|
|
|
|
|
Vicus de Cornutis var en stejl gade, som i Antikken med navnet Vicus Laci Fundani og i Middelalderen løb op ad Quirinalskråningen fra Monte Magnanpoli eller helt nede fra Via Biberatica bag Trajan's Marked og langs med vestsiden af Constantin's Termer, der sluttede med en stor bue oppe på nutidens Piazza del Quirinale, hvor gaden Alta Semita fortsatte ud ad højderyggen ligesom idag Via del Quirinale. Vicus de Cornutis løb omtrent som nutidens Via XXIV Maggio, men var betydeligt stejlere, da de store terrænudjævninger i forbindelse med anlægget af den nye brede Via Nazionale betød, at gadenivauet omkring Kirken San Silvestro al Quirinale og indgangen til Villa Colonna blev voldsomt sænket (ca. 9 meter!), således at disses mure faktisk kom til at "hænge" oppe i førstesals højde.
Gaden kendes under flere navne, hvoraf Vicus de Cornutis nok er det ældste, der senere oversattes til italiensk som Vicolo de Cornutis. Formen Vicolo de Cornuti kendes imidlertid også. I Kirken San Salvatore de' Cornuti var der en gravsten for en vis "Cornuti medico" (Lægen Cornuti), hvis familie må have givet navn til området. I den Middelalderlige "guidebog" af Magister Gregorius "De Mirabilius Urbis Romae" ("Om Byen Roms Underværker") er der et afsnit om "Cornuternes Palads". Således som det er beskrevet, har familiens bopæl sandsynligvis været indrettet i ruinerne af Termeanlægget eller det overfor liggende Serapis-Tempel.
Senere, da mindet om Cornutus-familien var blegnet, forvanskedes navnet til Vicus Corneliorum eller Vicus de Corneliis efter den kendte romerske Cornelius-familie (Gens Cornelia), og forvanskningen fortsatte, så den nævnes som Vico de' Cornerii sul Quirinale i en notits, som en elev af Pomponio Leto omkring 1484 har gjort i forbindelse med omtalen af en lang række statuer stammende fra Constantin's Termer, som fandtes i denne gade: De 2 dioskurer med hestene der idag står på Piazza del Quirinale, 3 Constantin-statuer, de 2 flodguder som idag er opstillet på Piazza di Campidoglio og en Cybelestatue. Kvarteret emmede af historie og da luften samtidig var god og frisk på højen, tiltrak det en mængde af samtidens skønånder og humanister. Blandt andre havde arkæologen Antonius Antiquarius omkring 1546 et hus lidt længere nede af højsiden. Og ved Vicolo de Cornutis boede i Middelalderen den store Arcioni-familie og senere de romerske humanister Pomponio Leto (1425-1498) og Bartolomeo Sacchi, kaldet il Platina, hvis hus senere blev ombygget til Palazzo Ferrero og senere igen til Palazzo della Consulta. I den førstnævntes hus opstod det første romerske arkæologiske akademi. Huset arvedes senere af Angelo Colocci, der stillede det til rådighed for det Collegio Greco, som Pave Leo X lod oprette i 1514. I slutningen af 1500-tallet blev huset sammen med Kirken San Salvatore dei Cornutis imidlertid overdraget til Jesuiter-Ordenen, som lod den restaurere og genindvie til San Girolamo, den hellige Hieronymus, hvis Orden kaldtes Hieronymitterne eller Hieronymus' Eremitter.
Litteratur om Vicus de Cornutis:
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|