ANNAS ROM GUIDE
Sant'Andrea al Quirinale

Sant'Andrea al Quirinale i Via del Quirinale nr.29 - kort fortalt:


Midt på Via del Quirinale, ved nr.29, ligger - overfor den lange fløj af Palazzo del Quirinale - Kirken Sant'Andrea al Quirinale. Denne lille kirke, der har en speciel oval grundplan,der går på tværs af indgangspartiet, regnes for et af arkitekten Gianlorenzo Bernini's hovedværker.

Den nuværende Kirke stod færdig i 1678, men inden da havde der fra slutningen af det 11.århundrede stået en anden lille kirke på stedet og fra 1568 en nyere Kirke, som var overdraget Jesuiterne, der også fik bygget et hus til indkvartering af de novicer, der søgte optagelse i Ordenen.

Kirkens indre, der er inspireret af Pantheon, har høje, brede, flade søjler, der adskiller sidekapellerne, og vægbeklædning i rosa marmor, der giver rummet et blidt og blødt lys.

Stukdekorationerne er tegnet af Bernini og udført af blandt andre Antonio Raggi. På højalteret finder vi et maleri af Guillaume Courtois ("Il Borgognone"): Sant'Andrea's martyrium.

Det andet kapel i venstre side er viet til Santo Stanislao Kostka og fra sakristiet er der adgang til nogle værelser, som rummer minder om denne helgen.

Foto af Kirken Sant'Andrea al Quirinale: facaden mod Via del Quirinale

---- Mere om Sant'Andrea al Quirinale ---- Rundgang i Sant'Andrea al Quirinale ---- Plan over Sant'Andrea al Quirinale ----- Fotos fra Sant'Andrea al Quirinale ----


Kort over området
Spise og bo i området
Bøger og links om området
Tilbage til Quirinalturen
Andre turforslag
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 29.11.2009 og sidst opdateret d. 10.6.2010