Accademia Pomponiana kaldtes således efter sin stifter, humanisten Pomponio Leto, men det officielle navn er egentlig Accademia Romana. Det kaldes dog også af og til Accademia Esquilina.

Dette Akademi var det første af sin art i Rom, stiftet i 1460 med det formål at samle tidens humanister for at diskutere emner som arkæologi og filosofi og drevet af medlemmernes kærlighed til Roms historie, ruinerne fra Antiken og glansen fra byens fordums storhed.

Stifteren var som nævnt den romerske humanist Pomponio Leto, der ved akademiets møder lod sig kalde ved sit latinske navn Julius Pomponius Laetus og titulere som Pontifex Maximus. En titel som i det antikke Rom brugtes om det religiøse overhoved og som iøvrigt også i samtiden brugtes om Paven. Dette sammenfald kom senere til at betyde problemer for Akademiet og for Leto selv.

Af akademiets øvrige medlemmer kan nævnes Filippo Bonaccorsi, Marcantonio Cocci og Bartolomeo Sacchi, der kaldtes Il Platina. Også Angelo Colocci, der senere kom til at arve Pomponio Leto's hus, deltog i Akademiets møder under sit første ophold i Rom. Han kom senere selv til at stifte et akademi, Accademia Coloziana.

Akademiamedlemmerne mødtes i Leto's hus, der lå ved gaden Vicus de Cornutis (nutidens Via XXIV Maggio) på skråningen af Quirinalhøjen mellem ruinerne af Constantin's Thermer. Her diskuterede man den antikke litteratur og religion og genoplivede flere af de gamle skikke, blandt andre de store banketter og festen kaldet Palilie, hvor man fejrede Roms fødselsdag. Igen en ting som vakte Pavedømmets mistro.

Der gik rygter om, at deltagerne i Accademia Pomponia havde kættersk tankegang og at de var ved at forberede et komplot mod Pavedømmet. Derfor lod Pave Paul II tyve medlemmer arrestere i 1468 og fængsle i Castel Sant'Angelo. Og Accademia Pomponia blev lukket og forbudt.

Under fængselsopholdet blev akademimedlemmerne udsat for tortur og svære anklager for kætteri, forræderi og usædeligt levned og i 1469 måtte de gennem en ydmygende proces.

I 1471 kom der imidlertid en ny mand på Pavetronen, da Sixtus IV blev Pave, og han lod nu akademimedlemmerne frigive og tillod også, at Akademiet blev gendannet.

Nye medlemmer kom til, blandt andre Baldassare Castiglione og Kardinal Pietro Bembo, og i 1478 blev Accademia Romana endog anerkendt som et religiøst lægmands-broderskab med navnet "Religiosa Sodalitas Sancti Victoris et Sociorum in Viminali".

Som et religiøst broderskab fortsatte Akademiet med at eksistere og hvert år den 21. April blev tilladelsen fornyet. Dette fortsatte også efter Leto's død i 1498, selvom mødeaktiviteten dalede noget på dette tidspunkt.

Først med den voldsomme Sacco di Roma i 1527, da byen blev erobret af lutheranske lejetropper og hærget, plyndret og brændt i uge- og månedsvis, ophørte Accademia Pomponiana helt at eksistere. Samme skæbne kom for øvrigt også til at overgå det Accademia Coloziana, som Leto's elev og arving Angelo Colocci havde grundlagt.

- Oversigt over akademier og litterære og videnskabelige sammenslutninger i Rom

Litteratur om Accademia Pomponiana:
Antiquaria a Roma : intorno a Pomponio Leto e Paolo II. (RR inedita, 31 saggi). Roma, "Roma nel Rinascimento", 2003.
- side 63.
La Grande Enciclopedia di Roma. A cura di Claudio Rendina. Newton & Compton editori, 2. edizione, 2003.
- side 20.
Guide Rionali di Roma: Rione I, Monti, Parte Quarta, a cura di Liliana Barroero. Roma, . Fratelli Palombi Editori. 1984.
- side 118.
Moatti, Claude: In Search of Ancient Rome. Translated from the French by Anthony Zielonka. New York, Harry N. Abrams, 1993.
-side 34f.
Roma del Rinascimento : a cura di Antonio Pinelli. Editori Laterza, 2001.
- side 352f.
Tagliolini, Alessandro: I giardini di Roma. Newton Compton editori, 2 edizione, 1992.
- side 61, 62.