Francesco Maria Sforza Pallavicino var søn af Grev Alessandro Pallavicini af den fornemme Pallavicini-slægt, dog af den gren som havde besiddelser i Parma-området, nærmere bestemt af Pallavicino di Zibello-familien..

Francesco Maria, der også kaldes Pietro Sforza Pallavicino, var født i 1607 i Rom og hans mor var Francesca Sforza di Segni. Sønnen fik imidlertid ikke sit Sforza-navn efter hende, men var opkaldt efter sin fars' adoptivfar: Sforza Pallivicino. Sforza Pallavicino var af grenen Pallavicino di Cortemaggiore, der var ved at uddø i 1500-tallet, fordi Sforza ikke have nogen mandlig arving. Han adopterede derfor sin slægtning Alessandro Pallavicino di Zibello, der af taknemmelighed lod sin førstefødte søn opkalde efter sin velgører. (Læs mere om familiens ægteskabsalliancer)

Som den førstefødte skulle Pietro/Francesco Maria nu arve titel og rigdomme, men hans kald var et andet og i stedet blev den unge mand uddannet på Collegio Romano, hvor han i 1625 og 1628 tog doktorgrader i filosofi og teologi.

Francesco Maria fik herefter hverv indenfor den pavelige administration, men var så uheldig at knytte venskab med Giovanni Ciampoli, som faldt i unåde hos Pave Urban VIII i 1632. Francesco Maria måtte derfor forlade Rom, men fik alligevel hvervet som Guvernør over Jesi, samt senere over Orvieto og Camerino.

I 1637 gik Francesco Maria ind i Jesuiter-Ordenen og efter 2 års noviciat blev han i 1639 Professor i filosofi ved Collegio Romano i Rom. Dette professorat holdt han til 1644, hvor han overtog et andet, i teologi, indtil 1652. Ud over sine arbejder i filosofi og teologi skrev Francesco Maria også digte, samt værker om litteratur og kirkehistorie.

I sine unge år var Francesco Maria også blevet ven med Fabio Chigi og da denne senere blev Pave i 1655 under navnet Alexander VII, blev Francesco Maria i 1657 Kardinal, udnævnt ved koncistoriet den 29. April 1658 og tildelt Titelkirken San Salvatore in Lauro fra 1660. I 1661 blev han medlem af Inkvisitions-domstolen og skriftefader for Paven.

I foråret 1667 blev Kardinal Pallavicino's helbred dårligere og dårliger og han besluttede sig derfor til at flytte fra sit hus ved Piazza delle Quattro Fontane til Jesuiternes noviciatsbygning i Via del Quirinale. Her døde han den 5. Juni 1667 og blev begravet i Kirken Sant'Andrea al Quirinale, hvor man stadig kan se hans gravsten i mosaikgulvet foran indgangsdøren. Mosaikken er udført af Andrea Scatolini og har flg.tekst: D.O.M. Sfortiae Pallavicino - Societate Iesu - S.R.E. Presbytero Cardinal... S.Salvatoris in Lauro .....obiit Nonis Iuni Anno REP SAL ...LXVII ...." (en del af teksten er vanskeligt at tyde på grund af slid og lysforhold).

Litteratur og links om Kardinal Francesco Maria Sforza Pallavicino:
Catholic Encyclopedia: Pietro Sforza Pallavicino.
Catholic-Hierarchy: Kardinal Francesco Maria Sforza Pallavicino.
Araldica Vaticana: P. - Alfabetisk fortegnelse over Kardinaler, hvis navne begynder med M.
Araldica Vaticana: Billede af Kardinalen.
Wikepedia: Pietro Sforza Pallavicino (svensk tekst).
Wikipedia: Pietro Sforza Pallavicino (italiensk tekst).
Miranda, Salvador: Cardinals of the Holy Roman Church: Pallavicino, Francesco Maria Sforza.