Gaius Plinius Caecilius Secundus, kaldet Plinius den Yngre eller Plinius Minor for at skelne ham fra onklen Plinius den Ældre, var født omkring år 61 efter Kristus i Como Norditalien. Som ung mand mistede han sin far og onklen tog sig herefter af hans videre uddannelse og adopterede ham som sin arving.

På det tidspunkt, hvor Plinius den Ældre døde under Vesuvs udbrud i år 79 efter Kristus befandt Plinius den Yngre og hans mor sig i onklens villa i Misenum, hvor denne boede i sin egenskab af Kommandant for flåden, der var stationeret her.

Plinius den Yngre valgte ikke at gå ind i hæren, men at studere retorik og retspraksis (blandt andet hos Quintilian og Musonius) for at kunne fungere som advokat. I år 93 var han Prætor, men først under Kejser Trajan (98-117) tog hans politiske karriere fart. I år 100 blev han Comsul Suffectus og i 103 Augur som Frontinus' efterfølger, og i 110 blev han af Kejseren sendt til Bithynien for at få styr på den urolige provins og dens økonomi.

Ind i mellen sine hverv tog Plinius sig også tid til at skrive og en stor del af hans værker er overleveret til vor tid, blandt andre 247 breve fra årene 96-108. Nogle af disse stammer fra hans tid i Bithynien, hvor han skrev regelmæssigt med Trajan for at få gode råd til sit genoprettelsesarbejde. To andre breve til historikeren Tacitus fortæller om Vesuvs udbrud og onklens død i år 79.

Plinius den Yngre var gift 3 gange. Om de to første hustruer vides ikke meget, da de døde efter kort tid, men den tredje hed Calpurnia og hun fulgte med ham under opholdet i Bithynien. De fik dog ingen børn. I et af sine sidste breve fortæller Plinius, at Calpurnia var rejst hjem til sin bedstefaders begravelse. Brevet daterer sig til år 113 og det formodes derfor, at Plinius er død kort efter.

Litteratur om Plinius den Yngre:
Dizionario dei personaggi dell'antica Roma. Newton Compton editori, 1990.
- side 228f.
Reclams Lexikon der Antike. Stuttgart, Reclam, Ergänzte Ausgabe, 2006.
- side 507-509.
Wikipedia: Plinius den Yngre.