Nicola Maria Nicolai var født i Rom i 1756 og kom til at virke indenfor den pavelige administration.

Han blev uddannet indenfor Kirken, blev prælat, men også jurist, og endte med at opnå en ledende post som præsident for Accademia Pontificia di Archeologia. Men han studerede også økonomi og beskæftigede sig med skatteforhold og fødevareforsyningen i Rom.

Da Pave Pius VII i 1801 forbød alle laug, var det tæt på, at også Fiskehandlernes Broderskab (Confraternita dei Pescivendoli) blev nedlagt, men ved Monsignor Nicola Maria Nicolai's hjælp lykkedes det fiskehandlerne at redde det mod at vedtage nye regler og statutter, som Monsignoren forfattede.

Af særlig interesse for danskere er den korrespondance som Bertel Thorvaldsen i 1823 havde med Nicolai. Kunstneren havde behov for Monsignorens hjælp, fordi en ung mand i hans værksted havde dyppet nogle klude i Fontana del Tritone, hvilket var forbudt. Thorvaldsen beskriver i brevet, hvorledes den unge mand blev opdaget af en politibetjent ved navn Pasqualetto (skal antagelig være: Pasqualetti), som konfiskerede kludene og bragte drengen til arresten. Kunstneren forklarer derefter, at drengen slet ikke var klar over forbudet og beder Nicolai om at tage hans sag op overfor politiet. Nicolai har derpå tilføjet et notat til betjenten: "Den berømte kunstner Thorvaldsen anbefaler en ung mand, som har fået konfiskeret sine klude, som han havde vædet i Fontana del Tritone. Vær venlig at give ham dem tilbage og forbliv min ven". Brevet befinder sig i Arkivet på Thorvaldsens Museum i København.

I samme Arkiv befinder sig også 3 breve, hvori Nicolai omtales. Et af 27.3. 1828 er afsendt af Pietro Sterbini til Thorvaldsen, et af 31.10. 1829 er afsendt af Pietro Tenerani til Thorvaldsen, og et af 31.10.1829 er afsendt af Thorvaldsen til Pietro Tenerani. (Pietro Tenerani var Thorvaldsens assistent, Pietro Sterbini derimod var politiker og litterat).

Sterbini havde i 1821 været meget aktiv i Roms omegn, hvor han ville organisere en march mod Rom, men opstanden blev afsløret af det pavelige politi og Sterbini måtte flygte til Corsica. I sit brev til Thorvaldsen, som han kendte fra den tid, hvor han studerede i Rom, beder han ham om at kontakte Monsignor Nicolai og bede denne fremføre et bønskrift for Paven. Hvad Thorvaldsen har svaret på dette brev fremgår ikke umiddelbart af optegnelserne i Arkivet.

De 2 sidste breve er næsten identiske og udgør et forlig, som Tenerani og Thorvaldsen tilsyneladende har gjort overfor Nicolai angående et økonomisk mellemværende om betaling af arbejde med udførelsen af et gravmæle over Hertugen af Leuchtenberg, Eugène de Beauharnais. I noterne til brevene, anført af Arkivet på Thorvaldsens Museum, står der: at der "til dette retsdokument hører en afskrift af den oprindelige kontrakt mellem Tenerani og Thorvaldsen".

Nicolai, der åbenbart var en stor beundrer af Thorvaldsen, må også her have grebet ind for at skabe forlig mellem de 2 kunstnere.

Nicola Maria Nicolai døde i Rom i 1833.