|
|
|
1872 - 1956 |
|
Lorenzo Perosi var født den 21. December 1872. Han kom fra en musikalsk familie og hans fader var Kapelmester i Domkirken i Lorenzo's fødeby Tortona. I familien var der yderligere 5 børn, hvoraf en blev Kardinal (Carlo Perosi) og en anden komponist (Marziano Perosi). Lorenzo holdt også ved musikken hele livet, men han gik desuden Kirkens vej og blev først Tertiær-Broder i Franciskaner-Ordenen og derpå præst. Med disse erfaringer i bagagen endte han som leder af Koret ved Det Sixtinske Kapel. I 1888 tog han eksamen ved musikskolen Liceo Musicale di Santa Cecilia i Rom, som idag hedder Accademia Nazionale di Santa Cecilia. Efter forskellige studier og ansættelser i Milano og Venedig, kaldte Pave Leo XIII ham i 1898 til Rom som leder af Cappella Musicale Pontificia Sistina. Dette var en tid, hvor koret stadig bestod af kastratsangere. Men samtidig en tid, hvor denne sammensætning opløstes og der i koret i stedet indtrådte drenge til de partier, som krævede sådanne stemmer. Denne ændring fuldførtes med et paveligt dekret af 3. Februar 1902. Lorenzo Perosi skrev mange musikalske værker, heriblandt oratorier såsom "La resurrezione di Lazzaro" ("Lazarus' opstandelse"). Perosi døde i Rom den 12. Oktober 1956. Han ligger begravet i Domkirken i Tortona. Lorenzo Perosi mindes i Rom i navnet på en lille plads i kvarteret Rione Regola ud for Ponte Mazzini: Largo Lorenzo Perosi.
Litteratur om Lorenzo Perosi: |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|