf og den 25. April 1945 blev Caracciolo befriet af italienske partisaner.

Litteratur og links om Banda Koch:
La Grande Enciclopedia di Roma. A cura di Claudio Rendina. Newton & Compton editori, 2. edizione, 2003.
- side 617.
Lundin Bo: Om Rom. 6.utökade upplagan. Stockholm, Carlssons, 2005.
- side 122-126.
Roma occupata 1943-1944 : itinerari, storie, immagini / Anthony Majanlahti, Amedeo Osti Guerrazzi. Milano, Il Saggiatore, 2010. (La Cultura, 698).
- side 17, 99, 154, 160-161, 165, 219, 237-240, 242-248, 250-252, 260-263, 269, 280.
Corriere della Sera.it: Archivio: Koch e la sua banda specialista in torture.
Wikipedia: Pietro Koch (engelsk tekst).
Wikipedia: Pietro Koch (italiensk tekst).