KIRKENS YDRE:

Grundplanen er ellipseformet og dette kan tydeligt ses udefra, hvor de halvcirkelformede sider rejser sig over de lave sidemure (1) på hver side af indgangsfacaden. Egentlig består Kirken af 2 ellipser: en større, hvori kapellerne er indrettet, og en mindre, der dækker hovedrummet. Også de 2 ellipser kan glimrende ses udefra, hvor den største og laveste af disse afsluttes med et lille skråtag, hvorover den mindste og højeste rejser sig med sine 8 høje, buede vinduer mellem de brede og flade, kraftige støttepiller, der afsluttes med et bredt bånd, der bærer taget med den store midterkuppel.

Facaden:
Ellipserne ligger langs med gaden og slutter med sine buede "arme" rundt om rummet, når man kigger indenfor. Ligesådan rækker Kirken fra indgangstrappen sine sidemure rundt i en favnende bevægelse mod gaden. De 2 sidemure danner en konkav linie, hvori indgangstrappen (2) på midten springer frem med sine konvekse trin. For enden af hver mur er der en lille portal med et buet gavlfelt og en dør. Til højre (4) førte den ind til Noviciatsbygningen, til venstre (3) derimod til den tilhørende Klosterhave.

Facaden (5) blev afsluttet i 1670-71 og på hver side af trappen står nogle store, flade og brede hjørnesøjler med korinthiske kapitæler, der bærer nogle brede bånd under en gesims med et trekantet gavlfelt øverst. På øverste trappetrin står nogle mindre og elegante runde søjler (6) med korinthiske kapitæler. De bærer en halvcirkelformet baldakin, der modsvarer trappens form. Ovenpå denne knejser den sponserende families våben: Pamphilj-våbenet udført af Lorenzo Dini og Cristoforo Muti i 1671.

KIRKENS INDRE (7):

Grundplanen er som nævnt ellipseformet og inspireret af Pantheon. Ellipsen er bredest til hver side og smallest mellem indgang og højalter. Store flade, kannellerede søjler med korinthiske kapitæler opdeler væggene i kirkerummet, som er den mindste af Kirkens ellipser. Mellem søjlerne er der i Kirkens yderste ellipse en række rum med buet loft, her findes kapellerne, højalteret og adgangen til sakristiet. Kapitælerne bærer en bred grå frise, men ellers er væggene beklædt med rosa marmor. En udskåret frise lidt højere oppe bærer tamburen, hvori der sidder 8 høje, vinduer med runding foroven.

Over hele den inderste ellipse spænder den store, men ikke så voldsomt høje, kuppel sig. Fra kuplens midte, hvor den afsluttes af en lille lanterne, stråler - gennem kasettedekorationen - nogle lange, flade bånd ned mellem hvert af tamburens vinduer og over vinduerne er der anbragt par af stukengle samt grupper af fiskere med net og fisk. Stukdekorationerne i Kirken er tegnet af Bernini og udført af Antonio Raggi samt Pietro og Antonio Sassi, Stefano Castelli og Antonio Nuvoloni.

Gulvet (8) er som kuplen opdelt i felter ved hjælp mørke og hvide cirkelstriber i marmor og "stråler" fra den midterste cirkel, hvori der er indsat en stor mosaik med allegoriske figurer og en gravskrift for Kardinal Giulio Spinola, der døde i 1691, og for Kardinal Giovanni Battista Spinola, som døde i 1719 (se foto).

I feltet nærmest indgangsdøren (9) ses en mosaik med gravskrift for Kardinal Francesco Maria Sforza Pallavicino, der døde i 1667 (se foto). I feltet nærmest højalteret (10) er der en mosaik med allegoriske figurer og gravskrift for Kardinal Camillo Melzi, der døde i 1659 (se foto). De to sidste er udført af henholdsvis Andrea Scatolini og Luca Berrettina, mens det omgivende gulv er tegnet af Mattia de' Rossi og udført i 1670-1671 af stenhuggerne Giovan Battista og Giuseppe Baratta og Giuseppe Francesco Ghetti. (Se alle gulvmosaikkerne)

Alle kapellerne har indgang under en bred bue, ligesom lofterne er tøndehvælvede. På bagvæggen er der et buet vindue bag altrene, som med små runde søjler, bærende trekantede gavlfelter, omslutter altertavlemalerierne. Øverst i rummenes bageste marmorbue samt under billedrammerne sidder familien Pamphilj's emblem: en due med en olivengren.

Til højre for indgangsdøren findes Cappella di San Francesco Saverio (12). Altertavlen (se foto) er maleriet "Morte di San Francesco Saverio" ("San Francesco Saverio's død"), malet i 1676 af Giovanni Battista Gaulli (kaldet "Il Baciccio"), som også har udført malerierne på sidevæggene. På den højre væg ses "Predica di San Francesco Saverio alle popolazione d'Oriente" ("San Francesco Saverio prædiker for folk i Østen") (se foto) og på venstre væg "San Francesco battezza una regina pagana" ("San Francesco døber en hedensk dronning"). De stammer begge fra 1705 eller 1706-1709.

