Gaius Plinius Secundus, kaldet Plinius den Ældre for at skelne ham fra nevøen Plinius den Yngre, var født omkring år 23 efter Kristus i en Ridderfamilie i Como i Norditalien.

Plinius fik sikkert sin første uddannelse i Rom og under Kejser Nero (54-68 efter Kristus) var han i 12 år ved Rhin-hæren i Germanien og i perioder ind i mellem hengav han sig til studier og forfattervirksomhed og udgav flere bøger om mange forskellige emner, blandt andre: om kavalleriets taktik, et historisk værk om krigene i Germanien, en biografi over vennen Pomponius Secundus, essays om grammatik og retorik, og et større naturhistorisk værk i 37 bøger, Naturalis Historia, som desværre er det eneste, der er overleret til vor tid.

Under kejserne Vespasian (69-79) og Titus (79-81) fik Plinius større hverv. Han var Prokurator i Gallien, Afrika og Spanien og rådgiver for kejserne og fik derpå overdraget ledelsen af flåden, der var stationeret i Misenum ved Napoli-golfen. Og det var i egenskab af Kommandant over denne flåde, at han i år 79 blev vidne til Vesuvs udbrud. Han gjorde notater om fænomenet, inden han den 24. August sejlede ud for at undersøge forholdene nærmere og under denne ekspedition omkom han.

Plinius' nevø, Plinius den Yngre, som onklen tidligere havde adopteret, arvede dennes ejendele og optegnelser og det er fra nogle af hans breve, at vi erfarer omstændighederne ved Plinius den Ældre's død.

Litteratur om Plinius den Ældre:
Dizionario dei personaggi dell'antica Roma. Newton Compton editori, 1990.
- side 227f.
Reclams Lexikon der Antike. Stuttgart, Reclam, Ergänzte Ausgabe, 2006.
- side 507.
Wikipedia: Plinius den Ældre.