|
|
|
|
|
Marcus Ulpius Traianus var kejser over romerriget fra år 98 til år 117 efter Kristus. Ulpius-familien var en umbrisk familie, som havde bosat sig i Spanien. Trajan's fader, der også hed Marcus Ulpius Traianus, var den første i familien, som blev senator og sønnen fulgte i faderens fodspor. Han tjente under Kejser Domitian i år 89 mod Antonius Saturninus, her havde han kommandoen over en legion i Spanien. Heraf fulgte velstand og fordele, bl.a. et konsul-embede i år 91. Kejser Nerva (år 96-98) udnævnte ham til guvernør over Germanica Superior og adopterede ham senere som arving. Efter Nerva's død i år 98 fortsatte Kejser Trajan med at føre hæren i det store romerrige, mod nord ved Rhinen og Donau, mod øst i Mesopotamien, som sammen med Assyrien blev romerske provinser, men der var mange uroligheder i området og ved Trajan's død i Kilikien kom til oprør i disse provinser. Trajan havde et godt samarbejdsforhold til senatet og mange gode rådgivere og venner, såsom Licinius Sura, der ligesom Trajan havde besiddelser og hus på Aventin. Trajan var meget respekteret og satte også mange ting i værk, reformerede administrationsapparatet, byggede et Forum, et Marked, og Termer samt lod en søjle rejse, Colonna Traiana, til minde om sine sejre i felten. Hans chefarkitekt var her Apollodorus fra Damaskus, som stammede fra Romerrigets græske eller syriske provins. Man mener, at Trajan mødte ham i Syrien og at Apollodorus, der havde evner som både arkitekt og bygningsingeniør, senere på Trajan's anbefaling rejste til Rom, måske allerede mens Domitian regerede. Under de dakiske krige i årene 101-102 og 105-106 fulgte Apollodorus Kejser Trajan i felten som militærarkitekt og efter krigsafslutningen indtog han positionen som Kejserens hofarkitekt i Rom, hvor han stod for løsningen af problemet med at skaffe plads til opførelse af det store Forumkompleks, indeholdende et Forum, en stor Basilica-bygning, 2 biblioteksbygninger, et Tempel og en mindesøjle for Kejseren, som ønskede at blive begravet på dette sted sammen med sin hustru Plotina. Det var under Kejser Trajan, at Plinius den Yngre var statholder i Bithynien og i et brev spurgte om Kejserens holdning til, hvordan han skulle forholde sig til det stigende antal kristne, som var begyndt at give anledning til sammenstød med Rigets øvrige befolkning. Trajan svarede, at man ikke skulle begynde at forfølge de kristne på grund af løse rygter og denne tolerante holdning gav ham senere en særlig plads i de kristnes hjerter. Herfra kan den legende, som opstod om forholdet mellem Trajan og Pave Gregor I (ca.540-604), spores. Det fortælles, at Gregor en dag stod og betragtede reliefferne på Trajansøjlen, og herved fik øje på en scene, hvor Trajan stiger af hesten for at lytte til en kvinde i mængden, som bad ham om at dømme i en sag om hendes søn, der var blevet dræbt. Trajan, der var på vej i felten, lovede at se på sagen, når han vendte tilbage fra krigen. Men kvinden bønfaldt ham grædende om at udføre handligen her og nu i egen person, da han var den højeste dommer. Trajan lod sig overbevise af dette argument og gik ind i retssalen for at lytte til sagens fremlæggelse og afsige sin dom. Gregor blev så bevæget over Kejserens moralske opførsel, at han følte det forkert, at denne retfærdige mand ikke efter sin død kunne få del i Guds Rige, fordi han ikke var døbt, og Paven bad nu for hans sjæl. Senere hørte Paven under en messe i Peterskirken en stemme, der fortalte ham, at Trajan's sjæl nu var blevet frelst, men at han ikke en anden gang måtte få i forbøn for en hedning. Kejser Trajan var således ved et mirakel blevet kristen og hans søjle var blot endnu et bevis på Kristendommens sejr. Legenden fortæller også, at man åbnede urnen med Trajan's aske og fandt, at både hans hjerneskal og tunge var intakt og at denne sidste fortalte, hvorledes han var blevet udfriet af Helvede. Trajan og Plotina adopterede Hadrian, som blev kejser efter Trajans død i år 117 efter Kristus. Litteratur om Kejser Trajan: |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|