I loftsbuen ses maleriet "Gloria del Santo" ("Helgenens salighed"), udført i 1746 af Filippo Bracci.

Stukenglene (se foto) er udført omkring 1674 af Paolo Naldini, der er mester for de små englebørn, og Filippo Carcani og Giacomo de' Rossi

Det andet kapel i højre side er Cappella della Passione (13), viet til Jesu Lidelseshistorie. Det er dekoreret med malerier af Giacinto Brandi og dennes elev Alessandro Vaselli, der er mester for loftsmaleriet "L'Eterno Padre" ("Gud Fader"). (Der er dog nogle, der mener, at loftsmaleriet skyldes Filippo Bracci, som også malede fresken i det foregående kapel).

Altertavlen er en "Deposizione" ("Nedtagelsen af Korset"), også kaldet "Compianto su Cristo morto" ("Sorg over Kristi død") (se foto) , mens maleriet på den højre væg forestiller "La Flagellazione" ("Piskningen") og det på venstre væg "Cristo e la Veronica" ("Kristus og Veronica") - også kaldet "Salita al Calvario" ("Vejen mod Lidelsen"). Såvel Brandi's 3 som Vaselli's ene maleri stammer fra 1675-1677 eller 1682.

Stukenglene (se foto) er som i det foregående kapel udført omkring 1674 af Paolo Naldini, der er mester for de små englebørn, og Filippo Carcani og Giacomo de' Rossi.

(14) En firkantet døråbning under en lille tilgitret korbalkon fører derpå ind til Sakristiet, der er bygget i 1670 og dækket af skabe i nøddetræ under en balustrade. For enden af rummet er der et alter med et Madonna-billede, som tidligere blev tilskrevet Andrea Pozzo, men nu menes malet af en ukendt kunstner i slutningen af det 17.århundrede. Herinde i en lille niche til venstre findes også en smuk marmorvask med engle.

Sakristiets loft er dekoreret med en stor fresko med motiver "Gloria di Sant'Andrea" ("Sant'Andrea's salighed"). Den indrammes af guirlander og medaljoner med scener fra Jesuiternes historie ("Storie dei Santi Gesuiti") samt personer og falske drapperinger. Den første medaljon - over indgangsdøren - viser "I tre martiri giapponesi" ("De 3 japanske martyrer"). Derpå følger - til højre for alteret - "La morte di San Francesco Saverio" ("San Francesco Saverio's død") og "Visone di Sant'Ignazio alla Storta" ("Sant'Ignazio's vision"). I venstre hjørne ses "San Luigi Gonzaga in preghiera" ("San Luigi Gonzaga i bøn") og midtfor: "San Francesco Borgia in adorazione del mistero eucaristico" ("San Francesco Borgia tilbeder den hellige nadver"). Den sidste medaljon er "Comunione di Santo Stanislao Kostka" ("Santo Stanislao Kostka deltager i nadveren"). Mester for værket er den franske kunstner Jean de la Borde og stukkatøren Pietro Sassi.

Fra Sakristiet er der adgang til en lille gård (15) med en statue af San Giovanni Battista ("Johannes Døberen"). Den menes udført af Benedetto da Maiano i slutningen af det 15.århundrede.

En trappe går op til nogle små værelser, som kaldes "Stanze di Santo Stanislao Kostka" (16), hvor det fortælles, at den polske helgen levede inden sin død i 1568. Det er imidlertid ikke tilfældet, da de rum, som i sin tid husede helgenen, er forsvundet under ombygninger i tidens løb. De stuer, som man kan besøge idag er fra en ombygning i 1888-1889.
Det drejer sig om følgende rum:
Et lille forrum, hvor der er ophængt 12 akvareller med scener fra helgenens liv. De er tidligere tilskrevet Andrea Pozzo, men af nogle anses de idag at være udført af Giacomo Zoboli i 1726.
I det næste rum er der forskellige minder om Santo Stanislao og 2 malerier forestillende San Pietro Canisio og San Francesco Borgia.
I det lille kapel ved siden af står en statue af "La Morte di Santo Stanislao" ("Santo Stanislao's død"), udført af Pierre Legros den Yngre omkring 1702-1703. Monumentet består af en seng i gult marmor med et rødt klæde med bronzefarvede frynser, hvorpå helgenen ligger foreviget i sin dødskamp. Bagved statuen ses et maleri af Tommaso Minardi med motivet "La Madonna tra angeli e le Sante Barbara, Cecilia e Agnese" ("Jomfru Maria med engle og helgeninderne Santa Barbara, Santa Cecilia og Sant'Agnese"). På alteret til højre findes det ældste kendte billede af Santo Stanislao, som kort efter helgenens død blev genstand for tilbedelse. På alteret til venstre hænger en kopi af det Madonna-billede, der kaldes "Salus Popoli Romani" ("Det romerske folks frelse"). Originalen findes på alteret i Cappella Borghese i Kirken Santa Maria Maggiore.

