|
|
|
|
|
Giulio Pomponio Leto - eller på latin: Julius Pomponius Laetus - var en af Renæssancens fremtrædende humanister i Rom, hvortil han kom som ganske ung mand efter en opvækst i byen Teggiano i Syditalien, hvor han skal være blevet født i 1428 som uægte søn af Prins Giovanni Sanseverino af Salerno. Hans rigtige navn skal derfor have været Giulio Sanseverino. I Rom sluttede Leto venskab med byens humanister og ledende borgerskab, blandt andre Lorenzo Valla og Teodoro Gaza, og hans brændende interesse for den klassiske litteratur fik allerede i 1450 Pave Paul II til at overlade ham lærestolen i "Eloquenza": Veltalenhed, Retorik. Leto var - udover den klassiske kultur - også betaget af Antikkens historie og og hans valg af bopæl måtte naturligvis afspejle denne interesse, så han valgte at slå sig ned i et hus i gaden Vicus de Cornutis, der løb på Quirinalhøjen - på det sted hvor Via XXIV Maggio løber idag. Stedet kunne ikke være mere velegnet, for langs vejen lå de mange store ruiner fra Constantin's Termer og fra Serapis-Templet nedad højens skråning, Pomponio Leto opbyggede en stor samling af indskrifter, mønter og marmorfragmenter, som han fandt på sin ture rundt omkring i Rom, og i 1460 grundlagde han - vel inspireret af kredsen omkring den lærde græske Kardinal Bessario, der især dyrkede Platon's filosofi - det første romerske arkæologiske akademi, Accademia Romana eller Accademia Pomponiana, der fik base i huset ved Vicus de Cornutis. Her mødtes hans venner og elever til store banketter efter antikt mønster - eller de mødtes i katakomberne, hvor de efterlod deres graffiti på væggene. Da en anden af tidens humanister Bartolomeo Sacchi fra Piadena, der kaldtes ved sit latinske tilnavn Platina, kom til Rom i slutningen af 1461, knyttede han venskab med Pomponio Leto og blev medlem af Accademia Pomponiana. Og Il Platina flyttede ind i en ejendom ved Vicus de Cornutis, lige ved siden af Leto's hus. Akademiets hovedformål var at dyrke den klassiske kultur ved at studere Antikken, sproget og den klassiske religion og Akademiets opbygning fulgte det klassiske mønster. Således valgte Leto under møderne at lade sig titulere Pontifex Maximus, som i Antikken var titlen på overhovedet for præsteskabet. Samme titel brugtes imidlertid også i Renæssancen af Paven og denne sammenkobling viste sig at være uheldig for Pomponio Leto's fremtid. I 1468 blev Pomponio Leto sammen med andre akademimedlemmer anklaget for at have deltaget i et komplot mod Pavestolen og fængslet i Castel Sant'Angelo. Leto og Platina's nære venskab, samt nogle erotiske sonetter i klassisk stil fra Leto's hånd, gav næring til rygter om hans homoseksualitet og dette forhold blev ligeledes en del af anklagen mod akademimedlemmerne, som også mistænktes for kætteri i forbindelse med Akademiets banketter, hvor man blandt andet fejrede Romulus' fødselsdag. De anklagede erklærede sig naturligvis ikke-skyldige og efter en lang retssag blev de løsladt det følgende år. Men Akademiets møder blev forbudt. Da Sixtus IV i 1471 blev Pave, tillod han Leto at genoplive Akademiet, og et af medlemmerne, Leto's ven Bartolomeo Sacchi Il Platina, blev ligefrem af Paven udnævnt til leder af det nye Bibliotek, der skulle indrettes i Vatikanet. Pomponio Leto fortsatte med at undervise og det var hos ham, at den unge Alessandro Farnese, der senere blev Pave Paul III, fik sin første skolegang. Accademia Romana var også senere meget søgt, indtil det blev opløst i 1527. Men længe inden da var Pomponio Leto død - det skete i 1498 i Rom, hvor han skal være blevet begravet i Kirken San Salvatore in Lauro.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|