Giuseppe Mazzini blev født i Genova den 22. juni 1805 og blev allerede som ganske ung meget interesseret i politik og Italiens historie og fremtid.

Landet var på den tid opdelt i en række uafhængige stater: blandt andre Kongeriget Sardegna der omfattede Sardinien og det norditalienske Savoien, Lombardiet-Venetien under Østrigsk herredømme, Napoli og Sicilien forenet i Kongeriget Begge Sicilier og Pavestaten.

I 1800-tallet opstod en række politiske bevægelser, der havde som formål at forene alle disse forskellige stater til ét, samlet Italien. Tiden kaldes Il Risorgimento, ordet betyder egentlig "genfødelse, genopståen" og får herefter betydningen "kampen for Italiens enhed og frihed", som den fandt sted i årene 1796-1870.

Giuseppe Mazzini, der startede med at studere medicin for derefter at gå over til jura, blev tiltrukket af disse idéer og efter sin eksamen gik han ind i den bevægelse, som kaldtes Carboneria, et hemmeligt selskab der arbejdede for en revolution.

I 1830'erne viede Giuseppe Mazzini sit liv til dette arbejde; han var med til at udgive revolutionære aviser, som myndighederne lukkede, så snart de fik kendskab dertil, og han blev gentagne gange fængslet for sine idéer, indtil han i 1837 blev udvist til London, hvor han fortsatte sit virke.

Den 9. februar 1849 udråbte romerne byen til Repubblica Romana og Mazzini blev tilkaldt. Han ankom den 5. marts og den 29. blev han hædret med titlen triumviro sammen med Carlo Armellini og Aurelio Saffi, men allerede den 30. juni viste det sig, at Republikken ikke kunne klare modstandernes pres, og Mazzini måtte flygte til Schweiz, hvor han gik under jorden, men han fortsatte ufortrødent sit revolutionære arbejde.

Efter et mislykket oprør i Genova i 1857 blev Giuseppe Mazzini in absentia dømt til døden og han flygtede atter til London, men fortsatte stadig sin kamp for en ny verdensorden og i 1862 fulgte han med Garibaldi, da denne forsøgte et angreb på Rom.

Men Mazzini's idéer var efterhånden langt fra de samlingstanker, som andre bevægelser nærede, og i 1867 nægtede man ham plads i det nye Italiens deputeretkammer.

I 1870 deltog han i et forsøg på at befri Sicilien og blev arresteret i Gaeta. Først efter at Rom i september samme år var blevet erobret og indlemmet i det nye, samlede Kongerige Italien, blev Mazzini sat på fri fod i oktober måned, hvorefter han rejste tilbage til London.

Giuseppe Mazzini døde i Pisa den 10. marts 1872, men hans begravelse blev afholdt i fødebyen Genova, hvor omkring 100.000 personer tog afsked med en af Il Risorgimento's store mænd.

I Rom besluttede man allerede i 1890 at hædre Mazzini's minde med en statue, der dog blev udført meget senere og først i 1949 opstillet på datidens Piazzale Romolo e Remo på Aventinhøjens skråning (nutidens Piazzale Ugo La Malfa), hvor politikeren sidder og skuer ned over Circo Massimo.

Under de få måneders virke som triumviro i Rom boede Mazzini i Albergo Cesari i Via Capo le Case nr.18, hvor der på muren er opsat en mindeplade derom.

Litteratur og links om Giuseppe Mazzini:
La Grande Enciclopedia di Roma. A cura di Claudio Rendina. Newton & Compton editori, 2. edizione, 2003.
- side 724.
Procacci, Giuliano: Storia degli italiani. Vol II. Roma-Bari, Laterza, 1978.
- side 367-371, 404-449 m.fl.
The Short Oxford History of Italy: Italy in the Nineteenth Century, 1796-1900. Edited by John A. Davis. Oxford University Press, 2000.
- side 71-107 m.fl.