...
Cop. Bo Lundin.

Overfor Kirkens indgangsdør finder vi Højalterkapellet (17), der er indrettet i en niche, noget større end de øvrige kapelnicher. Fire kraftige kannellerede søjler i marmor af typen cottanello rosato bærer på deres korinthiske kapitæler (som er udført af Giovanni Maria Baratta) et stort buet og brudt gavlfelt med en stukstatue af Sant'Andrea, der stiger til himmels (se foto). Stukarbejderne er udført af Antonio Raggi.

Altertavlen (se foto) i en ramme af diaspro di Sicilia viser Sant'Andrea's martyrium. Den er malet af Guglielmo Cortese ("Il Borgognone") i perioden 1668-1671. Over altertavlen er bagvæggen dækket af en stor englesværm i forgyldt stuk, udført af Giovanni Rinaldi efter Bernini's tegning i samme periode (se foto) .

Over englene åbner loftet sig i en af forgyldte stråler "belyst" lille oval kuppel med en mindre tambur med vinduer i siderne og et ovalt maleri øverst.

Alterbordet og tabernaklet er fra 1697 i forgyldt bronze med indlagt lapis lazuli efter Bernini's anvisning (se foto)

I gulvet foran højalteret ses som ovenfor nævnt en mosaik med allegoriske figurer og gravskrift for Kardinal Camillo Melzi, der døde i 1659 (10). Den er udført af Luca Berrettina (se foto).

Rummet til venstre for højalteret (18) er et lille kapel for den Korsfæstede Kristus, Cappellina del Crocifisso, og her findes et gravmæle for "Carlo Emanuele IV di Savoia, re di Sardegna", som abdicerede i 1802 og i 1815 indtrådte i Jesuiternes noviciat, hvor han døde i 1819. Monumentet er udført af Felice Festa. eller Angelo Testa.

Cappella di Santo Stanislao Kostka (19): Det næste kapel, det øverste i venstre side, er viet til Santo Stanislao Kostka, hvis legeme hviler i en rigt udsmykket urne i forgyldt bronze og lapis lazuli (se foto). Den er udført af Etienne Francois i 1716.

Altertavlen (se foto) er malet af Carlo Maratta mellem 1679 og 1687 og forestiller "L'apparazione della Vergine a Santo Stanislao" ("Jomfru Maria viser sig for Santo Stanislao"). Maleriet på kapellets højre (se foto) væg er "Comunione del Santo impartita da un angelo" ("Helgenen modtager nadveren af en engel") og til venstre (se foto) hænger "Estasi di Santo Stanislao". De er begge udført af Ludovico Mazzanti i 1721-1725.

I loftet (se foto) ses en fresko af "Santo Stanislao in gloria" ("Santo Stanislao's salighed") (se foto). Den er malet af Giovanni Odazzi. Stukdekorationen skyldes Francesco Galli og er udført omkring 1749.

Det sidste kapel (20), det første i Kirkens venstre side, er Cappella dei Santi Fondatori della Compagnia di Gesù, der er viet til grundlæggerne af Jesuiter-Ordenen. Altertavlen er et maleri af Ludovico Mazzanti fra 1721-1725 med motivet: "Madonna med Barnet og helgenerne Sant'Ignazio di Loyola, San Luigi Gonzaga og San Francesco Borgia (se foto).

På kapellets højre væg (se foto) er der et maleri af "Adorazione dei Pastori" ("Hyrdernes tilbedelse"), udført af Louis David (Ludovico Antonio David), og på den venstre væg (se foto) hænger maleriet "Adorazione dei Magi" ("De Hellige Tre Konger"), der er malet af samme kunstner.

Kapellets loftsudsmykning er af Giuseppe Chiari, der her har malet en "Gloria angelica" ("Engle i lovprisning"). Stukdekorationen skyldes - ligesom i det forrige kapel - Francesco Galli og er udført omkring 1749.

Kirkens indgangsniche (22) omslutter hoveddøren i en firkantet karm, hvorpå der hviler et trekantet gavlfelt, som er næsten fuldstændig skjult af en stor stukgruppe bestående af 2 engle, der bærer et indskriftsbånd og et skjold med Pamphilj-familiens våben. Indskriften lyder "Divo Andreae Apostolo - Camillus Princeps Pamphilius - Innocentii X fratris filius - a fundamentis extruxit". ("Prins Camillo Pamphilj, søn af Pave Innocens X's bror, lod denne kirke nybygge (og vie) til Apostelen Sant'Andrea"). Gruppen er udført omkring 1670 af Giovanni Rinaldi (franskmanden Jean Regnaud) efter Bernini's forlæg.

I gulvet foran indgangen ses som ovenfor nævnt en mosaik med allegoriske figurer og gravskrift for Kardinal Francesco Maria Sforza Pallavicino, der døde i 1667 (9). Den er udført af Andrea Scatolini (se foto).